”Jeg vil gerne væk fra den dinosauragtige tankegang om, at man bare skal tage sig sammen og ”få styr på økonomien”.”

Det var mere eller mindre tilfældigt, at Mille Skjold Madsen begyndte at arbejde med økonomi.

Hun var i gang med sit første semester på Journalisthøjskolen og havde planer om at søge praktik et sted, hvor hun kunne skrive dybdegående artikler, da hendes verden pludselig blev vendt på hovedet. Hendes far faldt om med hjertestop og døde som 44-årig. Dér stod Mille og kunne ikke overskue noget som helst.

– Efter min orlov var jeg nødt til at fortsætte studiet, men jeg turde ikke søge en praktik på en avis, hvor jeg kunne risikere at skulle komme tæt ind på andre mennesker og deres liv, fordi jeg selv stod midt i et følelsesmæssigt kaos. Jeg kiggede ned over listen med praktiksteder, fandt Finansforbundet og tænkte: Tal har ingen følelser. Min far var uddannet økonom, så jeg følte også, han var med mig i det.

I Finansforbundet fandt Mille ud af, at tal sagtens kan gemme på følelser og gode historier.

– Finansforbundet var et fantastisk praktiksted, der virkelig greb mig. Jeg fandt ud af, at tal kan blive vakt til live, og at jeg vildt godt kan lide at tale om penge. Jeg lærte også om magasinjournalistik, som jeg kunne bruge senere.

Kreative løsninger

Idéen til Økonomista opstod på altanen en aften i marts 2020, mens Mille var på barsel. Hun og hendes mand sad ude og snakkede, og Mille tænkte højt.

– Jeg sagde: Nogen burde starte et magasin om økonomi for kvinder, for det er der brug for. Min mand spurgte, hvorfor jeg ikke gjorde det. Jeg svarede, at det var helt sindssygt, og det kunne jeg da ikke, og det havde vi slet ikke penge til.

Da landet var lukket ned på grund af corona, hun havde pludselig masser af tid til at brainstorme. Det gjorde hun hver aften, og hvad der først bare var en sjov tanke, begyndte langsomt at tage en mere seriøs form i hendes hoved.

– Til sidst kunne jeg mærke, at jeg var nødt til at gøre det. Jeg havde en opsparing på 22.000 kroner, så crowdfundede jeg 46.000, og så trykte jeg mit første magasin.

Det lyder ikke af meget, når man skal have råd til at lave et helt fysisk magasin …

– Jeg tror, at idéen om, at iværksætteri kræver en masse penge, afholder mange fra det. Ja, man kan hurtigt finde noget at bruge penge på, hvis man har dem. Men hvis ikke, tvinges man til at finde kreative løsninger. I starten cyklede jeg rundt med magasiner for at spare penge på porto. Mine journalistvenner ville også gerne skrive en gratis artikel for at hjælpe mig i gang.

– Det er bedre, at du hurtigere kommer ud på markedet og får feedback fra kunderne, før du bruger for mange penge – end at du sidder og nusser med det i så lang tid, at du har brugt hele opsparingen på noget, som ingen i sidste ende vil købe. Lav hellere fejlene, mens de ikke koster så meget.

Dinosaurtankegang

Det var aldrig iværksætterdrømmen, der drev Mille. Hun laver Økonomista, fordi hun ikke kan lade være. Hun lægger så mange timer i det, at det er for hårdt, hvis ikke hun brænder for arbejdet for økonomisk ligestilling mellem kønnene.

– Jeg har interesseret mig for økonomi i over 10 år, men jeg føler ofte, at jeg hverken bliver inspireret af eller kan se mig selv som kvinde i de etablerede finansmediers indhold. Jeg syntes, der manglede et sted, hvor vi kunne få konkrete løsninger på, hvordan vi får bestyrelsesposter eller forhandler et lån – og viden om, hvorvidt økonomisk vækst altid skal være succeskriteriet.

– Økonomista er tænkt som en samtalestarter, der kan åbne op for snakken om større økonomisk lighed mellem kønnene. Vi ved, at økonomi også handler om psykologi, så jeg vil gerne væk fra den dinosauragtige tankegang om, at man bare skal tage sig sammen og ”få styr på økonomien”.

Hvordan handler økonomi om psykologi?

– Vores økonomiske adfærd er bundet op på vores følelser og den bagage, vi har med hjemmefra. Det er ikke nok bare at sige til folk, at de ikke må bruge mere end 10.000 kr. om måneden. Vi skal tale om, hvorfor vi bruger penge, som vi gør.

– Jeg har ikke altid været fornuftig i alle mine økonomiske valg, men jeg har lært noget hver gang. Det er dét, jeg synes er interessant. Jeg vil gerne sende et magasin ud til kvinder med forskellige historier og holdninger og viden, folk kan spejle sig i, så de kan finde den vej, der passer til dem.

