Nye tal: "Job-bekvemmelighed" er en af årsagerne til kvinders lavere løn

"Kvinder vælger familievenlige jobs frem for høj løn".

Sådan lyder overskriften på en ny undersøgelse fra Rockwool Fonden, som blev offentliggjort mandag.

Den har set nærmere på den velkendte forskel på mænd og kvinders løn, som især vokser i årene efter, at de er blevet forældre, og årsagerne til den.

Faktisk løber forskellen op i, at kvinder i gennemsnit tjener 19,4 pct. mindre end mænd ti år efter fødslen af første barn, som tidligere analyser har vist.

Forklaringerne er bl.a., at kvinder arbejder i det offentlige, i lavere lønnede brancher, fravælger stillinger med ledelsesansvar og er dårligere til at forhandle løn, lyder det i pressemeddelelsen fra Rockwool Fonden.

En af konklusionerne er, at kvinderne i undersøgelsen vælger "job-bekvemmelighed" frem for høj løn, når de bliver mødre 39 pct. af tiden, som det lyder.

Kvinders "job-goder" er mange penge værd

Undersøgelsen ser samtidig nærmere på, hvad job-goder som f.eks. regelmæssige mødetider, fleksibilitet i arbejdstid og -sted samt, at man ikke har tilkaldevagter er værd i kroner og øre.

Omregnet til løn, reducerer disse "goder" lønforskellen mellem mænd og kvinder til 13 pct., ifølge undersøgelsen.

Resultaterne i undersøgelsen kommer ikke bag på Benedikte Løje Nielsen, forperson i Kvindeøkonomien, der er en interesseorganisation, som kæmper for økonomisk ligestilling.

– Det bekræfter det, vi har vidst længe, men nu kan dokumentere mere præcist: At lønforskellen mellem kvinder og mænd vokser markant i årene efter, man bliver forælder, og at det især er kvinder, der tilpasser deres arbejdsliv, siger hun i et skriftligt svar til femina og tilføjer:

– Det nye her er, at forskningen sætter yderligere fokus på prisen og værdien af fleksibilitet og viser, hvor stor en del af løngabet der hænger sammen med fravalg af skæve arbejdstider.

Det kalder Benedikte Løje Nielsen for "vigtig viden", men hun lægger vægt på, at vi stadig skal forstå lønforskellen mellem mænd og kvinder som et "strukturelt problem", der ikke kun handler om den enkelte families valg.

Lyder som om kvinder vælger det "nemme"

I pressemeddelelsen om undersøgelsen står der, at kvinder vælger job-bekvemmelighed frem for høj løn – hvad mener du om det begreb?

– Jeg synes, begrebet “job-bekvemmelighed” risikerer at skævvride forståelsen. Det lyder, som om kvinder vælger det “nemme” eller “komfortable”, men i virkeligheden handler det om ansvar, siger Benedikte Løje Nielsen og fortsætter:

– Tallene afspejler, at kvinder fortsat tager hovedansvaret for børn, hverdag og mental load, og derfor er nødt til at fravælge job med aftenarbejde og uforudsigelighed.

Derfor mener Benedikte Løje Nielsen ikke, at der er tale om et frit valg i "den klassiske forstand", når kvinder fravælger den type job.

– Det er en tilpasning til et arbejdsmarked, der stadig er indrettet efter, at der må og skal være en, som tager sig af hovedansvaret i hjemmet. Det er også sigende, at mænds jobvalg stort set ikke ændrer sig, når de bliver fædre

Hvordan ser du helst, at vi bruger den viden, tallene giver, fremadrettet?

– Jeg håber, vi bruger den til at flytte fokus væk fra kvinders valg og over på, hvordan vi indretter arbejdslivet. Tallene bør være et argument for, at fleksibilitet ikke skal være noget, man betaler for med lavere løn og dårligere karrieremuligheder, især ikke i højtlønnede stillinger, lyder det fra Benedikte Løje Nielsen.

Ifølge hende understreger de nye tal, hvor vigtigt det er, at vi fortsætter arbejdet med mere ligelig fordeling af barsel og omsorg.

– Hvis vi vil mindske løngabet, kræver det strukturelle løsninger, ikke bedre individuelle valg, slutter hun.

Du kan stille spørgsmål til Benedikte Løje Nielsen og læse tidligere svar i feminas økonomiske brevkasse, som hun bestyrer sammen med Ida Marie Moesby, forbrugerøkonom hos Nordea med fokus på privatøkonomi.