”Markedet har rykket sig meget, siden folk troede, vi lavede skjult kamera, eller spyttede maden ud i ansigterne på os”

En aften i oktober 2016 mødte Jessica Buhl-Nielsen og Malena Sigurgeirsdottir hinanden for første gang. De blev introduceret af nogle fælles venner og faldt hurtigt i snak.

– Malena begyndte at fortælle om spiselige insekter, og jeg syntes, det lød megaspændende, men også ret ulækkert for at være ærlig. Men her var Malena, som var totalt overbevist om, at det kunne løse alle verdens problemer, fortæller Jessica.

Allerede ugen efter inviterede Malena hende over til en middag, der bød på mad lavet af insekter.

– Da jeg spiste det, smagte det jo fint. Jeg syntes, det adfærdsmæssige aspekt var vildt interessant, også fra et forretningsperspektiv. Hvorfor er der nogle ting, vi spiser, og andre ting vi ikke spiser? Og hvordan kan man gøre noget ved den mentale barriere?

En unik ressource

Lad os springe tilbage til begyndelsen. Det var på en rejse til Tanzania, at Malena første gang fik øjnene op for spiselige insekter. I den lille landsby, hun boede i, det gik op for hende, at insekter er en del af kosten for rigtig mange mennesker. Hun valgte at forske i landbrug og dykke ned i insekter som en unik ressource.

– Jeg skulle fortsætte med en ph.d., men det motiverede mig ikke at samle informationer uden at handle. Jeg følte mig lammet. Men det var først, da jeg mødte Jessica, at jeg fik modet til at blive iværksætter, siger Malena.

Jessica kom fra en helt anden verden end Malena. Hun havde gået på CBS og specialiseret sig i køn og international udvikling. Men i et praktikforløb i UN Women fandt hun ud af, at det var svært at skabe den forandring, hun drømte om.

– Jeg syntes ikke, min energi blev brugt på den rigtige måde. I iværksætteri kunne jeg lægge 100 procent af min energi i noget, og så kom der sindssygt meget tilbage. Men det krævede en god idé, fortæller hun.

Den fik hun, da hun mødte Malena, som brændte for at ændre på vores vestlige spisevaner.

– Vi står over for nogen kæmpemæssige problemstillinger i forhold til vores fødevaresystem. Man kan se det på vejret de sidste somre – det er blevet sværere at dyrke landbrug. Når det på et tidspunkt bliver umuligt at spise, som vi gør i dag, får vi brug for alternativer. Her er en mulighed for at spise mere bæredygtigt og samtidig få den næring, vi ellers får fra kød, fortæller Jessica.

Crazy genius-motivationen

I november 2016, kun en måned efter deres første møde, var Malena og Jessica i fuld gang med Hey Planet. De crowdfundede 120.000 kroner på platformen Kickstarter, og så gik de i gang med at afprøve opskrifter og undersøge, hvordan de skulle skaffe insekter. Det hele foregik i deres egne køkkener.

– Vi kunne ikke købe insektpulver, som vi gør nu, så vi købte bakker af hele larver og kom dem i ovnen. Det er lidt som at tilberede fisk; det udsendte en ret kraftig duft. Jeg var ikke særlig populær i mit bofællesskab i den periode. Men det smagte jo godt. Mange siger, det smager ligesom flæskesvær, siger Jessica.

– Folk tror, at det er professionelt til at starte med. Det er det ikke. Vi lejede os ind i et fødevaregodkendt køkken, men vi printede selv stickers, som vi klistrede på vores indkøbte emballage. Vi blandede dej, skar den ud i firkanter og svejsede poserne, når vi havde puttet barerne i. Så fyldte vi en ladcykel med 2000 poser og cyklede rundt med dem. Vi lavede 50.000 poser i hånden – det er fuldstændig vanvittigt at tænke på, fortæller Malena.

– Til sidst gad vi nærmest ikke sælge mere, for hver gang vi solgte noget, skulle vi knokle i køkkenet hele natten. I 2019 fik vi en investering, som både gav os løn og noget ro på, fortæller Jessica.

Iværksætterrejsen har budt på utallige vilde oplevelser, som gør, at det hårde arbejde har været det hele værd. Malena og Jessica har blandt andet været til insektkonference i Wuhan og fået flere millioner i investeringer. For Malena har den største oplevelse været at se virksomhedens udvikling.

– Fra begyndelsen drømte vi om at lave en form for køderstatning, og en dag stod vi pludselig med et produkt i hånden, som vi selv havde lavet og kunne søge patent på. Det var ret vildt, fortæller hun.

– Der er restauranter, der har serveret vores produkter, og selv om man som iværksætter skal være lidt naiv og tro på, at alt kan lade sig gøre, føles det alligevel lidt vildt. Rigtig mange har sagt til os, at det ville vi fandeme aldrig lykkes med. Men det gjorde vi, siger Jessica.

Hvad får jer til at blive ved, når I møder modgang på den måde?

– Jeg tror, det er den der crazy genius-motivation, der gør, at vi lukker ørerne for dem, der stiller sig på tværs. Vi har fattet, hvilken vej det går med verden, og de, der ikke har fattet det, skal nok komme til det før eller siden, fortæller Jessica.

– Jeg har aldrig været i tvivl om produktet, men jeg vil indrømme, at jeg har tvivlet på, hvor lang tid det tager at få en reel chance. Når et kvalitetssupermarked som Irma lukker, tænker vi da over, om folk bare er ligeglade med kvalitet og forandring, siger Malena.

