Normal people
Samtykkelov

Hurra! Samtykkeloven fylder et år. Og den er allerede en succes

5. januar 2022
af Stinne Kaasgaard
Foto: Jesper Houborg/Ritzau Scanpix, HBO
1. januar 2022 kunne samtykkeloven fejre ét års fødselsdag. Vi ser tilbage på året, der er gået, siden den kontroversielle lov trådte i kraft. Har den haft en effekt? Og hvad har den betydet for den måde, vi taler om sex og overgreb på?

"Far!" råbte Klods-Hans.

"Må jeg ikke også få en fin hest? Jeg har fået sådan en lyst til at gifte mig med prinsessen! Tager hun mig, så tager hun mig, og tager hun mig ikke, så tager jeg hende alligevel!"

Sådan lyder en passage fra H.C. Andersens berømte eventyr.

Vi er flasket op med historier som denne. Om prinser, der tager prinsesser, fordi de kan og vil, og om prinsesser som Tornerose og Snehvide, der bliver kysset, uden samtykke, mens de sover.

For de vil jo nok gerne, ikke?

Og ja. Historierne er ganske vist et produkt af deres tid og er blevet modereret i sprog og indhold flere gange.

For eksempel bliver Tornerose i den oprindelige fortælling fra 15-1600-tallet faktisk voldtaget af en konge og vågner op ni måneder efter ved, at hun har fået tvillinger, hvor den ene sutter på hendes finger, så den berømte torn kommer ud.

Men eventyrene er også med til at understrege fortællingen om, at det er helt okay, at en mand kysser eller forgriber sig mod en kvinde, endda en prinsesse, som det passer ham, uden at sikre sig, at hun har lyst til det.

Den fortælling er i øvrigt gengivet i utallige filmklassikere, chick-flicks og popsange de sidste mange årtier.

Godt nok har populærkulturen de seneste år oppet sig med bl.a. serier som "Normal People", hvor hovedpersonerne Marianne og Connell har det vel nok tættest på samtykkebaserede samleje, man har set i serieland.

Men det ændrer ikke på, at det alene i Danmark estimeres, at der er 11.800 kvinder, der årligt udsættes for voldtægter og voldtægtsforsøg, hvoraf kun omkring 2-3 procent fører til en dom.

Derfor var det en milepæl, da regeringen i samarbejde med dens støttepartier i december 2020 vedtog en ny samtykkebaseret voldtægtslov – også kendt som samtykkeloven.

1. januar 2022 er det et år siden, at loven trådte i kraft. Men hvordan er det gået det seneste år? Det har vi bedt tre eksperter om at svare på.

Flere anmeldelser og sigtelser

Trine Baumbach er professor i strafferet ved Københavns Universitet. Hun kalder overordnet samtykkeloven for en succes.

– Ingen havde forventet, at der ville være tale om en mirakelkur, og det har der heller ikke været. Men det er ikke det samme, som at det ikke er gået rigtig godt.

Hun hæfter sig bl.a. ved, at ikke bare anmeldelsestallet er steget – det samme er antallet af sigtelser.

I 2020 var der 1.392 anmeldelser og 1.078 sigtelser for voldtægt, og i perioden 1. januar 2021, hvor den nye lov trådte i kraft, og til 23. november 2021, registrerede politiet 1.720 anmeldelser og 1.315 sigtelser for voldtægt.

Ifølge Trine Baumbach er både antallet af anmeldelser og antallet af sigtelser interessante.

– De siger ikke alene noget om, hvad folk selv mener, at de har været udsat for, men også, hvad politi og anklagemyndighed vurderer, at de rent faktisk strafferetligt har været udsat for.

At loven har været anset som kontroversiel mener Trine Baumbach har medført en generel samfundsdebat.

Den har gjort, at der er blevet en større bevidsthed om, hvor seksuelle grænser går, hvornår man har været udsat for en voldtægt og ikke mindst, at man skal anmelde overgreb til politiet.

– Der vil altid være store mørketal, fordi voldtægt i manges øjne er en meget intim og privat forbrydelsestype og fortsætter:

– Men det er klart, at det er i samfundets interesse, at mørketallet bliver så lille som overhovedet muligt, fordi vi taler om en så grov forbrydelse, som voldtægt er, siger hun.

