Katrine_Copenhagen_Cartel
Karriere og penge

Katrine skabte en succes – som nær havde slået hende i gulvet

17. marts 2023
Af Sara Gerlach Madsen
Foto: Gregers Heering & privat
Hun har de seneste år arbejdet så hårdt, at hun ofte har glemt at spise og drikke. Til sidst begyndte kroppen at sige fra, og derfor trak hun sig fra rollen som administrerende direktør og rejste for nylig til Los Angeles for at genfinde fodfæstet. Havde hun ikke gjort det, tvivler hun på, at virksomheden ville overleve.

Da Katrine Lee Larsen i december satte sig på et fly til Los Angeles, havde hun en nærmest tom kalender med sig.

Temmelig usædvanligt for den 36-årige iværksætter, der i flere år har haft udsigt til endeløse arbejdsdage med 10-15 møder.

Netop kalenderens befriende lufthuller var et af de primære mål for Katrine Lee Larsens rejse til den sydcaliforniske millionby.

En tur på tre måneder, som hun beskriver som livsnødvendig for både hende selv og hendes virksomhed, Copenhagen Cartel, der laver bæredygtigt bade- og træningstøj.

– Den eneste grund til, at jeg ikke kollapsede, inden vi tog afsted, var, at jeg vidste, at jeg snart ville få et åndehul. Men jeg var nødt til at tage væk og flytte mig fysisk for at komme væk fra min normale rytme, fortæller Katrine Lee Larsen over en frokost på den eksklusive medlemsklub Soho House i downtown Los Angeles.

Copenhagen_Cartel

Det er en lun januardag, og efter små to måneder i byen bevæger hun sig hjemmevant rundt i klubbens boheme-lækre lokaler, hvor hun et par dage om ugen tjekker ind for at benytte sig af stedets træningsfaciliter eller få arbejdsro.

Selv om hun fysisk har flyttet sig fra hverdagen i Danmark, er turen ikke ferie, og hun benytter opholdet til at undersøge mulighederne for at få Copenhagen Cartel ind på det amerikanske marked, og har stadig daglig kontakt til kollegaerne derhjemme.

Men på grund af tidsforskellen stopper hendes telefon med at ringe klokken 11 om formiddagen, og fordi hun fysisk ikke er tilgængelig, som hun plejer, er det nemt at takke nej tak til de mange tilbud om interview, tv-programmer og foredrag.

– Jeg ved godt, det er meget privilegeret at få omtale og taletid, men jeg har følt, at alle har hevet i mig, og jeg har kæmpet med at finde balancen mellem at være der for andre og ikke glemme mig selv.

– Nu vil jeg egentlig gerne bare koncentrere mig om at arbejde og passe min forretning.

Men hvorfor har du sagt ja til så mange ting?

– Jeg troede, at nyhedsværdien ville gå over, så jeg skulle skynde mig at sige ja til det hele. Men det er ikke gået væk, tværtimod er det blevet vildere og vildere.

Jeg ved godt, det er meget privilegeret at få omtale og taletid, men jeg har kæmpet med at finde balancen mellem at være der for andre og ikke glemme mig selv.

– Det har været et umenneskeligt pres – ikke kun på bekostning af mig selv og mit eget velbefindende. Men også på bekostning af virksomheden, for som leder er det jo afgørende, at jeg har energi til at være der for mit team.

Copenhagen Cartel begyndte som et passioneret hobbyprojekt, da Katrine Lee Larsen i en kort overgang boede på Bali, men succesen tog hurtigt fart.

Ikke mindst efter hun indtog “Løvens hule”, og investoren Christian Arnstedt valgte at satse på hendes vision.

I dag har virksomheden to forretninger, 20 ansatte, stort kontor i indre København og et sortiment, der hele tiden bliver udvidet og udviklet, i takt med at planerne om udlandserobringer vokser.

– Siden jeg begyndte at arbejde på fuld tid i Copenhagen Cartel i 2021, har jeg kørt med 200 km i timen, og selv om jeg i mine tidligere job har haft masser af ansvar, var det pludselig mig, der “var den” på alle parametre.