En reel forskel

En ting er at starte en virksomhed op fra bunden. Under halvdelen af alle nystartede danske virksomheder overlever de første fem år, viser tal fra Danmarks Statistik. Jessica og Malena, som har valgt at arbejde inden for et område, hvor folk er skeptiske, har ikke gjort iværksætterrejsen lettere for sig selv.

– Der er jo ikke efterspørgsel på insekter. Folk har ikke tænkt på det som en del af fremtidens løsning på klimaproblemerne, så udover at vi arbejder på at skabe et lækkert produkt, arbejder vi også på et politisk plan. Vi vil gerne sætte spiselige insekter på dagsordenen, forklarer Malena.

Den altoverskyggende ambition med Hey Planet er at gøre insekter til en helt normal del af vores kost. Derfor har Malena og Jessica været ihærdige med at skrive debatindlæg, tage på Folkemødet og snakke med politikere. Gennem udvikling af nye produkter forsøger de at normalisere det at spise insekter.

– Det skal være nemt. Derfor har vi lavet snacks og et kødalternativ, som ligner og kan bruges som hakket oksekød. Mens et kilo oksekød udleder 32,5 kilo CO₂, udleder et kilo af vores kødalternativ under et kilo CO₂. Hvis man bare kunne få fem procent af danskerne til at spise vores alternativ månedligt, burde det have en målbar effekt på miljøet. Det er jo en vild tanke, at vi kan gøre en reel forskel på den måde, siger Malena.

Hey Planet har brugt Concitos metode til selv at udregne, hvor meget CO₂ deres insektbaserede "kød" udleder. Beregningerne viser, at de udleder 0,86 kilo CO₂ per kilo insektkød.

Markedet er stadig ikke helt modent til insektkød, og Malena og Jessica er afhængige af, at der sker noget politisk. Men selv om udviklingen er langsom, så går det den rigtige vej.

– Spiselige insekter er ikke længere et kæmpe chok, og der er en del, der rigtig godt kan lide det. Markedet har rykket sig meget, siden folk troede, vi lavede skjult kamera, eller spyttede maden ud i ansigterne på os. Men der er stadig mange, der ikke har smagt insekter, siger Malena.

Hvad skal der til for at normalisere insekter i kosten?

– Hele prisstrukturen på fødevarer skal ændres radikalt. Pris er mere motiverende end noget andet. Det skal simpelthen ikke være muligt at købe oksekød til 30 kroner, og så skal der ikke moms på frugt og grønt, siger Jessica.

En mandsdomineret branche

Sidste år fik Malena og Jessica tildelt Visa She’s Next-legatet for Hey Planet. Det har betydet, at de endelig har fået råd til ny emballage til deres knækbrød, som allerede er kommet ud i Magasin og Muji. Det har været værdifuldt for Malena og Jessica, at Visa ikke stillede krav til, hvordan pengene skulle bruges.

– Når vi søger legater, har vi oftest brug for penge til branding, men det er af en eller anden grund et fyord inden for legatsøgning. Det helt fantastiske ved det Visa She’s Next er, at vi virkelig har kunnet mærke det i vores egen virksomhed – og at vi ikke skulle bruge pengene på viden eller noget andet, som egentlig ikke ville gavne, fortæller Malena.

– Det er et vildt fedt program, og vores knækbrødsemballage er blevet mega fin, siger Jessica.

En ny rapport udarbejdet af McKinsey & Co. og The Diversity Council viser, at 58 procent af danskerne mener, at der er ligestilling inden for ledelse – mens kun 29 procent af alle ledere i den private sektor i Danmark er kvinder.

Hvordan synes I, det står til med ligestillingen inden for iværksætteri?

– Det er generelt et problem, at iværksætteri er mandsdomineret. Både i bestyrelser, blandt investorer og i venture fonde er der mænd over det hele. Man har det jo med at vælge dem til, som ligner en selv og deler ens verdensforståelse. Men det er ikke noget, vi selv har mærket. Vi har mandlige investorer, og de forstår godt, hvad vi laver, fortæller Jessica.

– Jeg tror, idéen om iværksætteri afholder nogen kvinder fra at gå i gang. Mange tænker, at det kræver 100 timer om ugen, og at man ikke har tid til at sove eller stifte familie. Men det kan man sagtens, blot man kan sælge sig selv og tror på sit produkt. Vi har altid været dygtige til det, siger Malena.

Har I selv haft udfordringer som kvinder i iværksætteri?

– Vi har ikke flere udfordringer i iværksætteri, end kvinder i andre brancher har. Vi lever alle i et mandsdomineret samfund, men det er ikke sværere at være kvindelig iværksætter, end det er at være kvindelig bankrådgiver, siger Jessica.

– Det er ikke sværere at være kvindelig iværksætter end at være kvinde generelt, tilføjer Malena.

Ser I jer selv som et forbillede for andre, der kunne tænke sig at starte egen virksomhed?

– Jeg vil gerne inspirere andre til at kaste sig ud i iværksætterdrømmen, for der var ikke nogen i uddannelsessystemet, der fortalte mig, at iværksættervejen var en mulighed. Det behøver ikke være så skræmmende at kaste sig ud i – heller ikke som akademiker, siger Malena.