Afghanske kvinders skæbne er tilbage i hænderne på Taliban. Og de er skræmt fra vid og sans
17. august 2021Et rædselsfuldt deja-vu.
Sådan må det føles for nogle af de afghanske kvinder, der har gennemlevet 50 års skiftende krige og regimer.
Dem, der nu stirrer ind i en fremtid, de måske allerede kender og frygter.
De seneste dage har det været umuligt at undgå billederne af Taliban, der indtager Afghanistan by for by. Og desperate afghanere, der forsøger at komme ud, før det er for sent.
Blandt dem er kvindelige journalister, fortalere for kvinderettigheder og mange andre, der for ganske nyligt havde både frihed og loven på deres side.
Nu frygter de, at Afghanistan spoler tiden 20 år tilbage, og at de ikke længere er sikre i deres eget land.
Totalt slået tilbage
Lisbeth Pilegaard sidder i Danmark og følger situationen i Afghanistan tæt.
Fra 2002 til 2005 boede og arbejdede hun i Kabul som regional chef for den norske flygtningeorganisation NRC.
I dag er hun direktør for Dansk Institut for Partier og Demokrati, men har stadig tæt kontakt til venner, bekendte og tidligere medarbejdere i Afghanistan.
Og ligesom resten af verden har hun hørt Taliban-ledere sige til internationale medier, at tiden er en anden nu.
– Taliban lover, at der skal være ro og stabilitet. Så min holdning er, at vi må vente og se, hvad der sker, for vi ved det sådan set ikke. Samtidig må jeg også erkende, at de afghanske kvinder er skræmt fra vid og sans. Specielt de veluddannede.
Kort om Taliban
- Taliban er en islamisk milits, der opstod, efter det sovjetisk støttede styre i Afghanistan brød sammen i 1992.
- Herefter blev landet kastet ud i borgerkrig, og i 1996 overtog Taliban kontrollen med landet.
- Under Talibans islamiske styre blev det blandt andet påbudt alle kvinder at være helt tildækket i det offentlige rum.
- I 2001 mistede Taliban regeringsmagten, da USA invaderede Afghanistan efter terrorangrebet 11. september.
- Siden har Taliban haft skiftende kontrol over dele af landet.
- I foråret 2021 erklærede den amerikanske præsident, Joe Biden, at USA’s tropper ville forlade Afghanistan inden 11. september.
- 15. august 2021 indtog Taliban hovedstaden Kabul og har nu igen officielt magten i landet.
Kilde: Den Store Danske
Da Lisbeth Pilegaard skulle ansætte medarbejdere i Afghanistan, var det et mål for hende, at 30 procent skulle være kvinder. Mange af dem var veluddannede kvinder.
De var tidligere dommere og advokater, som inden Talibans overtagelse af magten i 1996 gik på arbejde og havde rettigheder. Indtil det blev forbudt.
– Da Taliban tog magten, blev de sendt hjem. De blev totalt slået tilbage, og de hverken måtte eller turde gå ud.
I 2001 vendte situationen igen for kvinderne i Afghanistan. Ikke fordi krigen var slut, men nogle kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet, og en ny generation af piger og kvinder fik mulighed for at uddanne sig.
For dem er et liv styret af Talibans love og regler et nyt, dystert kapitel.
– Den generation, der kun har oplevet, at der har været fremmede militære kræfter i landet, som har bragt nogle muligheder med sig, de kigger uforstående ind i noget meget meget mørkt.
”Progressive kvinder er en trussel”
Blandt de kvinder, der nu frygter for deres liv og fremtid, er kvinderetsforkæmpere, som har samarbejdet med den danske organisation Danner.
Over de seneste 10 år har søsterorganisationen Danner Afghanistan med støtte fra Danmark etableret krisecentre og uddannet politifolk, regeringsansatte og andre instanser i kvinders rettigheder.
En indsats, der kan gå helt tabt og måske koste de ansatte dyrt.
Direktør i Danner, Lisbeth Jessen, har svært ved at se, hvordan arbejdet med kvinders rettigheder kan fortsætte i Afghanistan.
I de seneste dage har hun været i tæt kontakt med ansatte, der forsøger at flygte.
– Vi prøver at hjælpe, alt det vi kan, til at de får mulighed for at søge om ophold et sikkert sted. I øjeblikket er vi i kontakt hver eneste time.
Selvom det er kommet bag på mange, hvor hurtigt Taliban er lykkes med at tage magten, har Danner længe været bekymret for kvindernes sikkerhed uden international tilstedeværelse i Afghanistan.
– Moderne og progressive kvinder, som arbejder for, at alle kvinder skal være frie og lige, vil udgøre en trussel for Talibans overtagelse af landet.
– Vi ved, at nogle kvindesagsforkæmpere allerede er blevet slået ihjel. Så det er alvor, når de ansatte frygter for deres liv.
Kvinderettigheder og Sharia
På sociale medier vrimler det lige nu med historier om ulykkelige kvindeskæbner i Afghanistan.
Journalist Stefanie Glinski, som arbejder i landet for blandt andre The Guardian, har i et tweet delt, hvordan kvindelige universitetsstuderende i landets tredjestørste by, Herat, er blevet lukket ude af Taliban.
Forfatteren Elif Shafak har også delt et billede med en hjerteskærende melding fra Zarifa Ghafari, der er en af Afghanistans eneste kvindelige borgmestre.
Ghafari blev valgt som bare 26-årig, og på sin egen Twitter-profil kalder hun sig for menneskerettighedsaktivist.
Taliban selv har nu afholdt sit første officielle pressemøde efter overtagelsen af magten.
Og ifølge BBC siger talsmanden Zabidullah Mujahid, at Taliban ”forpligter sig til rettigheder for kvinder under Sharia-systemets forudsætninger.”
Hvilke rettigheder, der er tale om, svæver i det uvisse.