Hun har valgt det, fordi det føles rigtigt. Men det er også en trussel på hendes eksistens

- Lige nu bobler det i mig efter at skrive nye sange. Det har virkelig åbnet op for min kreativitet, at jeg har gjort mig fri af streamingtjenesterne. "Der' ingen bånd, der binder mig”, småsynger Fallulah, mens hun rækker armene op i luften og svinger dem frem og tilbage.

Vi er i hendes musikstudie, oppe under loftet i en baggård på Frederiksberg. På bordet blandt musikinstrumenter står computeren tændt – klar til at indfange strofer og lydbidder af de sange, der er i gang med at blive skabt.

Maria Apetri er kvinden bag sangeren, sangskriveren, komponisten, produceren og musikaktivisten Fallulah.

Hun har dansk-rumænske rødder, og siden hun fik sin debut i 2010, har hun slået sit navn fast med blandt andet ørehængerne ”Out of it” og ”Bridges”.

I løbet af de seneste år er Fallulah også trådt i karakter som en kunstner, der kæmper for søstersolidaritet og for bedre vilkår i musikbranchen.

Lige nu er Fallulah på vej på turné med sit femte album ”Celeste”. Det lange mørke hår er farvet blond, og på øjenlågene glimter en rustrød øjenskygge.

Fallulah står nærmest allerede med det ene ben på scenen, alligevel har hun sagt ja til et interview om at stå midt i en tid præget af præstationspres og nulfejlskultur.

– Jeg synes, det er vigtigt at tale om, og jeg prøver at gribe alle de chancer, der opstår, for at være med til at skubbe tingene i en anden retning. Det kræver aktive valg hver eneste dag at gå imod perfekthedskulturen, og jeg har heller ikke selv kunnet undgå at føle mig presset af den, siger Fallulah.

– Jeg var ung i starten af 00’erne, hvor der var en udtalt perfekthedskultur, som var ekstremt skadelig – fordi den gik rigtig meget på udseende. Vi lærte, at vores værdi lå i det ydre – og det er noget, jeg har måttet tage aktivt stilling til og prøve at aflære. Men det har ikke været nemt, og der er stadig dage, hvor jeg ”falder i fælden”, fortæller Fallulah.

– Nu er jeg på vej på turné, og jeg kan ikke lade være med at tænke: ”Ej, jeg nåede ikke at komme i så god form, som jeg havde håbet på.” Selv om jeg arbejder meget med min bevidsthed, så kan det stadig tynge mig – og jeg kan slå mig selv i hovedet og tænke: ”Jeg burde passe denne her kjole lidt bedre.”

– Men folk kommer jo ikke til mine koncerter for at stå og bedømme min krop i en kjole – de kommer for at få en stor musikalsk oplevelse, og jeg har øvet med mit band, så vi kan give publikum en fantastisk aften.

At lægge pleaseren væk

Fallulahs nye album ”Celeste” er på mange måder en kommentar til perfekthedskulturen. Der er noget kraftfuldt over både musikken, beatet og teksterne – og her i Fallulahs musikstudie snupper vi et skud female power, mens vi lytter til omkvædet på sangen ”Tits of steel”:

”Tits of steel and heart of gold/sex appeal and self-control/ experience, but don’t get old/be the boss do what you’re told/Tits of steel and heart of gold/ and everybody will let you know/ be confident, but not difficult/ don’t you say it’s impossible.”

Fallulah smiler lidt og siger:

– Det har været en vild proces at lave det her album, for jeg har lagt mit hjerte, min sjæl og alle mine ucensurerede følelser ned i teksterne og musikken.

– Jeg har valgt at gå ind i de rum, hvor jeg lægger pleaseren lidt væk, og hvor der er plads til at sige: ”Det er ikke farligt at være en vred kvinde.” Det er noget, vi kvinder bliver udskammet enormt meget for – men vi har rigtig meget grund til at være vrede.

