Nikita Klæstrup
Køn & identitet

Nikita Klæstrup: Jeg har ret til at være feminin og seksuel. Det betyder ikke, at jeg er dum eller mindre værd

17. november 2021
af Kristine Enevold Villadsen
Foto: Kaspar Wenstrup
Nikita Klæstrups karriere har flere gange skulle forholde sig til sit udseende i medierne. I programmet ”Sexmagasinet” fortæller hun, at der er et behov for at fjerne de snævre normer, som feminismen passer ind i.

Da influencer og debattør Nikita Klæstrup for alvor blev kendt, var fokus i medierne ofte på hendes nedringede kjoler, og hvor meget bar hud hun kunne tillade sig at vise.

I andet afsnit af Sofie Riise Nors' program ”Sexmagasinet” på streamingplatformen Ally, spørger Nikita Klæstrup, hvorfor medierne ikke bare kunne lade hendes krop være?

– Hele min pointe med det var, at jeg skulle have lov til at gå i det, jeg ville, uden at det blev til et samtaleemne. Det er bare bryster, og jeg er til en filmpremiere. Whatever, siger hun i programmet.

Du kan se en trailer til ”Sexmagasinet” her.

Dengang blev der desuden også sat spørgsmålstegn ved, om Nikita Klæstrup kunne være feminist, når hun kunne lide at gå i nedringede kjoler og høje stiletter.

Noget som feminister fra en ældre generation gerne ville væk fra i deres frigørelseskamp.

Nikita Klæstrup mener modsat, at feminismen ikke skal passe ned i snævre normer, og at kvinderne skal tage det feminine tilbage.

Uanset om du har en lys stemme eller går til møder i høje stiletter, så er det lige så powerfuldt og har lige så meget værdi som mere maskuline måder at se ud på.

– Feminismen jeg performer i min hverdag, handler om retten til at være præcis som jeg er uden at skulle undskylde for det, siger hun og fortsætter:

– Retten til at være lige så feminin, lige så legende og til tider seksuel, som jeg har lyst til at være i min hverdag. Uden at det skal betyde, at jeg ikke har noget selvværd, er dum eller mindre værd.

Du kan se alle afsnit af ”Sexmagasinet” på Ally – Danmarks nye medie for popkultur og perspektiv.

Læs også