Jenni tog en beslutning, der fik folk til at reagere "overdramatisk": "Så var det heller ikke vildere"

Forrige år var der 854.000 flytninger i Danmark. I flyttekasserne bag én af dem gemte der sig en stor beslutning og 30 års levet liv i hovedstaden på godt og ondt.

Flytningen var tidligere musikagent og stylist Jennis konkrete handling for at ”ryste posen”. Hun skulle ikke hjem, hun skulle videre.

Kort fortalt er historien om Jenni Jets livsbane fra provins til hovedstad og tilbage igen historien om at tage store chancer midt i livet og om at udleve sine drømme nu.

I stedet for at skubbe dem foran sig til, når ”børnene flytter hjemmefra”, eller til ”når vi går på pension” og alle de andre fornuftige undskyldninger, vi kan have tendens til at skjule os bag, siger Jenni.

Hendes københavnske omgangskreds reagerede på flyttemeldingen med tydelig bekymring for, om hun nogensinde ”ville finde så god og billig en lejlighed i smørhullet af indre by i hovedstaden igen”.

– Folk var generelt en smule overdramatiske omkring min beslutning om at forlade København. For mig var det så heller ikke vildere. Jeg mener, jeg flyttede ikke om på den anden side af jorden, men til lille Randers. Og jeg var fuldstændig afklaret med mig selv om, at hvis der var noget i provinsen, der ikke spillede, så flyttede jeg bare tilbage til København igen. Man skal da ikke blive boende nogen steder bare for at holde på en billig lejlighed, som man går og har det elendigt i.

Klunserklubben

Egentlig er Jenni Jet døbt Jenni Eleonora Pedersen efter sin farmor. Men en sej københavner, som hun blev pennevenner med, syntes, hun var mere en Jet.

Så Jenni bad kækt sine barndomsveninder i Randers om at kalde sig Jenni Jet. De syntes, hun var latterlig, men forældrene var med på den, og siden har hun aldrig heddet andet.

Som barn af unge, kreative hippieforældre stak hun og resten af familien ud i arbejderbyen ved Gudenåen.

– Jeg kunne ikke sidde stille. Jeg vidste godt, at jeg ikke skulle den boglige vej. Det var frustrerende, for det betød, at jeg ikke passede ind i min målrettede omgangskreds. Men jeg har hele tiden vidst, at jeg skulle min egen vej. Min mor tog mig med på loppemarkeder, fra jeg var lillebitte, og det blev min hjemmebane. Man møder så mange forskellige passionerede og vilde typer i klunserklubben. Det elsker jeg stadig, og kludene blev min enkeltbillet ud af byen. Jeg følte, at Randers strammede. Tænk, der var nogle, der råbte ”luder” efter mig på gaden på grund af mit tøj. Jeg hadede virkeligt den tids snæversyn over for alt, som bare skilte sig det mindste ud fra den grålige midterbane. Sådan husker jeg det. Jeg trængte til at møde nogle vilde mennesker, finde min flok og blive inkluderet med nysgerrighed og varme, som den jeg var. Langt de fleste i Randers kom jo aldrig nogen andre steder, end der hvor de kom fra, og det var en klaustrofobisk tanke for mig dengang.

Kronprinsens bukser

I starten af 1990’erne var der langt fra Randers til København både fysisk og mentalt. For Jenni repræsenterede København præcis det kreative univers, som hun drømte om at blive en del af, og hun flyttede på værelse i Valby.

– Jeg mødte en fin dame, som havde en vintagebutik i Pisserenden. Hun sendte mig til Nørgaard på Strøget, og der fik jeg mit første job. Førstedamen, Annelise, så mig virkelig. Jeg lærte alt af hende og fik allerede som 20-årig jobbet som engrossælger af Mads Nørregaard selv. Deres tro på mig betød alt, og pludselig gik det stærkt. Min bror lavede Aquas Barbiegirl-video og en hel masse andre musikvideoer, som jeg fik lov til at style. Tøjmærkerne og særligt Levi’s så mig som deres indgang til rockmiljøet og begyndte at bruge mig til at få de helt rigtige rockstjerner til at gå i deres tøj. Det udviklede sig til mit første rigtige, voksne fuldtidsjob i modebranchen, pladask midt i det kreative kunstnermiljø, hvor musikscenen eksploderede, og jeg, lille Jet fra Randers, sad og solede mig på allerførste række i raketten.

Jenni elskede sit glamourøse storbyliv blandt modeller, musikere og kunstnere. Hendes job var at skabe de helt rigtige looks til de nye artister, og det lykkedes over al forventning.

Der var højt til loftet i Jennis celebre omgangskreds, og hun blev i modebranchen synonym med de cooleste rockmusikere i byen. Artister såsom Junior Senior, Mew, Kashmir, Steen Jørgensen og Raveonettes blev nære samarbejdspartnere og venner.

Da Lene Nystrøm og Søren Rasted blev gift i Las Vegas, var det i Jenni Jet-stylet Levi’s fra top til tå. Da Kong Frederik, daværende kronprins, skulle på forsiden af Euroman, stod Jet klar i kulissen med hans jeans.

Ved siden af jobbet boltrede hun sig som en fisk i vandet i sin private vennekreds af undergrundskunstnere i miljøet omkring klubben Stereobar, som blev drevet af Master Fatman og en række DJ’s. Hun arbejdede og festede og levede livet med kunstnere, journalister, gallerister, forfattere og fotografer. Og hun elskede det.

Det kreative, glamourøse liv, som hun havde drømt om i Randers, var hendes hverdag. Den lille lejlighed midt i den hotte Ravnsborggade, kendt for sin parisiske stemning, caféer og antikvitetshandlere, var hendes base, og den dansk-svenske gårdhund Buddys hendes trofaste skygge og særlige signatur.

