Det er fucking brutalt at blive voksen, siger Nanna og Josephine. Så de hjælper dig på vej i ny podcast

Hvis et valg, man har taget, føles forkert, hvordan kan man så komme videre og blive bedre til ikke at dunke sig selv oven i hovedet over det?

Og hvordan bliver man bedre til at gå med ens mavefornemmelse fremfor, hvad der er mest logisk og trygt?

Sådan lyder et af spørgsmålene til podcastduoen Nanna Elizabeth Hovgaard og Josephine Kuhn, der har skabt podcasten "Fries up your life," der kan høres på Podimo.

De to kvinder i sluttyverne er også hjernerne og stemmerne bag podcasten "Fries Before Guys", hvor de siden 2016 har inviteret os med ind i deres private samtaler og ladet os komme helt ind under huden på dem og deres venskab, mens de drøfter emner som kærlighed, angst, sex, og hvad livet ellers disker op med af store og små ting.

Deres nye podcast skal fungere som en brevkasse og guide til voksenlivet med alt, hvad det indebærer.

– Det skal være et sted, hvor man kan slå op på det, man lige har lyst til at høre om. Ligesom når man googler, kan man for eksempel søge på kærestesorger, og så kan man læse om det. Her kan du bare høre os snakke om det, siger Nanna.

Podcasten er tilegnet deres lyttere for at give noget tilbage til dem.

– Vi vil gerne vise, at vi tager relationen med vores lyttere seriøst. De får lov til at være med til at bestemme, hvad vi skal snakke om, og hvad de gerne vil have vores perspektiver på, forklarer Josephine.

Voksen?

De fleste kunne nok godt bruge sådan en guide til voksenlivet, der ofte er fyldt med alverdens spørgsmål og undren.

Til spørgsmålet om, hvorvidt de føler sig voksne i en alder af (snart) 28 og 30 år, svarer Josephine prompte, at det gør hun.

– Hvorfor egentlig? Spørger Nanna nysgerrigt og kigger over på Josephine.

– Fordi jeg skal være mor om tre måneder, fordi vi har et kæmpe ansvar med den platform, vi har skabt, og fordi jeg betaler regninger hver måned, siger hun.

Men svaret havde været et andet, hvis hun var blevet spurgt for tre-fire år siden, fortæller hun.

– Jeg var meget mere selvoptaget og tog stilling til nogle andre ting, da jeg var yngre. Sådan tror jeg bare, det er at være ung. Jeg føler, at jeg har fået skyklapperne af, og hold kæft, vi må virkelig stå sammen i nogle gode fællesskaber om alt den smerte, der er i verden.

Nanna bliver snart 30 og har følt, at hun har skullet være voksen i en ret tidlig alder, men ikke været klar til det.

Men der skete noget i 2018, hvor hun skulle træffe nogle store beslutninger.

– Mig og min kæreste gik fra hinanden, og Josephine og jeg valgte at satse 100 procent og gå fuldtid på vores podcast. Det var nok der, jeg rigtig følte mig voksen og skulle tage nogle selvstændige voksne beslutninger, siger hun.

I følelsernes vold

Fælles for dem begge er, at de har lært sig selv bedre at kende, i takt med at de er blevet ældre. De er kommet til et punkt, hvor lysten til at passe på sig selv sig fylder meget.

– –i prioriterer at tage fri fra arbejde og gøre noget, der er godt for os selv både fysisk og psykisk, og som styrker vores helbred. Det er også noget, der i høj grad er kommet med alderen, fortæller Nanna.

De har også begge oplevet, hvordan især følelserne er mere påvirkelige, og at de mærker dem mere nu, end de tidligere gjorde.

– Jeg er i mange forskellige mentale stadier i løbet af en dag, som jeg ikke synes, jeg på samme måde var tidligere. Der kunne jeg godt bare lukke af for følelserne, men det kan jeg ikke længere, siger Nanna.

Det kan være dejligt at være i følelserne, når tingene er gode, forklarer de, men noget, der også tit hører sammen med at blive ældre, er, at de pludselig også skal forholde sig til ting som skilsmisse, sygdom og død på en anden måde.

Det er også i situationer som dem, hvor Josephine især føler sig voksen.

– Jeg føler mig meget voksen, når livet virkelig slår fra sig, og jeg bliver nødt til at være i det stormvejr og deale med det og ikke bare kan løbe væk, forklarer hun.

Selvom de mener, at de både er blevet både klogere, ældre og mere sensitive, er det langt fra let at gå fra den mere naive kvinde til den voksne og følsomme kvinde.

– Det er fucking brutalt og overvældende. Nogle gange kan jeg godt have lyst til at sætte mig på skødet af Nanna og sige, at hun skal give mig en flaske og putte mig godnat, siger Josephine og griner.

At være voksen og at føle sig voksen stemmer nemlig ikke altid overens med hinanden. Selvom podcastduoen føler sig voksne, kan de godt sidde med en følelse af, at det bare er noget, de leger. At de faker at være voksne.

For eksempel når de skal snakke med banken.

– Der kan jeg godt sidde og tænke: Hvordan kan jeg få lov til de her ting? Men bankpersonen sidder sikkert også og tænker: Hvordan kan jeg få lov til at sidde og administrere så mange menneskers penge? Det er nok meget en standardfølelse, siger Josephine.

Jesus, take the wheel

Men når man bliver ældre, bliver man også konfronteret med de ting, man havde regnet med, at man havde nået inden en vis alder, men som man endnu ikke er kommet til.

Nanna havde regnet med, at der, ligesom i et videospil, var en slags helle, når man blev 30 år. Da hun var yngre, havde hun forstillet sig, at hun nok havde to børn og styr på tilværelsen til den tid.

– Men jeg har ikke nogen børn, og jeg er lige blevet skilt, så der er ikke noget helle. På den ene side har jeg det lidt stramt med det, men jeg ved også, at jeg nok skal få et godt liv, siger hun og fortsætter:

– Det går jo sjældent præcis, som man havde forestillet sig.

– Nej, livet kan tage røven på en i alle faser jo, supplerer Josephine.

Det, at man ikke kan planlægge sig ud af livet, betyder også, at der ikke er andet at gøre end at tage det, som det kommer.

– Det er bare med at læne sig tilbage og sige ”Jesus, take the wheel” og så se, hvad der sker, siger Josephine.

Det er også det, der er gennemsyrende for det, de gerne vil sige med deres podcast. De er ikke livseksperter og kommer ikke med konkrete løsninger til de ting, deres lyttere henvender sig med.

– Vi tilbyder nogle perspektiver, men i sidste ende handler det om, hvordan man navigerer i det her kaos, og ikke hvordan løser man det. Det er okay, at det er svært, og det behøver ikke fylde os med stress og angst, forklarer Josephine.

– Vi tænker, at det måske er nemmere at rumme og være i, når man kan have en samtale om det eller lytte til folk, der har haft de samme tanker, siger Nanna.