Da jeg så serien som 18 årig, syntes jeg, at de begge var hi-larious. Hvad jeg ikke vidste var, at de var to "legendary" assholes

I tv-serien ’How I Met Your Mother’ møder vi Ted Mosby og Barney Stinson.

Da jeg så serien som 18-årig, syntes jeg, at de begge var hi-larious! Eller som Barney ville sige “legend – wait for it – ary”!

Men hvad jeg ikke vidste dengang var, at de begge i virkeligheden var nogle legendary assholes.

Men hvorfor?

Lad os starte med Ted:

Fra det sekund Ted ser – ikke møder, men ser Robin (kæmpe red flag), er han forelsket. Hun er hurtig til at afvise hans intense kærlighedsfølelser.

I stedet for at acceptere afvisningen som en realitet, tager Ted den som en “udfordring”, der bare skal overkommes.

Hvis vi skal sætte det lidt på spidsen, så er hendes følelser faktisk irrelevante for Ted, når det kommer til spørgsmålet om de kan være sammen. For Ted er det kun hans egne følelser, der er afgørende.

Her lærer vi, at Ted har en forudindtaget følelse af berettigelse til hendes kærlighed, og det er et kvindesyn, vi kender fra incels – altså mænd, der er i såkaldt “ufrivilligt cølibat” og er vrede på kvinder, fordi de mener, at kvinder skylder dem sex.

I denne situation er det bare oversat på den måde, at Ted inderst inde føler, at Robin skylder ham sin kærlighed. Men. Ted Mosby bliver ikke udstillet for, hvad han er: En creepy fyr med incel-tendenser.

Nej, han bliver fremstillet som en håbløs romantiker. Som en sød, sårbar fyr, der leder efter sin soulmate.

Han er bare “sådan en nice guy”. Og når han nu er sådan en nice guy, hvorfor vil Robin ikke have ham?

Hvorfor kan Ted, som er så sød, ikke vinde den éne kvindes kærlighed, som han begærer, imens kvinderne sværmer om hans egoistiske, følelseskolde ven Barney?

Det er da uretfærdigt!

Spørgsmålet er dog, om kvinder rent faktisk “sværmer” om Barney.

For Barney er slet ikke en cool, karismatisk fyr, som damerne vil have. Han er en pick-up-artist.

En pick-up-artist er en person, som “samler sexpartnere op”, ved hjælp af særlige manipulationsteknikker.

I en af (den fiktive karakter) Barneys bøger (som kan købes i rigtige boghandlere og bliver købt af virkelige mænd) “The Playbook” (som er inspireret af den originale pick up artist-bog “The Game”), skriver Barney bl.a., at “baghåndskomplimenter er en sand kunstart at mestre, hvis du vil pick’e nogen up. Giver du et baghåndskompliment vil det sænke the intended target’s selvværd og gøre dem mere sårbare overfor seksuelle opfordringer”.

Det Barney beskriver her er den velkendte manipulationsteknik negging. Et eksempel på et neg, er “Du ville se godt ud i *en anden farve end du har på*” eller “Jeg kan godt lide din musiksmag, den er meget enkel i forhold til min”.

Enten en slags indirekte korrektion eller en kritik pakket ind som et kompliment. Og begge er designet til at gøre modtageren usikker på sig selv, så de automatisk vil søge afsenderens anerkendelse og gøre dem til plukkeklare ofre for udnyttelse.

Det værste er, at hverken Ted eller Barney blot er fiktive karakterer fra en sitcom, som vi skal grine af. Disse mænd findes.

Og mange af deres kvindefjendske karaktertræk udspringer fra det samme sted på nettet. Et sted, hvor mænd samles for at kritisere feminister, diskutere bio essentialisme og dyrker genetiske hierarkier. Den er god nok.

Men synes du alligevel, at det lyder lidt usandsynligt?

Så se med i dette afsnit af Sexmagasinet, hvor en ekspert i internetkultur fortæller om det, der hedder manosfæren – den digitale mandeatmosfære.

Se dette afsnit af Sexmagasinet øverst i artiklen. Du kan se alle afsnit af Sexmagasinet her.