– Det er det ubarmhjertige ved at være iværksætter. Det er dig, der tager ansvaret med i seng hver aften, og den ene dag vide skal vide alt om stregkoder og den næste dag noget om certificeringer og momsregnskab.

– Det er superfedt og spændende, men det er fandeme også hårdt.

– Jeg har tit følt en forventning om, at jeg har svar på alting, og nogle gange har jeg ærlig talt haft lyst til at sige: “I don’t fucking know – jeg har heller ikke gjort det her før,” siger hun med et grin.

Altid i survival-mode

Katrine Lee Larsen virker fuld af smil og sprudlende overskud, som vi sidder her med avocadotoast og postevand på glasflasker.

Men for halvt års tid siden begyndte hun for alvor at mærke, at hun ikke kunne blive ved i samme høje hastighed.

Den ild, hendes diagnosticerede ADHD giver hende, når hun er passioneret om noget, brændte stadig, men hun glemte sig selv og helt basale ting som at få noget at drikke og noget ordentligt at spise.

Ofte kørte hun igennem endeløse dage med kun en myslibar i maven. Hun kunne ikke sove om natten og var kort for hovedet.

– Jeg var i konstant survival mode, og det blev en ond cirkel, hvor jeg tabte mig, fordi jeg glemte at spise, og fik ondt i ryggen, fordi jeg altid sad foran computeren.

– Men jeg følte ikke, jeg kunne tillade mig at skrue ned, for det gik jo vildt godt, og alle så mig som en succes.

Jeg var i konstant survival mode, og det blev en ond cirkel, hvor jeg tabte mig, fordi jeg glemte at spise, og fik ondt i ryggen, fordi jeg altid sad foran computeren.

– Det billede ønskede jeg også selv at holde fast i, men indeni var jeg ved at falde fra hinanden, og hvis nogen gav mig et kram, fik jeg lyst til at græde. Men jeg sagde ikke noget højt, før min krop begyndte at give mig signaler, jeg ikke kunne overhøre, fortæller Katrine Lee Larsen.

Hun husker, hvordan hun med få dages mellemrum sad foran computerskærmen og pludselig blev dårlig.

Hvordan maven snørede sig sammen, og hun kastede op med en voldsomhed, hun aldrig før har oplevet.

Først rationaliserede hun sig til en forklaring om, at hun nok havde spist noget, hun ikke kunne tåle, eller at hun havde sovet for lidt. Men da det hele gentog sig et par dage efter, erkendte hun langsomt, at noget var galt.

– Jeg har aldrig før prøvet at ramme ydermuren af min kapacitet, og det var ærlig talt pisseskræmmende.

– Det er ikke, fordi jeg var ved at gå helt ned, men det var tydeligt, at kroppen sagde, at “hvis du ikke ændrer noget nu, får du for alvor stress eller angstanfald”.

Copenhagen_Cartel

Nødvendige ændringer

På små, men bestemte og kærlige opfordringer fra kæresten Morten, der også er iværksætter, tog Katrine Lee Larsen tilløb til at ændre sin livsstil.

– Jeg er nødt til at have nogen, der mærker mig, når jeg ikke mærker mig selv, og det gør Morten. Ikke kun fordi han husker mig på, at jeg er nødt til at spise, og at det der med at sove, altså er noget, man skal.

– Han er også utrolig betænksom og aldrig anklagende, når han gør mig opmærksom på de ting, jeg ikke selv ser, forklarer hun.

– Uden ham var jeg kørt ud over klipperne. Og hvis jeg havde en mand, som ikke kunne sætte sig ind i, hvad det vil sige at starte noget op, og bare havde bedt mig tage det roligt, have jeg sandsynligvis ikke lyttet efter.

– Men fordi Morten selv har prøvet at bygge en virksomhed op, respekterer jeg hans input, og jeg kan også godt se, at det heller ikke er fair over for vores forhold, at jeg kører mig selv i sænk.

– Vi har jo investeret i hinanden og vil gerne have familie og et langt og lykkeligt liv sammen.

Katrine Lee Larsen begyndte at tale regelmæssigt med en erhvervspsykolog og fik tvunget sig selv til at træne med en personlig træner.

