Karriere og penge

Jeg besluttede mig for at investere mine penge. Her er, hvad jeg lærte på den lange vej derhen

af Maria Brus 23. april 2021
Foto: Marie Hald, Uvildige, Dennis Møller, privat
Kvinder investerer mindre end mænd, og det koster os. Jeg blev træt af at se min opsparing tabe værdi i banken, og satte mig et ambitiøst mål: Jeg vil investere 50.000 kroner, inden året er omme. Sæt i gang.

Jeg ved ikke præcis, hvornår idéen opstod. Eller hvor den kom fra. Men over de sidste par år har jeg fået mere og mere lyst til at investere.

Det er i sin essens et egoistisk projekt for mig. Jeg vil gerne have, at mine penge bliver til flere penge, og lige nu står min opsparing bare og koster mig penge i banken.

Så jeg har sat mig et nytårsforsæt: jeg vil, inden året er omme, investere 50.000 kroner.

Jeg aner ikke, hvordan man gør. Jeg er bange for at miste alle mine penge. Men jeg har lyst til at lære det.

Jeg har lyst til at mærke, at jeg selv kan tage kontrollen over mine penge.

På den måde er jeg repræsentant for to interessante samfundsbevægelser: at kvinder investerer mindre end mænd, og at der kommer flere kvindelige investorer.

Idéen med investering er grundlæggende, at man får sine penge til at arbejde for sig.

Når vores penge står opsparet i banken, mister de nemlig værdi på grund af inflationen.

Dertil kommer, at vi lige nu har negativ rente, hvilket betyder, at vi betaler banken for at have vores penge stående.

Kvinder og investering

Ifølge en rapport fra Finans Danmark investerer 27 procent af alle voksne mænd herhjemme, mens det kun gælder for 23 procent af voksne kvinder. Men det er ved at ændre sig. Antallet af kvindelige investorer hos Nordnet er steget med 100 procent fra 2019 til 2020, mens antallet af mandlige investorer kun er steget 68 procent.

Hos Lunar, en mobilbaseret bankapp, er antallet af kvinder, steget med 65 procent fra 2019, og hos det danske aktieselskab VP stod kvinder i 2020 for 619.000 aktiehandler – næsten dobbelt så mange som året før. Hos June, danske banks investeringsapp, har de fået 12 procent flere kvindelige investorer i 2020.

Kilde: dr.dk og Finans Danmark

Hvis jeg skal tro diverse bøger, artikler, blogs og interviews, så burde det være muligt for den forudsætningsløse, det er mig, at komme i gang, og jo før jo bedre, for time in the market beats timing the market, som man siger, så here we go.

Begyndte under lockdown

Jeg fanger Sophie Døstrup en eftermiddag, og at dømme efter suselydene i telefonen er hun vist ude at gå.

Sophie Døstrup er 24 år gammel, læser på CBS, og så er hun medlem af Millionærklubbens Junior Advisory Board.

For et år siden havde hun aldrig investeret før. Da jeg fortæller hende, at jeg er i gang med en artikel om min egen investeringsrejse, siger hun, at det kunne hun godt have brugt, da hun selv gik i gang.

Hun læste og læste og læste.

– Det var den største udfordring, da jeg begyndte. Jeg syntes, det var sindssygt svært at gabe over al den viden.

Hun har lært noget ret vigtigt om aktier det sidste års tid. 

– Man kan være nok så perfektionistisk, når man starter, men det udfordrende er, at der aldrig er et facit. Folk er uenige om, om en aktie er god eller dårlig. Det blev jeg sindssygt forvirret over i starten.

I dag har hun rykket større dele af sin opsparing over i aktier.

Men investering virkede i høj grad som lukket land, indtil hun mødte sin kæreste Mikkel, som vidste en masse.

Det var ikke noget, de talte om i hendes barndomshjem. Hun voksede op med økonomisk bevidste forældre, der lærte hende værdien af altid at spare op og aldrig tage lån.

Det var heller ikke noget, vi talte om i min familie. Faktisk talte vi ikke rigtig om økonomi overhovedet.

Jeg fik mit første job som 13-årig, jeg har vel tjent 30 kroner i timen, jeg sparede troligt op, og det har jeg faktisk gjort siden.

Det er først de seneste par år, jeg har fundet ud af, at der er et alternativ til den passive opsparing i banken.

Og nu virker det for dumt ikke at forsøge at få mine penge til at arbejde for mig.