Som at dyrke elitesport

Før hun begav sig ud på iværksættereventyret, arbejdede Mille i forskellige startups, og det var her, hun fik smag for iværksætteri. Hun lærte, hvad der virker og ikke virker – hvordan man rejser penge til et projekt, hvordan man sælger en idé, og hvem man ringer til.

– I dag anbefaler jeg alle med iværksætterdrømme at søge arbejde i en startup først for at prøve det af den vej. Jeg tror, mine erfaringer fra startups er en af grundene til, at min virksomhed ikke er gået konkurs efter de første år, som mange andre gør.

Da idéen om Økonomista opstod, vidste hun, at hun ville komme til at lægge flere penge i det, end hun ville tjene. Derfor takkede hun ja til et fuldtidsjob i en startup – under forudsætning af, at hun kunne lave Økonomista ved siden af. Det brugte hun til gengæld al sin fritid på.

– Da jeg i februar sidste år havde sparet nok op til tre måneders løn, og Økonomista var vokset, gik jeg all in på det. Skal man være iværksætter, må man se på, hvad der er skræmmende for én. For mig var det økonomisk usikkerhed, og derfor valgte jeg at arbejde ved siden af i halvandet år. Det var hårdt, men det betød, at jeg ikke var bange.

Hvordan er det at arbejde så meget?

– Det er timerne værd, for jeg ser iværksætteri ligesom at dyrke elitesport. det mere som mit liv end som et arbejde. Jeg vil gerne bygge en stor virksomhed, der kan tjene mere end en løn ind til mig selv, og det kræver mange timer og dedikation, hvis jeg vil lykkes med det.

– Det er hårdt at være iværksætter. Især hvis man tror, man er den eneste, der har det sådan. Hvis vi taler højt om, at det også kan være hårdt, og at vi alle begår fejl, så giver det måske flere mod på at kaste sig ud i det.

Hvad har været det fedeste øjeblik på iværksætterrejsen?

– Der har været så mange. Nogle gange er der læsere, der skriver, at en artikel har ramt dem på en måde, så de endelig er klar til at tage en lønforhandling eller en pensionsnak. Det er en megafed følelse. At få She’s Next-legatet fra Visa har også været en af de helt store ting.

Mille var ellers lige ved ikke at søge legatet, da hun havde meget travlt i ansøgningsperioden. Men så fandt hun ud af, hvor enkel ansøgningsprocessen var – og at hun kunne uploade ansøgningen som en video. Hun er glad for, at hun søgte, for det gav hende en god følelse at stille sig op og lave larm for sig selv. En ting var pengene – men det var endnu større for hende at få et klap på skulderen.

– Nogle gange kan iværksætteri føles som en ensom rejse, og jeg følte, legatet var en håndsrækning fra Visa. Det betød virkelig meget at få at vide, at der er andre, der kan se, hvor vigtigt mit arbejde er.

– Det tror jeg nogle gange, vi underkender i iværksætteri, for når man sidder og arbejder sent, eller noget kokser, så hiver man den anerkendelse frem. Det er den, der er motoren for mig – uanset om den kommer fra Visa eller fra en læser.

Hvad skulle du bruge pengene til?

– Jeg endte med at skalere min produktion op, så jeg kunne trykke flere magasiner, og teste markedsføringsformer af for at blive klogere på, hvor min målgruppe er. Nu føler jeg mig mere selvsikker i at trykke på speederen her til efteråret.

Skibe i søen

Til efteråret lanceres en digital version af Økonomista, som skal udkomme oftere end det trykte magasin. Mille har netop indgået en aftale med en venturefond, som både økonomisk og kompetencemæssigt skal hjælpe hende med at skalere virksomheden op digitalt. Hun føler, at de er de rette at få med ombord.

– Det er megafedt at sætte nogle skibe i søen, og at andre viser interesse. Jeg har en drøm om, at Økonomista bliver et etableret finansmedie og en spiller på banen. Det skal være det medie, kvinder vælger til for at få finansnyheder.

Ifølge en beregning fra Oxfam Danmark vil der gå 133 år, før vi har økonomisk ligestilling i Danmark. Det mener Mille ikke, vi kan vente på. Det er grunden til, at hun kæmper for at udvide kvinders viden om de udfordringer, de står overfor i forbindelse med for eksempel graviditet, lønforhandling og bestyrelsesposter.

– Jeg har ikke lyst til at komme med en one size fits all-løsning, for ingen af os er ens. Statistisk set bliver halvdelen af os skilt – men det er oftest kvinder der står tilbage med en lavere pension, fordi de har holdt barsel. Vi burde også tale mere åbent om vores løn, for det er endnu et område, hvor der langt fra er ligestilling. Vi er nødt til at tale om, hvordan vi som kvinder sikrer os.