Venner, events, arbejde, koncerter, vinbarer, vintage og gåture med Buddy rundt om de Københavnske søer blev kernen i Jennis verden. Mere end rigeligt og meget mere i over 30 år.

Længslen efter ro og ingenting

Umiddelbart var det i den grad lykkedes Jenni at overgå sine egne forventninger til livet. Hun var i fuld sving året rundt og havde mere end almindelig rigeligt at fylde kalenderen med. Hammeren faldt, da hun ud af det blå fik en depression.

– Nu, på den anden side af hullet, tror jeg, at det hele bare blev for voldsomt. Alt skete på én gang og i et alt for højt tempo. Der var simpelthen overload i kasketten, og så sprang sikringen. Min største læring har været, at der faktisk ikke er grænser for, hvad jeg kan, hvis jeg husker at restituere og holde pause mellem projekterne. Men jeg væltede derudaf, og i stedet for at trække vejret forsøgte jeg at kravle videre, og pludselig var der ikke mere krudt i mig. Jeg deltog i alt for meget socialt uden egentlig at have lyst og skammede mig over det, fordi jeg jo elskede mine venner. Der er så forfærdeligt ensomt midt i den fest, du ikke kan lide at være til, men ikke magter at blive væk fra.

Vendepunktet kom i sommeren 2022 midt i corona-epidemien. Hendes kusines hus i Dronningborg uden for Randers stod tomt i tre uger, og det var første gang nogensinde, Jenni var der helt mutters alene.

– De tre uger i mit eget selskab, bogstaveligt talt ”i skovens dybe stille ro”, blev en øjenåbner for mig. Jeg trak vejret frit. Jeg tænkte mig om og regnede på det. Det gik op for mig, at jeg ved at flytte ville kunne halvere mine faste udgifter og derfor ville kunne halvere min arbejdstid. Så enkelt var det faktisk. Det, og så det at jeg har en evne til at handle impulsivt uden den store konsekvensberegning, når jeg kan mærke noget, er godt for mig, afgjorde sagen. Jeg ville ned i fart, op i livsglæde og ud af byen.

At det at sælge alt og kappe alle bånd ikke er for alle, er Jenni med på. Men hun vil samtidig gerne slå et slag for, at vi ikke må være så bange for forandring, at vi holder fast i status quo, når det går ud over både glæde og helbred. Hun er en varm fortaler for, at vi skal være langt mere opmærksomme på vores trivsel og handle, når hverdagen bliver for hård.

– Jeg er single og har kun min Buddy og ingen børn, så beslutningen var kun min og derfor nem. Jeg kan godt forstå, at folk med skolebørn tænker mindre egoistisk. Men det kan altså også blive en dårlig undskyldning for at nøjes. ”Hvad så, hvis vi gør noget, vi fortryder?”. Jeg har for længst givet mig selv frit lejde til at tage fejl. Jeg gør noget, og hvis det ikke viser sig at være det rigtige, gør jeg bare noget andet. Hvis man kan flytte ud, kan man jo også bare flytte hjem igen, hvis det var en fejl. Det er faktisk ikke så indviklet.

Hjemme bedst

Så Jenni rykkede tilbage til start. Halverede sit budget, fik flere kvadratmeter for færre penge og langt mere tid end før. Gamle venskaber er blevet vandet, og nye er kommet til. Og Jenni Jet stikker stadig med glæde ud i gadebilledet.

– Det fedeste er, at min meget stille hverdag fungerer, og at jeg fået den fred og ro, jeg søgte. Jeg har kunnet holde næsten et år fri for de penge, jeg tjente ved at sælge min bolig i København. Jeg havde ikke noget fjumre- eller sabbatår, da jeg var ung, så det har jeg lige haft nu, og det har været så godt for mig. Jeg har fået kørekort, jeg har hygget mig, gjort vintagejagten til en hobby frem for et arbejde igen, og så har jeg fået ro på min økonomi. Jeg arbejder fint på distancen og har fået nye kunder og venner her. Jeg har en ny stamcafé, hvor Buddy godt må komme med ind. Det svære har været at møde fortiden, som den jeg er i dag, og ikke falde i gamle riller, i forhold til gamle relationer, familie og venner. Jeg er jo ikke den samme, og det er de heller ikke. Det skal man lige slå sig lidt på for at forstå.

I en lille by som Randers er der ifølge Jenni noget, der er meget åbent og inviterende, og andet, der er hermetisk lukket for folk udefra. Det mærker hun ikke på samme måde i storbyen, fordi mulighederne er så mange, og fordi mangfoldigheden overskygger de usynlige barrierer, siger hun.

– Jeg har selv været ekstremt udadvendt og opsøgende, og det er man nødt til som ny i byen, og jeg er blevet taget så godt imod.

Når man spørger Jenni, hvad hun har lært om sig selv ved at starte forfra midt i livet, er hun ikke i tvivl;

– Man har ret til at have det godt, uanset hvad det kræver af forandring. Og så skal man skal ikke vente på noget som helst, før man flytter sig. Man skal ikke nøjes med at drømme om fremtiden, men gøre sig selv den tjeneste at holde sig vågen og i live, mens man har det godt og selv kan bestemme, hvad man vil med livet.

Selv om der nu er lidt flere stjerner på nattehimlen og færre i Jennis kalender føler hun sig i hak med sig selv igen.

– Jo mindre mit liv er blevet, des større bliver mine kreative ideer og projekter. Det er ganske enkelt essensen af det hele. Så enkelt er det, og det kan virkeligt varmt anbefales.

Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 16/2025, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.