![jonas](https://imgix.femina.dk/2022-07-15/jonas.jpg?auto=format,compress&fit=crop&fp-x=0.5&fp-y=0.5&ar=125:125)
![Jonas Vingegaard](https://imgix.femina.dk/2022-07-25/vingegaard.jpg?auto=format,compress&fit=min&fp-x=0.5&fp-y=0.5&ar=414:548)
Tour de France-vinderen Jonas Vingegaard: Så meget tjener han
25. juli 2022Jonas Vingegaards vandt i går Tour de France.
Og det indbringer ham en fin sjat præmiepenge, hvor han også har vundet to etaper.
I alt vil Tour de France-sejren indbringe danskeren fra Hillerslev 4.311.749 danske kroner.
![jonas](https://imgix.femina.dk/2022-07-15/jonas.jpg?auto=format,compress&fit=crop&fp-x=0.5&fp-y=0.5&ar=125:125)
For en sejr i Tour de France får den vindene rytter 3,7 millioner kroner. Så kommer der præmiepenge for etapesejre, gode placeringer på flere etaper og bjergspurter oveni.
Normalt bliver præmiepengene, holdene vinder i Tour de France, delt ud på holdene, men Jonas Vingegaard får dog stadig en god pose penge, efter at han søndag trillede over målstregen i Paris søndag med den gule trøje på.
Hans belgiske holdkammerat Wout Van Aert har nemlig også tre etapesejre, den grønne pointtrøje og flere gode placeringer på flere etaper.
![Jonas Vingegaard](https://imgix.femina.dk/2022-07-25/vingegaardvinder.jpg?auto=format,compress&fit=min&fp-x=0.5&fp-y=0.5&ar=4:3)
Får langt fra så meget som rivalen
Udover en sjat præmiepenge, så får Jonas Vingegaard også en god hyre for at køre på cykel for det hollandske Jumbo-Visma-hold.
Efter sidste års imponerende andenplads i Tour de France, underskrev Vingegaard en ny kontrakt med Jumbo-Visma, og ifølge Ekstra Bladet og B.T. lyder årslønnen på omkring 1,5 millioner euro – svarende til 11 millioner danske kroner.
![Jonas Vingegaard og familie](https://imgix.femina.dk/2022-07-22/20210723_CFI5535.jpg?auto=format,compress&fit=crop&fp-x=0.33&fp-y=0.27&ar=125:125)
Se billedet: Jonas Vingegaard deler bedårende foto med datteren Frida
Til sammenligning får Jakob Fuglsang, der er den bedst betalte danske rytter, ifølge Cyclingtips.com to millioner euro eller lige i underkanten af 15 millioner danske kroner om året af sin arbejdsgiver Israel Start-Up Nation.
Den bedst betalte cykelrytter er Vingegaards største rival, Tadej Pogacar, der får en årlig hyre på 6 millioner euro. Hele 44.655.815 kroner.
Artiklen blev første gang bragt på Se og Hør. Dette er en redigeret version.