Sådan havde Sophie Døstrup det også. Så da første lockdown langsomt smeltede væk med forårssolen, satte hun de første penge ind på en månedsopsparing hos handelsplatformen Nordnet.

Spredning, spredning, spredning

I starten var det alene en ambition om at få pengene til at vokse, der drev Sophie Døstrup. Siden er der kommet mere til.

– Jeg vil også gerne have en større forretningsforståelse og større indblik i erhvervslivet. Jeg håber, min interesse kommer til at stige så meget, at jeg får Børsen som startside på min computer, siger hun.

Det udfordrende er, at der aldrig er et facit. Folk er uenige om, om en aktie er god eller dårlig. Det blev jeg sindssygt forvirret over i starten.

For de første penge, Sophie Døstrup investerede, købte hun sig ind i en indeksforening, der fokuserer på de mest bæredygtige selskaber i verden.

Derefter begyndte hun at holde øje med aktierne i indekset, hvem gik det godt for, hvilke firmaer kunne hun godt lide, hvem havde en spændende forretning med vækstpotentiale?

Interessen steg, og hun begyndte at købe enkelte aktier. Microsoft, Vestas, sådan nogle.

Sophie Døstrups strategi er langsigtet, og hun investerer i forholdsvis sikre investeringer med lav risiko. Hun siger, jeg ikke skal være så bange for at komme i gang.

– Man kan lige så godt opgive tanken om, at man skal vide alt på forhånd, siger hun.

– Bare kast dig ud i det.

Jeg beslutter at starte med månedsopsparingen hos Nordnet, for det virker nemmest. Så kan jeg sætte det samme beløb ind hver måned, og så køber min månedsopsparing ellers selv ind en gang om måneden.

Det tager et par minutter at oprette en profil, jeg skal bare sende Nordnet et billede af mit id, og så har jeg en konto og kan gå på udkig i de forskellige aktier og investeringsforeninger.

Forening fremfor enkeltaktier

Jeg har hele tiden troet, jeg skulle ud og købe forskellige enkeltaktier, men det er ikke nødvendigvis den bedste strategi, siger Lena Louise Vestergaard.

Hun er uvildig økonomisk rådgiver hos rådgivningsfirmaet Uvildige.

Hun siger, jeg skal starte med at finde mig en god platform at handle fra – jeg har jo fundet Nordnet, så det kan jeg godt krydse af.

Så skal jeg sætte mig ind i skattereglerne for forskellige investeringer.

Lena Louise Vestergaard siger, at mange nye investorer begår den fejl, at de laver for mange små handler.

– Man kan handle sin gevinst ihjel, så det går op i hat og briller. Umiddelbart vil jeg godt op omkring 25.000-30.000 kroner, når der skal handles, for at det hele ikke går op i omkostninger.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Det er dog et råd med modifikationer, siger hun.

Sparer man for eksempel pension op på en aldersopsparing, hvor man må sætte 5.400 kroner ind om året, så skal man selvfølgelig investere det beløb.

Men som hovedregel skal man ikke handle i tide og utide, for der er flere omkostninger ved handel som for eksempel kurtage.

Bortset fra på månedsopsparingen, som Sophie Døstrup fortalte mig om, der betaler man nemlig ikke for at købe ind.

Lena Louise Vestergaard siger, jeg skal overveje at købe mig ind i en investeringsforening i stedet for at købe enkelte aktier. 

– Så får du en helt anden spredning. Fordelen er, at der er flere hundredvis af virksomheder i et papir. Selv om du købte 10 forskellige aktier for dine 50.000 kroner, hamler det stadig ikke op med at købe en investeringsforening og have spredning på flere hundrede.

Der er en kendt sætning i investeringskredse: spredning er redning.

Jo mere, man spreder sine investeringer ud på både lande, sektorer og størrelse, jo mindre risiko.

– En ud af 10 virksomheder kan godt gå konkurs, men det ville være mærkeligt, hvis alle 1.000 virksomheder i din investeringsforening går konkurs, siger Lena Louise Vestergaard.

Jeg spørger hende, om den almene dansker, altså mig, er klog nok til at købe enkeltaktier. Svaret er lidt nåh ja tja tjoh.

– Der er ikke noget viden, der ikke er tilgængelig. Vi kan læse de samme nyheder og de samme regnskaber. Jeg har masser af kunder, der kommer ind og har købt enkeltaktier i forskellige brancher. Men investeringsforeninger er nemmere at gå til og nemmere at få en spredning på.

– Med enkeltaktier kan du tjene nogle hurtige penge, men det går mindst lige så hurtigt den anden vej, og afkast og risiko hænger bare uløseligt sammen, siger hun.

