Søren Brostrøm vinder årets LGBT-person
Danish Rainbow Awards

Søren Brostrøm vinder særlig pris: Han får os til at diskutere kærlighed, ikke seksualitet

3. november 2021
af Majken Munk, Billed-Bladet, Redaktionen
Foto: Mikael Rieck
Direktøren i Sundhedsstyrelsen løb med aftenens hovedpris til Danish Rainbow Awards.

Direktør for Sundhedsstyrelsen er endnu en gang manden i centrum.

Tirsdag aften var han en af vinderne ved Danish Rainbow Awards, der blev afholdt i Cirkusbygningen i København.

"Årets LGBT+Person"

Søren Brostrøm var blandt de tre nominerede til en af aftenens helt store priser.

”Som en af Danmarks mest eksponerede mennesker har Søren Brostrøm med larmende tavshed om sin egen seksualitet været et forbillede. Han tager debatten ned på et plan, hvor vi ikke diskuterer seksualitet, men kærlighed,” lyder det i nomineringen af ham.

Foran en helt fyldt sal, blev Søren Brostrøm udråbt til vinderen af prisen med titlen ”Årets LGBT+Person”.

Til massevis af klapsalver gik han på scenen og takkede for den fornemme pris.

Vindere til Danish Rainbow Awards

De andre prisvindere tæller blandt andet Brynhildr, som vandt "Årets Drag Performer".

"Årets Hetero" gik til landstræner for herrefodboldlandsholdet Kasper Hjulmand.

Nina Rask vandt "Medie-prisen" for podcastserien "Hvor regnbuen ender".

Bandet Reveal Party med frontfiguren Emily vandt "Musik-prisen".

Læs også