https://imgix.femina.dk/media/article/kvindelige_ledere_corona.png
Karriere og penge

Er kvinder bedre til at håndtere en pandemi?

15. maj 2020
af
Camilla Korntved. Foto: Scanpix
Mange lande, der har klaret sig godt igennem coronakrisen, har en kvinde ved roret. Tilfældigt? Hør eksperternes bud her.

Hvad har lande som Taiwan, Hong Kong, Tyskland, Finland, Island og New Zealand og Danmark til fælles?

De har alle en kvindelig statsleder.

Samtidig er de nogle af de lande, som lynhurtigt fik lukket ned, brudt smittekæder og sat gang i testning.

Kigger vi på de lande, hvor dødstallene har været ekstremt høje og sygehusene overbelastede, som Frankrig, Italien, England og USA, har de alle et mandligt statshoved, skriver Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: 20 ord vi aldrig troede vi skulle sige - før isolationen

Tilfældigt?

Netop den interessante fordeling har fået flere udenlandske kommentatorer, fra for eksempel The Guardian og CNN, til at konkludere, at kvinder er bedre rustet til at håndtere globale kriser som coronakrisen.

Det er dog ikke et facit, som danske ledelsesforskere har lyst til at sætte to streger under. De mener, at der er en række forbehold, vi er nødt til at have med i ligningen.

Man kan ikke konkludere, hvilke lande der har klaret sig gennem pandemien - simpelthen fordi den ikke er ovre endnu.

Derudover kan der være tale om en tilfældighed i sammenfaldet mellem håndteringen af krisen og kvindelige statsledere.

Er kvindelige ledere bedre til at håndtere en pandemi?

Et spørgsmål om kultur

Kultur spiller en vigtig rolle, når det kommer til, hvordan et land håndterer en global krise. Dermed kan landets kultur have større indflydelse på den valgte strategi, end hvilket køn statslederen har.

Derudover kan lande, der har tillid til videnskaben være mere tilbøjelige til at vælge en kvindelig regeringsleder, lyder det fra flere forskere.

- Danmark har for eksempel en lang tradition for at sætte sin lid til videnskaben, og at politikere lytter til eksperterne og embedsmændene, før de træffer beslutninger, som selvfølgelig godt kan være politiske. Den udvikling kom forud for kvindernes indtog i toppolitik i Danmark, forklarer Allan Linneberg, der er professor på Københavns Universitet og centerchef på Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Forskel på mænd og kvinder

Selvom der er en række forbehold, så mener Lotte Bøgh Andersen, professor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og centerleder af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse, at der er grund til at se på sammenhængen mellem håndtering af krisen og den politiske ledelse.

Forskningen viser nemlig, at kvinder og mænd gennemsnitligt vælger forskelligt, når det handler om værdier.

- Kvindelige vælgere prioriterer gennemsnitligt velfærdsområder, som velfungerende plejehjem og daginstitutioner. De prioriterer den enkeltes velbefindende højt, fortæller Lotte Bøgh Andersen til Videnskab.dk.

En anden interessant pointe er, at der kræves meget af kvinder for at lande et lederjob.

- Kvinder skal være dygtigere end mænd for i første omgang at få den samme anerkendelse på grund af bias og kønnede strukturer, og de skal træde lidt mere forsigtigt end mænd, da de straffes hårdere for fejltagelser. Dette kan være en forklaring på, at de kvindelige statsledere klarer sig specielt godt i krisesituationer, siger professor Sara Louise Muhr ved Institur for Organisation på CBS, der har forsket i ledelse og diversitet.

LÆS OGSÅ: Søren Brostrøm: "Jeg har haft manden i mit liv, men han ville ikke have mig"

Køn er ikke det væsentligste

Der kan endnu ikke konkluderes, om kvindelig ledelse har været bedst under krisen.

Det mener Yvonne Due Billing, der er lektor emiritus på Sociologisk Institut på Københavns Universitet og adjungerende professor på Griffith University og som i mange år forsket i ledelse og køn.

Faktisk mener hun, at det ikke giver mening, at kønnet skulle ligge til grund for de forskellige landes strategier.

- I ledelsesforskningen har der været vedholdende idéer om, at kvinder må eller burde være anderledes end mænd som ledere. Men efter cirka 40 års forskning, er den mest håndfaste konklusion, vi kan drage, at der er ekstremt små forskelle, forklarer hun til Videnskab.dk.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_4.png

Læs også