Annonce
Agenda
20. november 2025

Frederikke blev filmet nøgen i omklædningsrummet: “Han tog noget fra mig, der ikke tilhørte ham”

Under en tur til Sverige blev Frederikke Victoria Olsen-Kludt filmet uden hendes samtykke. Nu deler hun sin grænseoverskridende oplevelse i håbet om, at flere kvinder finder modet til at sige fra.
Af: Julie Voldby Bruun
frederikke

– Det, jeg har oplevet, er et bevis på en kultur, som har fået lov til at herske i vores samfund alt for længe, siger Frederikke Victoria Olsen-Kludt.

Foto: Privat

Midt i den svenske ødemark, langt fra byens larm, skulle Frederikke Victoria Olsen-Kludt og hendes kæreste, Philip Geisler Berg, i foråret tilbringe et par dage sammen i hinandens selskab.

Parret, der fandt sammen i tv-programmet ‘Bachelor’ tilbage i 2022, var blevet inviteret på en arbejdstur af et turistselskab forud for højsæsonen. Men pludselig blev turen afbrudt af en dybt grænseoverskridende hændelse under et kort ophold på et kurbad.

Efter en tur i det varme udendørs spabad, rejser Frederikke sig for at gå ind og tage et bad og gøre sig klar i den lille omklædningsskurvogn, der er placeret tæt på. Udover Frederikke og Philip, er der kun få andre mennesker på stedet bestående af håndværkere og ansatte.

Frederikke er alene i omklædningsvognen og har lige taget sit badetøj af, da hun fornemmer en skygge ved det delvist matterede vindue på sin venstre side. Hun kigger en ekstra gang. Så går alvoren op for hende, og hun bliver klar over, at hun ikke ser syner: Over det matterede stykke glas ser hun en iPhone, der har kameraet rettet direkte ind i omklædningsrummet mod hende.

Annonce

– Det er ubehageligt at være så sårbar, som man er, når man ikke har noget tøj på. Og her tror man, der er et rum, hvor man er i sikkerhed – og så er der nogen, der tager noget fra dig, fra dit privatliv og fra din tryghed.

Hun får hurtigt dækket sig til og løber ud af vognen med sit håndklæde omkring sig. Hun råber til Philip og ejeren, der står og taler sammen i nærheden, at hun tror, hun lige er blevet filmet. Stadig en smule forvirret og i chok over, hvad hun lige er blevet udsat for.

De løber med det samme om på den anden side af vognen. Her forsøger ejeren at overbevise Frederikke om, at det er lyset fra en lampe, hun har set. Han siger det flere gange og prøver at finde en anden årsag i et forsøg på at affeje hændelsen. Men Frederikke kan godt kende forskel på en lampe og en iPhone.

Annonce

– Jeg har ikke været den bedste til at sige fra eller stå op for mig selv i sådanne situationer gennem mit liv, det kan være grænseoverskridende i sig selv. Men her udtrykte jeg, at der var sket noget, som var over min grænse, og så blev jeg mødt af en, der ikke troede på mig og negligerede min oplevelse.

Philip derimod griber Frederikke med det samme. Med ild i øjnene vil han finde den mand, der uden samtykke har filmet eller taget billeder af sin kæreste, imens hun var nøgen.

– Jeg stoler på mennesker, og pludselig var der en, jeg ikke kunne stole på. En der tog noget fra mig, som ikke tilhørte ham, men som bare syntes, han havde ret til det, siger Frederikke.

Annonce

Nutidens paparazzi

Det, Frederikke blev udsat for, kaldes for et creepshot. Ifølge foreningen Digitalt Ansvar er et creepshot et billede taget i en intim situation uden personens accept eller kendskab. Som oftest vil materialet være af seksuel karakter og offeret en kvinde, forklarer direktør i foreningen, Ask Hesby Holm.

Selvom han ikke præcist kan sige, hvor udbredt fænomenet er i dag, så ved man, at særligt én opfindelse har været skyld i, at creepshots har været i vækst siden 2000’erne.

– Det eksploderede, da smartphonen kom frem. Pludselig havde alle kameraer. Før det havde man paparazzi-problematikken – men nu er alle blevet paparazzi. Og det er ikke drengestreger - det er straffelov, så det er betegnet af samfundet som ret alvorligt, siger Ask Hesby Holm.