Hvor antallet af anmeldelser siger noget om, at vi er ved at ændre opfattelsen af, hvad voldtægt er, så fortæller antallet af sigtelser noget om, at voldtægter også hos politi og anklagemyndighed er begyndt at blive bedømt på en anden måde.

– Man er begyndt at vurdere sagerne, som de bør blive vurderet, nemlig på spørgsmålet om, hvorvidt der er blevet gennemført et samleje uden modpartens samtykke. Hvis man kan svare ja til det, er der tale om en voldtægt.

Indtil videre er det ikke muligt at se, om stigningen i antallet af sigtelser også vil afspejles i antallet af domfældelser, men det er Trine Baumbachs forventning, at den udvikling vil ske.

– Der er ingen tvivl om, at når sigtelsestallet stiger, så vil domfældelsesprocenten også stige i løbet af noget tid. Og det er jo også i sig selv en succes, siger Trine Baumbach.

Til sammenligning steg antallet af voldtægtsdomme i Sverige med 75 procent, to år efter at en lignende lov var blevet indført.

samtykke

Demonstration for en ny, samtykkebaseret voldtægtslovgivning, som fandt sted i København tilbage i august 2020.

Jesper Houborg/Ritzau Scanpix

Samtykkedebat styrket af MeToo

Kirstine Holst er forkvinde i foreningen Voldtægtsofres Vilkår, forkæmper for samtykkeloven og desuden kvinden bag hashtagget #dajegsagdefra, som handler om konsekvenserne af at sige fra under voldtægt.

Hun er, som Trine Baumbach, også optimistisk, når hun ser tilbage på det forløbne års stigning i antal af anmeldelser.

Det skyldes ikke mindst de afledte effekter af en anmeldelse.

– Jeg synes, det er rigtig positivt, at mørketallet bliver mindre og mindre, fordi flere anmelder.

– Det er vigtigt for mig, at der ikke alene er flere, som går til politiet, men også flere, som siger højt, hvad de har været udsat for, så de måske får den hjælp, de har brug for, tidligere, siger hun.

Ifølge Kirstine Holst er dem, der anmelder en voldtægt til politiet, nemlig mere tilbøjelige til at dele oplevelsen med familie og venner.

– De vil ofte være nødt til at fortælle det til folk tæt på sig, når de har anmeldt en voldtægt, og der viser erfaringen, at jo hurtigere du får f.eks. psykologhjælp og støtte efter en voldtægt, jo større er chancen for, at du kommer godt ud på den anden side.

Og det er vigtigt, fordi en voldtægt kan have langvarige, hvis ikke livsvarige, konsekvenser for offeret.

Hun fremhæver de såkaldte Offerundersøgelser, som er foretaget landsdækkende fra 2005 til 2020, og som senest blev offentliggjort i december 2021.

Her fremgår det dels, at over halvdelen af ofrene for voldtægt eller andre seksuelle krænkelser er under 25 år – og dermed skal leve med voldtægten det meste af deres voksne liv – men også, at omkring hvert fjerde voldtægtsoffer i undersøgelsen havde følt sig i livsfare under voldtægten.

– Konsekvenserne ved en voldtægt kan være store og medføre, at dem, der har været udsat for et overgreb, ikke har samme muligheder i livet som dem, der ikke har.

– Hvis man har haft oplevelsen af at have været truet på livet, har man en høj risiko for at udvikle posttraumatisk stresssyndrom, som kan være dybt invaliderende.

Det kan bl.a. påvirke ens evner til at gennemføre en uddannelse eller bevare fodfæste på arbejdsmarkedet, siger Kirstine Holst.

Derfor mener hun, at det selvfølgelig er vigtigt, at der sker flere anmeldelser, men at det i sidste ende er vigtigere, at flere får muligheden for at få et godt liv efter en voldtægt.

Middelalderlig lovgivning

Da juraprofessor Trine Baumbach i forbindelse med vedtagelsen af loven bakkede op om den, stod hun forholdsvis alene med sine synspunkter i juridiske kredse.

