Sofie Riise Nors
Køn & identitet

"Jeg er en dulle og feminist. Ja, det kan sagtens lade sig gøre"

4. november 2021
af Kristine Enevold Villadsen
Foto: Ally
I det nye program ”Sexmagasinet” tager fjerdebølgefeministen og forfatter Sofie Riise Nors dig med ind i hendes lyserøde univers. Hun vil inkludere alle kvinderoller i feminismen – uanset om du er en dulle eller ej.

I sommers udgav forfatter og feminist Sofie Riise Nors bogen ”Sexmagasinet”, hvor hun skriver om kvindelig seksualitet, opfattelsen af det feminine og fjerdebølgefeminismen.

Sofie Riise Nors er nemlig fjerdebølgefeminist, som er den sidste tilkomne bølge i den feministiske historie.

Hun vil inkludere sexpositivisme, kropspositivisme og kønsminoriteter i feminismen.

For ja, man kan både være en dulle og feminist på samme tid.

Nu kommer ”Sexmagasinet” også som et program i flere afsnit på den nye streamingplatform Ally – Danmarks nye medie for popkultur og perspektiv.

Du kan se teaseren for "Sexmagasinet her"

Et patriarkalsk kvindeideal?

Sofie Riise Nors’ feminisme er inspireret af rødstrømpernes frigørelseskamp, men hendes kvindelige idoler som teenager var Britney Spears, Pussycat Dolls og Christina Aguilera, der havde fuld makeup og korte kjoler på.

Sofie Riise Nors

Da Sofie Riise Nors udgav sin bog, fik hun også mange kommentarer om sit udseende. Kritikken gik på for meget makeup og bar hud.

”Var det ikke det, vi ville væk fra? Er det ikke at være underlagt et patriarkalsk kvindeideal?” spurgte folk hende.

Den lyserøde æstetik og det dullede udseende bliver ifølge hende alt for ofte forbundet med at være uintelligent.

Det vil hun gerne have et opgør med, så alle kvinderoller kan være inkluderet i feminismen.

Alle afsnit af "Sexmagasinet" kan findes på Ally.

Læs også