Hun fortalte sin mor, hun var gravid. Så fik hun tæsk og blev smidt på gaden

Eunice kigger rædselsslagen på sin veninde, da hun står over for den ældre dame. Men hun kan ikke bo på gaden mere, det her er hendes sidste mulighed.

“Hvis du giver mig pengene, tager jeg mig af hende,” siger den ældre dame til veninden.

Eunice bliver. Bange for hvad der nu skal ske.

Hun får stukket en kop i hånden, der er noget grønt i. Drikker det. Hun skal slappe af i et kvarter, inden hun får den næste af tre kopper.

Hendes krop og hænder ryster. Hun beder til Gud om, at hun overlever. Drikker endnu en kop af noget ubestemmeligt. Og endnu en. Indholdet i den sidste ligner bare vand.

Inden for en time begynder de. Smerterne. Eunice kan ikke stå på sine ben, falder sammen, kravler rundt på gulvet. Græder. Fortæller den ældre dame, at hun ikke kan holde det ud. Men der er ingen hjælp at hente.

Endnu en time går og blodet begynder at flyde ud af hendes underliv som vand. Smerterne tager til.

På femte time kan Eunice ikke mere. Må ud. Spørger om hun må gå.

Det er for tidligt, siger den ældre dame. Det skal gøre ondt, og så går det over. Eunice må blive på ubestemt tid.

Men det kan hun ikke. Hun venter på, at den ældre dame falder i søvn og får på magisk vis samlet kræfter til at flygte. Ud i natten. Ud på gaden.

Fuld af blod spørger hun den første motorcykeltaxa, hun møder om hjælp. Han kigger forfærdet på hende, men indvilliger i at køre hende til det nærmeste sygehus. Skynder sig at sætte hende af og kører sin vej igen.

Der ligger hun. Blødende. Alene.

Årligt er der cirka 465.000 kenyanske kvinder, der får en abort. Størstedelen af aborterne er både usikre og illegale, og de medfører årligt 2.600 dødsfald.

Ifølge Straffeloven i Kenya er det nemlig ulovligt at få foretaget en abort medmindre, der, efter sundhedsfagligt personales vurdering, er behov for akut behandling eller moderens liv eller helbred er i fare.

Kvinderne der opsøger de illegale aborter risikerer op til syv års fængsel. Sundhedspersonale der udfører aborter kan få op til 14 år.

Alligevel ender kvinderne med at opsøge kvaksalvere, der ingen sundhedsfaglig baggrund har, men udfører aborterne i baggårde, deres egne hjem med miksturer, rødder, planter og anden naturmedicin.

Jeg er taget til Kenya med Sex & Samfund. Her skal vi tale med kvinder og sundhedsfagligt personale om aborter og mødredødelighed og sætte fokus på netop det.

Vi møder Eunice i hendes hjem i Afrikas største slum: Kibera. For to år siden boede hendes forældre her også, men en dag flyttede de. Nu bor hun her med sin femårige søn og hønen uden navn.

I dag vil hun dele sin historie med os. Om dengang for 12 år siden, hvor hendes sidste udvej var at få en usikker abort. Noget hun kunne være kommet i fængsel for. Noget hun kunne være død af.

Eunice var 18 år, da hun blev gravid med sin gymnasiekæreste. Det var ikke planlagt, og da hun fortalte ham det, forlod han hende uden et ord. Han slettede hendes nummer og forsvandt fra jordens overflade.

Derfor opsøgte hun sin veninde, spurgte om hun kunne hjælpe Eunice med at komme af med barnet. Ja, hvis Eunice fandt 1500 kenyanske shilling.

Det kan hun godt finde, tænkte Eunice. Men da hun kom hjem til sin mor, skete der noget uventet.

Moren konfronterede hende. Havde kunnet mærke, at Eunice var anderledes. Spurgte, om hun var gravid?

Eunice begyndte at græde. Bange for hvad hendes mor ville gøre ved hende.

- Den dag slog min mor mig. Meget. Tævede mig. Hun sagde til mig, at jeg skulle finde faren til barnet, og indtil da måtte jeg ikke længere bo hos hende. Hun ville ikke være med til at opfostre mit barn, fordi det ville bringe skam over hende i lokalsamfundet.

I Kenya er der meget skam, stigma og diskrimination forbundet med at blive gravid som ung kvinde eller pige. Det drejer sig typisk om piger i alderen 10 til 19 år. De oplever social eksklusion, isolerer sig, og kan blive udstødt af familien.

En udbredt service hos kliniker og hospitaler i Kenya er behandling efter abort, også kaldet ‘post abortion care’. Kvinderne har fået en usikker abort, og hvis der opstår komplikationer, opsøger de en klinik eller et hospital.

En af dem der tilbyder behandling efter abort i sin klinik er Samson Mwita. Han er ‘clinical officer’ med speciale i reproduktiv sundhed. Han har siden 2007 haft sin egen praksis i Nairobi.

Han fortæller, at der i gennemsnit kommer fem til syv kvinder om ugen, der skal efterbehandles for en usikker abort, der enten er blevet fremprovokeret af en kvaksalver eller kvinderne selv.

En af de mest gængse komplikationer, kvinderne kommer ind med er en ufuldstændig abort, den er sat i gang men er ikke fuldført, siger han.