– De 600 kr., det koster i timen, tvinger mig til at troppe op og få det gjort, i stedet for at blive siddende foran computeren, siger hun.

Kort om Katrine Lee Larsen

36 år, iværksætter og stifter af Copenhagen Cartel.

Opvokset i Herning.

Gift med Morten Lee Sørensen, der også er iværksætter.

Bor til daglig i København, men flyttede for nylig til Los Angeles i en periode.

Men en af de største ændringer var hendes position i Copenhagen Cartel.

– Da jeg først begyndte at tænke over, hvordan jeg brugte min tid, gik det op for mig, at de opgaver, jeg sad med som direktør, stjal min energi.

– Det er slet ikke mig at diskutere shippingpriser og sidde med excelark hele dagen.

– Jeg er meget mere kreativ og vil ud at mødes med folk og skabe partnerskaber, fastslår Katrine Lee Larsen, der fik overtalt sin bestyrelse til at overlade rollen som administrerende direktør til hendes forretningspartner.

Siden november har hun derfor selv haft titlen Chief Vision Officer.

Det betyder, at hun fortsat har ansvar for virksomhedens retning, vision, brand og produkter. Alt det, hun har en forkærlighed for.

En styrke at holde pause

Samtidig fik hun trumfet sin USA-tur igennem, og noget af det første, der skete på den tre måneder lange tur, var, at hun og Morten blev gift i Las Vegas.

Selvfølgelig med en Elvis-imitator som præst og kun med et par nære venner og Mortens bror som vidner.

– Ud over at få ændret mit arbejdsmønster har turens formål også været at skabe nogle minder, som Morten og jeg kan trække på, når vi vender hjem til hverdagen igen.

– For jeg ved, at jeg kommer til at arbejde rigtig meget igen, men jeg ved også, at det ikke er nødvendigt med 10 møder om dagen for at føle, det var en succesfuld dag.

– Jeg har brug for lufthuller til at få det overskud, det kræver at kunne se perspektiver eller planlægge længere frem end bare de næste par timer, lyder det fra Katrine Lee Larsen.

– Tidligere troede jeg, at man var stærk, når man blev ved og kæmpede igennem, men min største learning fra 2022 er, at det er den stærke, der stopper op og mærker efter.

– Det er en styrke at holde pause. Dét er next level-ansvar.

– Havde jeg ikke taget den her tur, var jeg blevet så udmagret, at der ikke havde været nogen virksomhed om et år, for min passion ville være forsvundet. Derfor har den her tur været livsvigtig for både mig og Copenhagen Cartel.

Katrine Lee Larsens mange år med intense arbejdsdage har også sat sine spor på hendes sociale liv, men hun har lovet sig selv, at der fremover skal være bedre tid til gåture og fyldte vinglas med vennerne.

Katrine_Lee_Larsen
Katrine og Morten rejste til Californien for at få ro på – og skabe gode minder sammen.
Katrine_Lee_Larsen

Det vestsjællandske sommerhus, hun og Morten for nylig har købt, har også det erklærede formål, at det skal danne rammen om grillaftener og gode oplevelser med masser af gæster.

– Jeg har de bedste venner, der er der for evigt, men jeg har ikke prioriteret dem, og det er jeg ked af.

– Ja, jeg arbejder meget, men jeg er sgu nødt til at tage mig tid til de mennesker, der elsker mig og bakker mig ubetinget op. Det er jo også noget, der polstrer mig til at klare de udfordringer, jeg møder i mit arbejde, siger hun.

– Jeg har endelig lært, at jeg ikke er noget supermenneske, men har helt almindelige behov og begrænsninger, og selv om det har været svært at acceptere, skylder jeg mine nærmeste at tage det seriøst.

– Og jeg skylder mig selv det. For en ting er at skrive en besked til mine veninder og sige “hey, sorry, jeg har haft vildt travlt, men nu er jeg her igen”.

– Men hvis jeg kører min krop og mit mentale helbred i sænk, kan jeg ikke bare sende en undskyldning eller komme tilbage med fuld fart, som om intet var hændt.

Læs også