I dag undrer hun sig over, at loven har været set som kontroversiel.

– Jeg synes, den falder udmærket i tråd med de værdier, vi bygger samfundet på, hvor den personlige frihed gælder for både mænd og kvinder. Det kan vel i 2020/21 ikke komme som et chok for nogen.

Samtidig ved hun, at det er mange århundreders arvegods, som vi er ved at tage et opgør med.

Det er nemlig ikke mere end et år siden, at bestemmelsen om voldtægt baserede sig på en lovgivning, som i hovedtræk stammer fra Middelalderen.

Den tidligere voldtægtsbestemmelse, som gjaldt indtil 1. januar 2021, var moderniseret sprogligt, senest i 2013, men indholdet var det samme, som da den blev vedtaget oprindeligt for mange hundrede år siden, forklarer Trine Baumbach.

– Og så kan man spørge sig selv: Hvad var det, man gerne ville beskytte i Middelalderen? Var det kvindens personlige frihed eller ret til at have sex med dem, hun havde lyst til? Nej, det var det ikke.

– Det var hendes kønsære og dermed hendes værdi i familien og på ægteskabsmarkedet. Derfor var man nødt til at have fokus på tvangsmidlerne og volden, for ellers kunne hun ikke genvinde sin kønsære efter en voldtægt.

Det, der tidligere har været kriminaliseret, har dermed handlet om vold eller anden ulovlig tvang, og det er derfor, at Trine Baumbach kalder samtykkeloven en succes.

– Nu har vi en lovgivning, der afspejler det samfund, vi har i dag, hvor der er ligestilling mellem kønnene, hvor både kvinder og mænd har den personlige frihed, og hvor den seksuelle frigørelse ikke kun er mandens seksuelle frigørelse, men begge køns seksuelle frigørelse.

– Så man undres over, at det skulle tage så mange hundrede år.

Samtykkeloven

1. september 2020 blev regeringen enige med Enhedslisten, SF og De Radikale om at ændre voldtægtsbestemmelsen i Straffeloven.

Den nye samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse, også kaldet samtykkeloven, blev vedtaget 17. december 2020 og trådte i kraft 1. januar 2021.

Indtil da var det voldtægt, hvis der blev brugt vold eller trusler om vold, eller hvis en person befandt sig i en situation, hvor vedkommende var ude af stand til at modsætte sig samleje.

Den nye lov lyder: "For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der har samleje med en person, der ikke har samtykket heri."

En række andre lande har de senere år indført lignede lovgivning. Herunder England, Tyskland, Belgien, Island og Sverige.

Men selv om antallet af domfældelser ikke er tilgængeligt endnu, mener Trine Baumbach, at der allerede i år har været tegn på, at loven har en betydning, også i domfældelserne.

For godt nok ville de fleste af de domme, der er faldet for voldtægt i 2021, også have været strafbare tidligere, men bevisbyrden har været anderledes, mener hun.

Det handler især om den formulering i den gamle lov, hvor det fremgik, at det var voldtægt, hvis der blev brugt vold eller trusler om vold, eller hvis offeret befandt sig i en tilstand, hvor vedkommende var ude af stand til at sige modsætte sig et samleje.

– Det med "tilstand" var interessant, fordi der efter den gamle lov skulle føres bevis for, at kvinden rent faktisk havde været i en situation, hvor hun havde været i en tilstand, hvor hun var ude af stand til at modsætte sig samlejet. Og det var tit utrolig svært at bevise.

– Men jeg har set sager fra i år (2021, red.), hvor det ikke har været nødvendigt at føre bevis for, at hun ikke var i stand til at sige fra. Offeret har ikke pligt til at have været i den tilstand. Det afgørende er nu, om hun har givet samtykke.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Trine Baumbach mener, at nogle af de sager, der vil falde anderledes ud i fremtiden, kan være sager, hvor kvinden for eksempel var i en tilstand af angst eller under påvirkning af alkohol eller stoffer, hvor hun mener, at der skete alt for mange frifindelser tidligere.