Annonce

Sammen med internettet, smartphones og ny teknologi er der opstået specifikke kategorier på forskellige pornosider og i mørklagte grupper omkring på nettet for personer, der synes det er spændende at se indhold af nogen, som ikke ved, de bliver taget billeder af eller filmet, forklarer han.

– Til forskel for skuespillere i pornofilm kan vi se, at creepshots har et ”kvalitetsstempel” og en særlig høj valuta i de her fora, fordi det er ægte.

Selvom det ikke er til at vide, hvad manden, der tog creepshots af Frederikke, havde til formål at gøre med materialet, så er det Ask Hesby Holms generelle erfaring, at creepshots ofte bliver delt.

Annonce

– Når først det er blevet lagt online, bliver materialet kopieret og delt videre. Problemet er, at så kan man ikke slette det igen. Det er den største udfordring for ofrene - de ved ikke, om noget dukker op igen, i hvilken sammenhæng eller hvornår.

I Ask Hesby Holms optik er creepshots tidligere blevet negligeret med et argument om, at det er drengestreger, og ”der altid er nogen, der har prøvet at kigge ind i nøglehullet, når pigerne klædte om”.

– Men begge dele er vold mod kvinder, og det er klart, at overgrebet er endnu mere voldsomt, når der bliver taget billeder, der bliver lagt ud online, hvor millioner af mennesker i princippet kan se dig, slår han fast.

Annonce

Hvad siger straffeloven?

Ifølge straffeloven er det ulovligt at fotografere personer, som befinder sig et sted, der ikke er frit tilgængeligt – for eksempel i private hjem eller aflukkede områder – uden deres tilladelse.

Overtrædelse kan straffes med bøde eller op til et halvt års fængsel. Bliver materialet efterfølgende delt, er der tale om yderligere straf.

Det samme gælder, hvis man med kikkert eller andet udstyr overvåger folk sådanne steder.

Hvis handlingen samtidig vurderes som en krænkelse af blufærdigheden, for eksempel ved at tage nøgenbilleder uden samtykke, kan straffen stige til bøde eller helt op til to års fængsel.

Manden ved flaskerne

Imens Frederikke, Philip og ejeren af stedet står udenfor omklædningsvognen, får de øje på en mand, som de ikke har lagt mærke til før. Han arbejder på stedet og roder med nogle flasker på samme side, som vinduet på skurvognen er placeret.

“Han løb den vej!”, siger manden pludselig og peger ned mod stranden, så de tre mænd løber mod stranden for at lede videre i sivene. Frederikke bliver tilbage, stadig bange og urolig. Pludselig slår det hende:

– Hvordan ved manden ved flaskerne, hvad vi leder efter?, tænker jeg. Der er mange ting ved omstændighederne, jeg synes er lidt mystiske.

Annonce

Frederikke løber ned på stranden for at dele sin mistanke med Philip. De snakker det igennem og kan ikke se andre muligheder, fordi de befinder sig så øde et sted. Men Frederikke får det dårligt over at skulle konfrontere ejeren. Stadig i chok over, hvad der lige er sket.

Heldigvis har hun opbakning fra Philip, som tager over i situationen, og får Frederikke til at stå op for sig selv, sine grænser og sige fra. Så de deler mistanken med stedets ejer. Men igen bliver Frederikkes ord affejet.

– Jeg har jo ikke et bevis, men manden virker meget nervøs, og jeg har min mavefornemmelse og min sunde fornuft med mig. Det kan ikke være andre end ham, tænker jeg.

Annonce

Samtidig vil det være grænseoverskridende for Frederikke at stå ansigt til ansigt med manden og udpege ham som gerningsmand, forklarer hun. Desuden har ejeren været intet andet end sød ved dem under opholdet, så i sidste ende stoppes jagten på manden med iPhonen.

– Jeg vil ikke “være til besvær.” Men samtidig har jeg en fornemmelse af, at det ikke er første gang, det er sket. Hvorfor dækker folien kun halvdelen af ruden, og hvordan ved han, at der lige kan være en iPhone der?, spørger hun.