– Ikke fordi man skal gå og være vred hele tiden, men jeg synes, det er vigtigt, at der er plads til de følelser, understreger Fallulah. Og fortæller videre:

– I 1990’erne var der meget musik, der havde et klart statement – tænk bare på Alanis Morissettes ”You oughta know”. I dag oplever jeg ikke, at der bliver udtrykt så mange stærke følelser gennem musik. Jeg har masser af stærke følelser – jeg er kunstner, og hele idéen er, at jeg skal udtrykke mig. Så det gør jeg – uden at tænke så meget på, hvordan det bliver modtaget.

Nogle gange gør det ondt

Lige siden hun var barn, har Fallulah skabt sine egne veje og brugt sin indre stemme som ledetråd.

– Jeg har altid været klar til at ofre mig og stille mig uden for fællesskabet, hvis noget har føltes forkert. Måske er det bare den type, jeg er - for jeg har haft denne her stærke stemme indeni, så længe jeg kan huske, smiler hun.

Fallulah er vokset op på Amager med en rumænsk far og en dansk mor.

– Min far flygtede fra Rumænien og var egentlig på vej til USA, men han skulle lige besøge sin søster på vejen. Hun boede i Danmark og var gift med en dansk mand, og min far blev hængende her og stiftede sin egen dansetrup. Min mor dansede balkandans i hans dansetrup i Albertslund, og så blev de kærester, fortæller Fallulah.

Da hun var ni år gammel, døde hendes far af kræft.

– Det var i 1994, og det var en svær tid at miste i, fordi der var så lidt fokus på børn i sorg. Jeg var meget overladt til mig selv, og jeg manglede et fællesskab - men for mig har kunsten altid været min redning.

– Jeg elskede at sidde på mit værelse og skrive digte og sangtekster og bare drømme mig væk. Jeg er en kæmpe drømmer stadigvæk, og den side af mig selv dyrker jeg helt vildt. Kunsten og drømmene er min livseliksir, smiler Fallulah.

Samtidig er du en kvinde, der tager nogle modige valg …

– Ja, men jeg er ikke bare power, power, power. Jeg er meget følsom, og det at stille sig op alene gør også ondt. Det gør rigtig ondt nogen gange. Jeg gør det, fordi det føles rigtigt - og så slikker jeg mine sår bagefter, lyder det ærligt fra Fallulah.

Bye bye Spotify

Et af de steder, hvor Fallulah stiller sig op alene, er som musikaktivist. De mennesker, der om få dage står foran scenen og danser til hendes nye album, kan ikke varme op til koncerten ved at lytte til hendes album på Spotify.

Fallulah har nemlig sagt nej til de store streamingtjenester – og har i stedet valgt at udgive ”Celeste” gennem sin egen hjemmeside, hvor man både kan købe albummet i vinyl og købe et digitalt download.

Det handler om at tage magten over musikken tilbage, fortæller Fallulah.

– Musikbranchen er en branche, hvor de skabende kræfter styrtbløder. Streamingtjenesterne og pladeselskaberne har sørget for at få nogle gode aftaler, så de kan tjene masser af penge. Så de har deres på det tørre - men de kunstnere, der skaber musikken, bliver fuldstændig hængt til tørre.

– Jeg er færdig med at gøre mig lækker for Spotify, lyder det bestemt fra Fallulah.

Hvad ligger der bag dit valg?

– Jeg har udgivet min egen musik siden 2019, og derfor har jeg også haft adgang til nogle tal. Så jeg kan gå direkte ind og se: ”Hvor mange gange er det her specifikke nummer blevet streamet?” Og da jeg dykkede ned i, hvad man egentlig tjener som artist, blev jeg ret chokeret, fortæller Fallulah.

– Selv hvis du laver et stort hit og får en million streams på en sang, vil du kun få omkring 20.000 kroner ud af det – og det er før skat og før pladeselskabet og eventuelle med-sangskrivere har fået deres del.