Okay så, jeg dropper enkeltaktierne. Forstået. Hvad skal jeg ellers vide?

– Det er vigtigt, at det ikke er nogle penge, du står og skal bruge i morgen. Du skal gerne have tre-fem år, før du skal bruge dem, for så har du en tidshorisont, hvor pengene kan få lov til at arbejde og vokse.

– Der er bølgedale, og det går op og ned, men jo længere tid, jo større sandsynlighed for afkast.

Lena Louise Vestergaard råder mig til at finde en investeringsforening med en lav ÅOP – årlig omkostning i procent. 0,5 % er fint, siger hun.

Hvis jeg investerer 10.000 kroner i en forening med en ÅOP på 0,5 procent, så koster det mig 50 kroner om året i gebyr.

Derudover kommer det, jeg betaler, når jeg køber og sælger, og så er vi altså tilbage ved pointen om ikke at småhandle hele tiden.

Ordbog til dig, der vil tale investering

Risiko – risikoen for, at du ikke får det ud af dine investeringer, du havde håbet.

Handelsplatform – det sted, hvor du handler aktier, obligationer og værdipapirer. Det kan være Saxo, Nordnet, Etoro eller Degiro eller din bank.

Depot – en konto, du kan handle fra. Du skal have en handelsplatform (det er markedspladsen) med et depot (det er din pung).

Kurtage – det, du betaler, for at købe og sælge.

Afkast – den fortjeneste, du får af dine investeringer. Afkast kan også være negativt. 

Aktie – i princippet en lille andel af en virksomhed. Hvis du ejer en Mærsk-aktie, ejer du en lillebitte del af Mærsk, og når det går godt for Mærsk, stiger værdien af virksomheden og værdien af din aktie. 

Investeringsforening – en forening, hvor mange investorer går sammen om at investere deres penge i flere forskellige virksomheder. Du kan for eksempel købe dig ind i en investeringsforening, der følger det danske C25-indeks, altså de 25 største danske virksomheder. Udenlandske foreninger hedder ETF’er.

Hun siger også, at jeg skal finde en forening, jeg tror på.

Det kan være danske aktier, globale aktier, europæiske aktier eller asiatiske aktier.

Og så foreslår hun, at jeg med mine 50.000 køber to forskellige foreninger – så jeg spreder min risiko endnu mere.

Hendes sidste råd er, at jeg skal finde ud af, hvor meget is i maven jeg har.

Kan jeg holde til, at værdien af mine investeringer falder til det halve, og lade være med at sælge ud i panik?

– Én ting, du kan være sikker på, er, at du taber, hvis du trækker dig ud og lægger pengene under hovedpuden, når markedet falder, og så går ind igen, når det begynder at stige. Det er meget vigtigt, at man har den risiko, man kan tåle i maven, så man kan blive i det.

Man skal bare huske, at det gør så meget mere ondt at tabe penge end at få et godt afkast. Glæden kan ikke hamle op med smerten, og følelsesbarometeret kører ikke lige så hurtigt i hver retning.

– Det er nemt nok at købe aktier, når tingene går godt, og overordnet set går det godt. Aktierne er høje. Nogen finder først ud af, hvad deres grænse er, når de står i det. Og man skal bare huske, at det gør så meget mere ondt at tabe penge end at få et godt afkast.

– Glæden kan ikke hamle op med smerten, og følelsesbarometeret kører ikke lige så hurtigt i hver retning.

Jeg tror på, at jeg godt kan sove trygt, selv om mine aktier styrtdykker, fordi jeg investerer penge, jeg ikke skal bruge de næste 10 år.

Til den tid skal de nok være steget igen. Derfor kan jeg også investere mere risikofyldt.

Jeg har også fundet ud af, at jeg skal have fat i investeringsforeninger og gerne et par forskellige.

Med min risikoprofil og min tidshorisont siger Lena Louise Vestergaard, at jeg godt kan have foreninger kun med aktier.

Således opmuntret og således tættere på en strategi.

Fire sætninger på en serviet

Female Invest var egentlig tænkt som en art bogklub, hvor stifterne skulle tale om investeringer.

I dag tæller virksomheden 11 ansatte og medlemmer i 50 forskellige lande, og deres mission er at lære kvinder om investering og privatøkonomi.

Jeg fanger en af stifterne, Anna-Sophie Hartvigsen, på telefonen.