De kommer også ind med blodforgiftninger og infektioner i underlivet som et resultat af instrumenter, der ikke har været sterile. Samson Mwita ser også kvinder og piger med skader på de reproduktive organer såsom vagina, livmoderhals eller selve livmoderen.

- Jeg har haft patienter, der havde prøvet at fremprovokere en abort med metalbøjler. Det kan give meget voldsomme skader, der kan for eksempel gå hul på livmoderen, siger han og fortsætter:

- Det er primært mangel på færdigheder, der forårsager komplikationerne.

Han mener, at fri abort ville kunne reducere mødredødeligheden med 30 til 40 procent i Kenya.

Eunices mor endte med at smide hende på gaden. Hun var helt alene, sov under de lokale grøntsagsboder, under biler, havde ingen mad.

Sådan stod det på i halvanden uge.

Hun fortæller, at hun en dag havde heldet med sig og tilfældigt fandt 2000 kenyanske shilling på jorden.

Nu havde hun penge til aborten.

Hun ringede til sin veninde, der tog hende med til en anden afrikansk slum, Kawangware. Det var her Eunice havde sit skæbnesvangre møde med den ældre dame, kvaksalveren, der udførte den illegale abort.

Eunice kan ikke præcist huske, hvor kvaksalveren boede, fordi hun flygtede midt om natten.

Vi har talt med en anden kvaksalver, eller herbalist, som hun kalder sig, der blandt andet udfører illegale aborter på piger og kvinder i sit hjem. Da hendes mand døde for fem år siden, så hun sig nødsaget til at overtage hans erhverv som herbalist.

Egentlig havde hun ikke lyst, men det var den eneste måde, hun kunne brødføde sine fem børn på.

Alt efter hvor langt henne i graviditeten kvinderne er, giver hun dem noget forskelligt “medicin”. Men hun beder altid kvinderne komme til hende om morgenen på tom mave. Og så tager det 12 timer, før “medicinen” virker.

Det starter med, at kvinderne skal drikke noget te-lignende. Når der er gået to timer, smører kvaksalveren en blanding på kvindens mave og lænd.

Kvinden vil føle stor smerte, siger kvaksalveren, ligesom veer, hvis hun skulle føde. Så har det virket.

Hvis kvinden ingen smerter føler, har det ikke virket, og så får hun mere “medicin”. Og så venter kvaksalveren på blodet, der på et tidspunkt begynder at flyde ud af kvinden, fortæller hun os.

Vi får også lov at se, hvad hun smører på kvindernes lænd og mave. Det er en blanding af aloe vera, mwarubaini og moringa.

Hun fortæller, at hvis nogen dør som konsekvens af hendes behandling, vil hun stoppe med at udføre de illegale og usikre aborter.

Da motorcykeltaxaen havde sat Eunice af ved sygehuset, farede sygeplejersker ud for at hjælpe hende.

- De spurgte mig, om jeg havde prøvet at få en abort. Jeg svarede: “Ja”. Jeg vidste, at jeg ikke behøvede være bange for at blive straffet med fængsel, for nu handlede det om liv eller død.

Hun kollapsede, havde mistet meget blod, forsvandt ind i en anden verden.

- Jeg vidste ikke, hvor jeg var. Troede jeg var død. Så min krop, ovenfra, ligge der bevidstløs.

- Jeg kunne høre sygeplejerskerne sige, at de blev nødt til at hjælpe mig, ellers ville jeg dø.

De gav hende indsprøjtninger, vaskede hendes livmoder, gjorde alt hvad de kunne for at redde hende. Og da hun var kommet sig lidt, sagde de, at hun skulle gå hjem til sin mor og bede om tilgivelse.

Men det var ikke så let, for Eunice var bange. Bange for hvad folk ville tænke om hende, hvad de ville sige.

Hun tog tilbage til gaden og sov under grøntsagsboderne i tre dage. Samlede styrke og mod, og besluttede sig til sidst for, at hun ikke længere skulle lide.

Eunice tog hjem til sin mor, lagde sig på knæ og tiggede og bad hende om tilgivelse. Om en chance mere.

Og det fik hun.

- Jeg var lettet over, at min mor gav mig en chance mere. Men i mit hjerte er jeg aldrig healet. Det har efterladt et ar.

- Alt det jeg gik igennem med aborten var et mareridt. Og jeg ved ikke, om jeg nogensinde vågner op fra det. Fysisk vågner jeg, ja, men mentalt torturerer og hjemsøger det mig stadig.

Eunice havde ikke regnet med, at hendes første forhold skulle føre så meget skade og smerte med sig. Men hun er stærk, fortæller hun, ellers var hun her ikke i dag.

Selv om Eunice var en af dem, der overlevede en usikker abort, har det stadig den dag i dag konsekvenser for hende.

Efter aborten har hun månedligt døjet med kraftige menstruationssmerter, der føles som små nåle, der bliver stukket i hendes underliv, forklarer hun. Hun bryder sig heller ikke om, at nogen rører hendes mave, så går der et chok gennem hendes krop, det gør ondt.

Af hensyn til kvaksalverens sikkerhed er hun anonym. Hendes rigtige navn er kendt af redaktionen.