– Musikbranchen er forbundet med glamour, og der er et stort tabu forbundet med at sige: ”Det er faktisk svært at få det her til at hænge sammen.” Men det er vigtigt at sende et signal om, at musik har en værdi. Og at de kunstnere, der skaber musikken også har en værdi, slår Fallulah fast.

Hvad afskærer du dig fra, når du vælger streamingtjenesterne fra?

– Ja, det er et interessant spørgsmål, siger Fallulah.

– Inden jeg valgte at gå min egen vej, tog jeg fat i de store radiostationer og spurgte dem, om det ville få nogen betydning i forhold til at spille min musik, hvis den ikke længere var tilgængelig via streaming – og meldingen var, at det ikke ville få nogen betydning.

– Det, at min musik bliver spillet i radioen, udgør en vigtig del af mit økonomiske grundlag, men nu står jeg her – med et album fyldt med radioegnede sange, som nærmest ikke bliver spillet i radioen. Det er første gang, jeg oplever det i hele min karriere, og det har været lidt af en mavepuster. Det er en trussel på min eksistens, for at være helt ærlig, siger Fallulah.

Vi sidder lidt i en stille eftertænksomhed i de grønne velourmøbler i Fallulahs musikstudie. Så siger hun:

– Jeg har valgt at tage det her ekstreme skridt, fordi det føles rigtigt. Men man gør sig også mere sårbar, når man går sine egne veje. Det er ikke risikofrit at gøre det, og jeg står her godt nok alene lige nu.

Er du bange for at blive glemt?

– Nej, for det smukke er, at jeg er kommet tættere på mit publikum og på mine fans. Inden jeg sagde farvel til streamingtjenesterne, lavede jeg singlen ”Dance it better”, som kom ind på en meget stor playliste og fik 1,5 millioner streams.

– Men jeg kunne ikke mærke mine lyttere. Der var ingen, der skrev til mig: ”Fed sang, jeg opdagede den lige, da jeg smækkede en løbeplayliste på.”

Når vi lytter til musik via streaming, bliver det ofte til baggrundsmusik, mener Fallulah.

– Jeg har taget et valg, der betyder, at mine lyttere aktivt skal vælge min musik til – og det betyder også, at jeg connecter med dem på en helt anden måde, end jeg har gjort tidligere.

– For nylig var der én fra musikbranchen, der sagde, at han var bekymret for mig. Jeg skal ud og spille koncerter, men hvad nu, hvis publikum slet ikke har hørt min musik? Men jeg er ret sikker på, at de mennesker, der kommer til mine koncerter, netop har hørt min musik og har forholdt sig til den. Og det er meget mere værdifuldt for mig end at ligge på en playliste på Spotify.

På barrikaderne

Ud over at kæmpe for bedre vilkår for kunstnere i musikbranchen er Fallulah også gået på barrikaderne for søstersolidaritet.

I 2018 stiftede hun fællesskabet Hej Søster, der i første omgang var rettet mod kvinder i musikbranchen. I dag har Hej Søster over 15.000 følgere på Instagram.

– Det hele udsprang af, at jeg som kvindelig artist havde en oplevelse af at stå meget alene. Jeg kom ind i musikbranchen i en tid, hvor kvindelige artister blev spillet ud mod hinanden. Der var rigtig meget fokus på, at der kun var plads til én dronning ad gangen, siger Fallulah med et lille smil.

– Det var mediernes retorik, og det var pladeselskabernes og branchens retorik. Når du hører det hele tiden og ser det skrevet i medierne, så tænker du: ”Nå, det er sådan, det er,” og så isolerer man sig.

– Jeg havde ikke nogen venner, ikke andre kvindelige artister, som jeg kunne sparre med eller være sårbar over for, fortæller Fallulah.

– Men jeg nåede til et punkt, hvor jeg tænkte: ”Jeg tror ikke på det længere, og jeg gider ikke være en del af denne her kultur.” Jeg besluttede mig for at række ud og gøre mig selv sårbar, så jeg skrev til en kendt kvindelig artist: ”Jeg elsker din musik – og det dér nummer er så fedt, jeg hører det hele tiden.”