Hver uge holder de webinarer om alt fra bæredygtig investering til forskellige industrier, og når Anna-Sophie Hartvigsen er færdig med at tale med mig, skal hun holde et webinar for 400 kvinder om, hvordan man navigerer i sin handelsplatform. Meget hands on, siger hun.

– Hele idéen er at tage det ned på et niveau, hvor alle kan være med, og alle kan gøre det selv. Vi gør meget ud af, at når man går derfra, ved man, hvad man skal gøre.

Selv startede Anna-Sophie med at investere, da hun var 19 år og opdagede, at den opsparing, hun havde skrabet sammen, bare stod og tabte værdi.

Hun brugte et år på at læse op og vidste ikke, hvordan hun skulle komme i gang.

Så en aften var hun til fest på et kollegie, og hun snakkede investering med alle mulige, og så faldt hun i snak med en fyr, der, som hun selv siger, forbarmede sig over hende.

Han skrev nogle tips til hende på en serviet.

– Det var meget basic, sådan noget med, at man ikke skal sælge, bare fordi det går i rødt, og hvordan man oprettede et depot. Hvis jeg ikke var taget til den fest, er det ikke sikkert, Female Invest havde været her i dag. Jeg fik ikke engang hans navn, jeg fik bare nordnet.dk på en serviet.

– Det siger lidt om, hvor lidt der skal til for at tage det skridt. Det krævede bare fire sætninger på en serviet, og så sidder vi her i dag.

Efter min snak med rådgiveren Lena Louise Vestergaard følte jeg mig sikker på, at jeg bare skulle ud og købe et par investeringsforeninger.

Det gav ro. Indtil jeg opdagede, at der alene på Nordnet er 281 forskellige investeringsforeninger.

Jeg spørger Anna-Sophie, hvordan jeg undgår at give op, inden jeg overhovedet er kommet i gang.

– Jeg kan genkende alt det, du siger, for jeg oplevede det selv. Man mangler det helt konkrete. Hvilken hjemmeside skal jeg ind på, hvor skal jeg trykke? Vi har jo startet det her, fordi det ikke rigtig findes.

– Det, vi laver, er meget fra scratch. Ikke fordi folk er dumme, men fordi der ikke er nogen steder, hvor man får det her at vide, siger hun.

Folk tror, de skal finde den næste Amazon-aktie, og det er forkert. Man skal bare ud og have gennemsnitsafkastet.

Hun siger, at med min langsigtede strategi behøver jeg ikke bekymre mig så meget om at finde den bedste aktie eller den bedste investeringsforening, for alt godt kommer til den, der venter.

– Historisk set stiger markedet meget, hvis man er tålmodig. I gennemsnit stiger det 8-10 procent årligt, og det har været tilfældet de sidste 400 år. I din situation er det fint bare at investere i markedet bredt.

Okay. Spredning og tid, lang, lang tid, virker til at være mine bedste kort på hånden. 

– Folk tror, de skal finde den næste Amazon-aktie, og det er forkert. Man skal bare ud og have gennemsnitsafkastet. Det kræver ikke særlig meget, og man kan bare købe ind i verdensindekset.

Jeg beslutter at starte med at investere 15.000 kroner gennem en månedsopsparing.

Derefter vil jeg sætte 5.000 kroner ind om måneden og nå mine 50.000, inden året er omme. Jeg vælger tre foreninger.

En, der følger C25-indekset, altså de 25 største danske virksomheder, en, der følger et globalt indeks, og en, der investerer i Emerging Markets.

Så er det spredt godt ud.

Månedsopsparingen køber ind en gang i måneden, den 8., så nu kan jeg bare vente.

Efter en halv måned, er mine investeringer steget 124 kroner.

Det siger ikke så meget, fordi jeg ikke har planer om at trække dem ud foreløbigt, men det er sjovt at følge med i.

Især det danske marked har klaret sig godt, kan jeg se. Mine akter i Emerging Markets er faldet med 0,8 %.

Selv om der ikke er sket det store endnu, er der en kæmpe styrke i at have taget kontrollen over min opsparing.

Jeg har altid været god til at spare op, men det her er en ny følelse.

Jeg har en plan. Jeg ved (lidt om), hvad jeg laver. Jeg er ikke i mål, men på vej.

Hvem ved, måske får jeg også engang Børsen som min startside, ligesom Sophie Døstrup drømmer om.    

Rettelse: I printversionen af denne artikel, står der, at månedsopsparingen køber op hver måned den 5. Efter deadline ændrede Nordnet dette til den 8. Det er ændret i denne version.