Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Sexmagasinet

Vi lever i en ultrasexistisk verden, men kvinder bliver syndebukke, hvis de forholder sig aktivt til deres eget udseende

5. januar 2023
Af Sofie Riise Nors
Illustration: Sofie Riise Nors
Samtiden er præget af et hyperfokus på vores udseende, hvor vi helst skal ligne et Instagramfilter uden at blive forfængelige. I dette afsnit af Sexmagasinet reflekterer Sofie Riise Nors over, om vi er blevet generation plastik.

Sofie Riise Nors er forfatter og vært i programmet Sexmagasinet. Kommentaren er et udtryk for skribentens holdning.

Efter 1. Verdenskrig stod kirurgerne over for en udfordring, de aldrig havde set før: En generation af unge, sårede soldater, der bogstaveligt talt havde stået ansigt til ansigt med den moderne våbenteknologi.

Maskingeværer og bomber efterlod de unge mænd med deforme ansigter. De manglede brusk, knogler, hud og væv – og det tvang kirurgerne til at være kreative og klippeklistre med soldaternes kroppe.

De begyndte at rekonstruere næserykke med brusk fra ribben, låne hud fra andre steder på kroppen og bruge fedt fra kroppen til at fylde huden ud.

De patienter, hvis ansigter var så skadede, at man ikke kunne operere sig ud af det, fik konstrueret proteser, der blev fremstillet i samarbejde med kunstnere og kirurger.

Disse indgreb handlede om patientens udseende.

Det blev starten på plastikkirurgi.

Sårede soldater er ikke ligefrem, hvad jeg tænker på, når vi taler om plastikkirurgi.

Jeg tænker på bryster. På Kim Kardashian og hendes berømte røv.

Jeg tænker på kvinder. Jeg tænker på mig selv, når jeg prøver Instagramfiltre og lægger mærke til, at de altid gør min næse mindre og læber større.

Vi lever i en tid, hvor alle har adgang til kameraer og sociale medier, der opfordrer os til at dele billeder af os selv. Dette nye hyperfokus på vores udseende har forårsaget et boom i kosmetiske indgreb.

Antallet af kosmetiske indgreb er næsten fordoblet over det sidste årti. Indgrebene er blevet mindre risikable og højere i kvalitet.

Og så er de blevet billigere – måske for at imødekomme den nye primære målgruppe for kosmetiske indgreb, som bliver yngre og yngre?

Plastikkirurgi

Er vi generation plastik?

Ligesom Botox, var bh’en, mascara og lipgloss også unormalt at bruge engang. Men hvad der er unormalt, bliver langsomt normaliseret.

Så snart noget er blevet normaliseret, bliver det til en kulturel rutine – og når først det viser sig at være rutine, kan det hurtigt føles som et kulturelt krav.

Tænk bare på tandregulering – har du skæve tænder, skal de rettes ud i så tidlig en alder som muligt. Endda på statens regning.

Vi lever i en tid, hvor det ikke længere er idealet om naturlig skønhed, der definerer plastikkirurgien, men plastikkirurgien, der definerer skønhed.

Hvordan skal vi forholde os til det?

I en ultrasexistisk verden, der konstant opfordrer kvinder og feminine personer til at forholde sig til deres eget udseende, er det paradoksalt nok kvinder og femmes, der bliver reduceret til enten forfængelige, uintelligente eller seksualiserede syndebukke, så snart de selv forholder sig aktivt til eget udseende.

Birthe fra Esbjerg ser hver fredag de smukke, unge værter i Vild med Dans. Men hun må ikke gå ned og få lavet et ansigtløft selv, for så er hun forfængelig.

The cultural double standard is real.

Hvad der startede i 1. Verdenskrig, er nu blevet til Kim Kardashian, og hun står hele tiden og banker på vores dør.

Se med i dette afsnit af Sexmagasinet, hvor jeg reflekterer videre over kosmetiske indgreb og det stigma, der omringer dem.

Se dette afsnit af Sexmagasinet øverst i artiklen.