– Det er jo en stor del af pointen med den nye lov. For selv om man teoretisk set kan sige, at nogle sager i dag også ville have været strafbare under den gamle lov, så kunne det meget sjældent bevises. Derfor ser jeg den som et kæmpe fremskridt, også selv om der ikke er tale om en jordskreds-kovending.

Større fokus på ofrene

En ting er, hvad tallene siger. Noget andet er, om loven har haft eller vil ændre den kultur og de strukturer, som gør, at så mange hvert år udsættes for voldtægt.

Ifølge Kirstine Holst er det positivt, at vi har fået åbnet for en samtale om, hvad samtykke er – og herunder hvad voldtægt er, og hvad sex i det hele taget er.

Hun tillægger det desuden betydning, at debatten om MeToo bragede igennem, nogenlunde samtidig med at samtykkeloven blev behandlet i Folketinget i anden halvdel af 2020.

Demonstration

Debattør Louise Kjølsen til demonstration for en ny, samtykkebaseret voldtægtslov.

Rasmus Flindt Pedersen/Ritzau Scanpix

– Jeg synes virkelig, at vi har lært noget om, hvad samtykke er. Loven nåede knap at træde i kraft, før vi begyndte at tale om samtykke som noget af det mest naturlige i verden.

For med MeToo havde vi en aktuel offentlig debat, hvor samtykke blev relevant, siger Kirstine Holst og fortsætter:

– Når vi i dag taler om MeToo, taler vi ikke længere om, hvorvidt kvinderne har gjort modstand eller sagt fra. Det forventer vi ikke af dem. Det, vi taler om, er, om der var samtykke.

Og det samme gælder i øvrigt andre overgreb. Der er sket et abrupt skifte i den offentlige debat, og det er kæmpestort.

Derudover mener hun, at mange af de myter, der har været i forbindelse med loven, efterhånden er fejet af banen, hvilket hun også ser som et tegn på, at samtykke er blevet respekteret frem for at blive latterliggjort.

– Under samtykkedebatten talte man meget om risikoen for, at mænd kunne blive uskyldigt dømt, fordi der var en opfattelse af, at kvinder anmelder mange falske voldtægter.

Men der er ikke noget, som indtil videre tyder på, at der skulle være en stigning i falske anmeldelser. Faktisk har politiet netop lavet langt flere sigtelser for voldtægt, siger Kirstine Holst.

Antropolog Katrine Bindesbøl Holm Johansen har skrevet en ph.d. om seksuel vold, hvor hun har talt med omkring 80 unge mennesker om bl.a. sex, og hvordan unge aflæser, om nogen har lyst til sex.

Hun mener, at det er for tidligt at sige, hvilken effekt loven vil få på sigt, og om den fører til en egentlig kulturændring på længere sigt.

– Men den har betydet, at der har været mere debat i samfundet om, hvad samtykke er, og også en større opmærksomhed om, hvad sex egentlig er. Der er kommet mere opmærksomhed omkring forskellige typer overgreb og krænkelser.

Fakta om voldtægt

Omkring 11.800 kvinder bliver årligt udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg.

Mere end halvdelen er under 25 år.

Fire ud af 10 gerningsmænd er nuværende eller tidligere partnere, og syv ud af 10 voldtægter eller voldtægtsforsøg foregår i private hjem.

Knap halvdelen fik synlige skader eller mærker som følge af voldtægten. Hvert fjerde offer følte sig i livsfare.

Kilde: "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet" - Offerundersøgelserne 2005-2020.

–  Der har også været et større fokus på ofrenes fortællinger frem for at stille spørgsmålstegn ved dem eller kalde dem krænkelsesparate, når de har stillet sig frem og fortalt om overgreb.

Grænser er ikke altid lig med respekt

Det at samtykke er blevet et fundament i loven har ifølge Katrine Bindesbøl Holm Johansen været med til at gøre det synligt, at der har været forskellige opfattelser i spil om, hvad sex er, og hvad man kan regne med, at den anden part forstår og ikke forstår.

– Der har været en myte om, at voldtægt kan skyldes miskommunikation, men i min forskning har de unge, jeg talte med, haft ret samstemmende opfattelser af, hvordan man afkoder, hvornår nogen synes, at noget er rart.