Et tilbagevendende mareridt

Lige så snart Frederikke og Philip sidder i flyet på vej hjem til Danmark senere samme dag, bryder Frederikke fuldstændig sammen. Først her giver hun sig selv lov til at få en reaktion og give udtryk for, hvor grænseoverskridende det hele har været.

Annonce

De efterfølgende nætter har hun svært ved at sove. Og når hun endelig falder i søvn, vågner hun flere gange af det samme mareridt: en iPhone, der stikker frem i vinduet.

Lidt tid efter bliver følelsen af chok og frygt afløst af en anden følelse: vrede.

– Jeg er vred over, at kvinder ikke bliver taget seriøst, og at det ikke bliver respekteret og taget imod, når vi står frem og tager os modet til at sige fra. Gider man så overhovedet at sige fra næste gang, hvis der alligevel ikke sker noget?

Efter meget overvejelse deler Frederikke sin oplevelse på sin Instagram-profil. I kølvandet på opslaget har hun modtaget enormt stor opbakning. Det har også resulteret i flere beskeder fra andre kvinder, der er blevet udsat for krænkelser, heriblandt voldtægtsofre, der har anmeldt deres overgreb, uden at det har haft konsekvenser for gerningsmanden.

– Man får ikke lov til at hele på den rigtige måde. Nu er mit heldigvis ikke i nærheden af at være en voldtægt, men det er jo stadigvæk en krænkelse, der ikke bliver taget seriøst. Og hvis man ikke bliver taget seriøst, så ender man med at stå tilbage og føle, at det, man sagde, ikke var vigtigt.

Ifølge Ask Hesby Holm fra Digitalt Ansvar er udfordringen ved denne slags forbrydelser, at mange ofre aldrig får sat et punktum, fordi politiet mange gange ikke kan komme videre. Det efterlader en risiko for, at materialet bliver delt igen eller dukker op andre steder.

– Det er meget opslidende hele tiden at være i alarmberedskab. Det betyder også, at mange ofre får PTSD, forklarer Ask Hesby Holm.

Det bedste man derfor kan gøre, hvis man er blevet udsat for creepshots, er at tale om det med sine nærmeste, da psykisk støtte er afgørende.

– Der er rigtig mange ofre, der slås med, om de kunne have handlet på en anden måde. Det kan hjælpe meget, at man har nogen omkring sig, der siger: ”Prøv at hør, det er dig, der har været udsat for noget, du ikke skulle være udsat for,” siger han.

Kvinder, stå op for jer selv

Frederikke meldte efterfølgende hændelsen til det svenske politi. Men i sidste ende blev sagen droppet, fordi de vurderede, at der ikke var nok beviser. Alligevel vil hun til enhver tid råde andre kvinder, der har været udsat for noget krænkende, til at stå op for sig selv. Også selvom det kan være grænseoverskridende.

– Det, jeg har oplevet, er et bevis på en kultur, som har fået lov til at herske i vores samfund alt for længe. En kultur, hvor det er svært for kvinder at stå op for sig selv. Vi vil hellere undertrykke vores mavefornemmelse til fordel for “den gode opførsel”. Vi er vokset op på den her måde, siger hun og uddyber:

– For at undgå at “lave en scene” eller gøre andre forlegne, vil vi hellere selv rode med de her følelser. Vi tænker på, hvordan mændene må føle, når vi siger fra. Men de tænker ikke på, hvordan vi føler, når de tager noget fra os.

Udover at vrede stadig er den følelse, der kommer frem i Frederikke i dag, når hun taler om hændelsen i Sverige, så føler hun også en utilstrækkelighed. Over håndteringen, og over de manglende konsekvenser. Hvad nu hvis manden med iPhonen krænker andre kvinder? Får han bare lov til at fortsætte ufortrødent?, spørger hun.

– Vi kvinder skal hele tiden være opmærksomme på vores omgivelser. Vi kan ikke bare få lov til at være i fred. Det ønsker jeg, at vi en dag kan få lov til. Men det kræver, at vi bliver ved med at snakke højt om det, og bliver ved med at sige fra og stå op for os selv.

– Så hvis man ikke allerede gør det, så skal man begynde på det. For jeg ved, hvor svært det kan være, men det føles godt bagefter.

Annonce

Læs mere om:

Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.