Hvordan blev det taget imod?

– Jeg holdt vejret i starten, men det blev så godt modtaget, og der blev sendt masser af kærlighed tilbage. Så jeg tænkte bare: ”Hvor er det fjollet, at vi ikke har gjort det her hele tiden.”

Søstersolidariteten har bredt sig som ringe i vandet, fortæller Fallulah.

– Det har været ekstremt helende at lave Hej Søster, og i dag har jeg vildt mange fællesskaber i musikbranchen. Hej Søster startede meget spontant – med en Instagram-side og en playliste.

– Så begyndte jeg at lave T-shirts – dem ville folk rigtig gerne købe, og nu har vi også en Hej Søster-festival med kvindelige artister. Bevægelsen er vokset og har forgrenet sig i alle mulige retninger, også uden for musikbranchen, og det giver mig så meget energi, lyder det stolt fra Fallulah.

Hvor gode synes du generelt, kvinder er til at bakke hinanden op?

– Vildt gode. Jeg synes, vi skal give os selv et kæmpe klap på skulderen over alt det, der er sket de sidste par år. Vi har kollektivt valgt, at det skal være slut med at holde hinanden nede – og holde os selv nede. Det er blevet mainstream at bakke hinanden op, og det synes jeg, er virkelig positivt.

Fallulah er mor til Gloria på syv år og til tvillingerne Evi og Augusta på tre.

– Ja, mine tre bulderbasser derhjemme er et godt sted at starte, når det handler om søstersolidaritet, griner Fallulah.

– Når de har konflikter, gør jeg meget ud af at italesætte, at det er okay at være uvenner – men by the end of the day skal søstre altid have hinandens ryg.

– Min store opgave som mor er at hjælpe mine børn med at se styrken i at være søstre, og heldigvis er de meget tætte alle tre. De er så kærlige over for hinanden, at det varmer mit hjerte helt vildt.

Nødt til at sænke barren

Selv om søstersolidariteten blomstrer – både i musikbranchen, i Fallulahs familie og alle mulige andre steder, så betyder det ikke, at vi har fået skovlen under perfekthedskulturen, understreger Fallulah.

– Jeg tror, det er vigtigt at anerkende, at der stadig vil være dage, hvor man bukker under for perfekthedskulturen – og så må man samle sig selv op dagen efter og aktivt vælge at gøre noget andet, selv om det er svært.

– Der er noget, man har hørt og har fået at vide – og som man på en eller anden måde gentager for sig selv. Og det tager tid at aflære de tankemønstre, der ligger dybt i os.

– Jeg har dage, hvor jeg nærmest ikke kan lide mig selv, og det er også okay at have den følelse. Selvkærlighedsbølgen har bragt meget positivt med sig. Self love, self care, siger Fallulah og ryster samtidig lidt på hovedet.

– Men det kan være et kæmpe pres at skulle elske sig selv hundrede procent hele tiden. Vi er nødt til at sænke barren – for hvordan skulle vi kunne elske os selv ubetinget med alt det, vi har fået at vide? Det er for mig en vigtig vinkel at have med. Jeg finder styrke i at bruge mig selv på en sårbar måde og sige: ”Sådan er det for mig.”

Hvordan har du det, når du går på scenen?

– Jeg er en blandet pose af følelser. Jeg glæder mig helt vildt til at spille mine sange, men jeg kan også være rigtig hård ved mig selv.

– Jeg er i en branche, hvor man hele tiden bliver bedømt af anmeldere, så hvis noget kikser på scenen, skal jeg lige sunde mig – men jeg bliver bedre og bedre til at bruge det på en positiv måde og sige ”Okay, videre.” Det er energien mellem mig og publikum, det handler om – og der er jo ikke nogen, der står og venter på, at jeg fejler.

Artiklen blev udgivet i femina uge 46, 2023.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: