Katrine gjorde rent på toilettet i toget mellem Odense og Fredericia, da hun tog et overraskende valg om sin fremtid

Som barn drømte Katrine Henriksen om at blive arkitekt. Om at designe store bygninger og bruge matematikken som en indgang. Så da valget om ungdomsuddannelse skulle træffes, føles det naturligt for hende at vælge den gymnasiale retning ligesom alle veninderne. Og når hun havde gennemført det, ventede universitetet på den anden side.

Der var bare ét problem.

- Jeg trivedes ikke i det. Dansk, historie, idræt og oldtidskundskab sagde mig ikke noget, det var kedeligt, og jeg havde ikke motivationen til at stå op om morgenen og tage afsted. Jeg havde det ikke godt, fortæller 23-årige Katrine Henriksen om sin tid på gymnasiet.

Ret hurtigt blev hun diagnosticeret med mild depression og angst. På intet tidspunkt overvejede hun dog at droppe ud. I stedet gennemførte hun.

- Jeg gjorde det af ren og skær viljestyrke. Nu var jeg gået i gang, og så færdiggjorde jeg det, selvom det ikke var sjovt. Men havde jeg valgt noget, jeg bedre kunne se mig selv i, var min angst måske ikke blevet så alvorlig, som den endte med at være.

Med huen i hånden og usikkerheden i maven stod Katrine over for sit næste store valg. Hvad så nu?

- Jeg elskede alt ved det!

I stedet for flytte til storbyen for at læse på universitet ligesom veninderne, fik Katrine et rengøringsjob i toget på strækningen mellem Odense og Fredericia. Hver dag stod hun ombord på toget sammen med passagererne, og så arbejdede hun sig ellers gennem toget, imens folk steg af og på. Frem og tilbage.

- Jeg havde nogle opgaver, jeg skulle nå, men jeg fik selv lov til at finde metoden og rækkefølgen, jeg ville gøre det i. Der var ikke nogen chef, der stod og åndede mig i nakken, og jeg fik lov til at komme ud blandt mennesker og bevæge mig, siger hun og tilføjer:

- Jeg elskede alt ved det!

Efter sit tredje sabbatår var hun klar til at vende tilbage til skolebænken. Og så alligevel ikke.

Når hun hørte om, hvordan venindernes skoledage på universitetet var struktureret, blev hun mindet om, hvordan hun havde det i gymnasiet. Når hun holdt den følelse op imod den følelse af frihed, hun følte i sit rengøringsjob, vidste hun, at hun måtte gøre noget andet.

- Jeg var jo gået ned ad den vej, der grundlægger vejen til en universitetsuddannelse. Så det føltes lidt som at have spildt tre år på noget, som jeg faktisk ikke skulle bruge. Samtidig havde jeg en tanke om, at erhvervsuddannelser ikke nødvendigvis er for kvinder, og at det ikke er førstevalget for nogen.

Men hver gang Katrine sagde højt, at det var den praktiske vej, hun ville gå, føltes det alligevel rigtigt. Jo kraftigere hun overvejede en erhvervsuddannelse, jo mere overbevist blev hun om, at det var det rigtige for hende.

Derfor traf hun et aktivt valg om at gå i en mere praktisk retning. En retning, hvor man lærer med hænderne og får lov til at begå fejl - også selvom det i starten føltes som at tage et stort skridt tilbage.

- Til sidst kom jeg til den konklusion, at jeg skulle tage en erhvervsuddannelse, selvom jeg havde taget en gymnasial uddannelse. Det måtte jeg godt. Der var ikke noget, der stoppede mig i det, siger hun.

- Det er jo fuldstændig lige meget, hvad andre tænker om min vej herhen. Jeg ved heller ikke, hvordan andre folk har fundet ud af, hvad de gerne vil. Men det er okay ikke at vælge det, alle andre vælger.

At bygge hus og fremtid

De klassiske erhvervsfag som tømrer, murer og elektriker sagde ikke Katrine noget. Indeni hende florerede drømmen om de store arkitekttegnede huse stadig, men det var et tilfælde, der gjorde, at Katrine endte i lære som struktør. Det, man i daglig tale vil kalde en betonarbejder.

- Hvordan bygger man egentlig et hus, og hvordan bliver det gjort i praksis? tænkte jeg. Inden jeg startede, havde jeg aldrig brugt andet end en skruemaskine. Jeg fattede jo ingenting, siger Katrine og griner.

Bare fire måneder efter hun første gang på en messe havde snakket med aktører inden for struktør-branchen, satte hun fødderne klædt i sikkerhedssko på en byggeplads som den nye lærling. Her skulle hun lære at støbe i beton og skabe byggestenene til bygninger, havne, broer og anlæg, der findes over hele landet.

- Det er jo en helt anden verden, end den jeg kendte til, fortæller hun.

Det var et lille byggeprojekt, men der var stadigvæk store maskiner og stort værktøj, som hun slet ikke vidste, hvad var. Men hun blev taget godt imod, og de spørgsmål, hun havde omkring maskiner, værktøj og uddannelsen, blev besvaret.

Hurtigt blev det tydeligt for hende, at hverken hendes køn eller hendes gymnasiale baggrund stod i vejen for at arbejde med beton, jern og træ. Tværtimod.

- Jeg har en anden form for overblik over pladsen, og matematik og udregninger falder mig rigtig nemt. Så selvom der er nogle fysiske ting, jeg ikke kan, fordi jeg ikke er lige så stærk som mændene, betyder det ikke, at jeg ikke er egnet. Jeg bringer bare andre fordele til bordet.

Når det kommer til fordomme om byggebranchen - og ikke mindst dét at være en kvinde i den - så er det ikke direkte nogen, hun er stødt på. Hvad hun til gengæld er stødt på, er kollegaernes og omverdenens nysgerrighed.

- Nogle gange bunder fordomme i uvished, og i at man ikke har oplevet det før. Så hvis jeg kan svare på nogle spørgsmål, som gør det nemmere for mænd at acceptere, at der også kommer kvinder i faget, så vil jeg gerne gøre det, siger hun og fortsætter.

- Jeg vil gerne hjælpe andre og være med til at bryde med stereotyperne, så det ikke ses som værende noget farligt at være kvinde i et mandepræget fag. Fordi det er det ikke.

Selvom brikkerne til Katrines karriere stadig er ved at blive lagt og støbt i beton, så har valget om at ændre retning ikke ændret på den måde, hun ser sig selv på. Det, der for over tre år siden før hun startede i lære, føltes som et stort skridt tilbage, har i stedet vist sig at være et kæmpe skulderklap til sig selv.

- Det er ikke den traditionelle vej at gå efter en STX - og slet ikke for kvinder. Så jeg synes faktisk, at jeg er ekstremt sejt for at gøre det, og jeg har givet mig selv meget ros for at turde tage springet ud i det.