Hun mener, at myter som denne kan være hæmmende for at få en fælles forståelse af, hvad sex er og ikke er.

Og i den forbindelse kan samtykkeloven løfte den offentlige samtale om, hvad sex er, fordi den skelner sex fra voldtægt i juridisk forstand.

Samtykkeloven har ifølge hende også den rolle, at den skal fortælle, hvad vi synes, er rigtigt og forkert at gøre i samfundet.

Hun vil imidlertid gerne anfægte formuleringen om, at vi med den nye lov skal huske at "indhente samtykke", som har været brugt ofte i debatten om samtykke.

– Et af problemerne i debatten har været, hvordan vi formulerer os omkring det. Vi formulerer det som en aftale, men samtykke er ikke en aftale. Det er en proces, som foregår undervejs i sex.

– Du kan ikke antage, at den anden har lyst til noget lige om lidt, fordi de havde lyst til det i går, eller fordi det lige før var dejligt.

– Man skal have en gensidig interesse for at drage omsorg for hinanden i sex. Hvis man har det, kan man jo altid sætte ord på og spørge, hvis man er i tvivl.

Ifølge Katrine Bindesbøl Holm Johansen er der imidlertid tendenser, som peger på, at der, i hvert fald i nogle miljøer, fortsat hersker et kvindesyn, som kan bane vejen til overgreb mod kvinder.

Hun fremhæver bl.a. de såkaldte kvindehadske Incel-grupper, som florerer online og de såkaldte "pick-up-artists", som er mænd, der går målrettet efter at have sex med mange kvinder.

– Det er stadig sådan, at mænd kan hente anerkendelse i seksuelle erfaringer eller kan have maskuline fællesskaber, hvor omdrejningspunktet kan være at se ned på kvinder eller fremhæve mænd over kvinder.

– Altså det at være en fuckboy for drenge kan være positivt, men at være en kvinde med mange seksuelle partnere kan give hende et dårligt omdømme.

– De miljøer er en del af konteksten, som vi skal se samtykke i. Når vi taler om grænser, tager vi udgangspunkt i, at alle bliver mødt med respekt, hvis de bare sætter grænser og kommunikerer, hvad de har lyst til og ikke lyst til. Men det er ikke altid tilfældet.

Bedre seksualundervisning

Mens vi venter på, om samtykkeloven vil bidrage til en kulturændring på længere sigt, og om antallet af domfældelser vil stige de kommende år, er der også andre veje at gå, hvis vi vil påvirke voldtægtsstatistikken.

Ifølge Katrine Bindesbøl Holm Johansen vil et naturligt skridt, som kan understrege formålet med loven, være, at der bliver større fokus på seksualundervisning i skolerne.

Hun mener, at faget bør indgå som et selvstændigt fag i skolen, og at undervisningen i øvrigt bør udføres af lærere, der er uddannet i faget.

Og så mener hun, at der bør være mere fokus på indholdet.

– Der bør være en seksualundervisning, som har mere fokus på omsorg og gensidig nydelse i højere grad, end at det kun skal handle om, hvordan man skal beskytte sig mod uønsket graviditet og sexsygdomme.

– Det må gerne handle om, at man også er interesseret i, at den anden part har det rart, når man laver noget intimt med andre mennesker.

Kirstine Holst er enig. Hun håber ikke alene på bedre seksualundervisning i folkeskolern, men også på ungdomsuddannelserne.

– Det er netop ofte i de sidste år af folkeskolen og i gymnasiet, når unge begynder at drikke og have sex på kryds og tværs, at deres forståelse for seksuel kommunikation og grænser opstår.

Ifølge Trine Baumbach burde det være forholdsvis ukompliceret at gøre samtykkeloven til en del af seksualundervisningen.

– Loven er utrolig simpel. Når man skal forklare børn og unge, hvor grænsen for det strafbare går, handler det om at sige, hvis de ellers er fyldt 15 år: "Du må gå i seng med dem, du har lyst til, bare du sikrer dig, at den anden er med på den."

– Der er ikke noget med, at din mund siger nej, men dine øjne siger ja, eller at kvinder gerne vil tages med vold eller tvang. Der er ingen skrøner, der kan bruges mere.