Et ‘ja’ i sengen er ikke automatisk et ‘ja’ til at blive slået i ansigtet. Det lærte jeg for sent

Har du været udsat for et seksuelt overgreb, og har du brug for hjælp, kan du finde dit nærmeste Center for Voldtægtsofre her.

Timerne op til at det sker, husker jeg kun ganske svagt. Det var i opvarmningsdagene til Roskilde Festival tilbage i 2019, jeg var fuld, og min camp var til en stor fest, hvor folk dansede på højtalerne, imens diskolyset sendte euforiske stråler ud i tropenatten.

Jeg fik øjenkontakt med en fyr gennem menneskemængden. Vi flirtede, dansede og kyssede, og da solen var ved at stå op over Dyrskuepladsen, gik vi tilbage til hans telt.

Da det første slag fra hans hånd rammer min kind som et lyn fra en klar himmel, forsvinder promillerne ud af mit system. Med ét føler jeg mig ædru, forvirret. Han bliver endnu mere dominerende og aggressiv i sin adfærd, og smerten breder sig i min krop. Jeg siger av, forsøger forgæves at trække mig på den lille plads, der er tilgængelig i teltet, men bliver alligevel.

På vejen tilbage til mit telt forstår jeg ikke helt, hvad der lige er sket. Og så alligevel. Det er ikke første gang, jeg på det tidspunkt har oplevet, at en sexpartners adfærd har skiftet karakter og pludselig er blevet mere dominerende. Da jeg dagen efter fortalte mine veninder om den lidt bizarre drejning, sexen havde taget, grinede jeg da også bare lidt af det, selvom der var en del af mig, der skammede mig over, at det var sket. Og så fortrængte jeg det.

Lige indtil nu. Hændelsen er dukket op i min bevidsthed igen efter Det Kriminalpræventive Råd har offentliggjort en ny rapport, der undersøger sexvanerne hos seksuelt aktive mellem 16 og 35 år. Målet er at få flere perspektiver på, hvad samtykke betyder i praksis, samt at skabe mere dialog om samtykke til sex.

Undersøgelsens resultater viser, at hele 80 procent af de seksuelt aktive unge mellem 16 og 35 år har erfaring med én eller flere former for hård og dominant seksuel adfærd, som det defineres i undersøgelsen.

Helt konkret er der tale om, at næsten hver anden har erfaring med at tage kvælertag, mens 37 procent har erfaring med at binde hinanden. For hver fjerde gælder det, at de har holdt en person nede under sex. Hver tredje ung, der har erfaring med hård sex, svarer at den dominerende adfærd nogle gange indgår i den sex, de dyrker, imens det for knap hver femte indgår ofte eller altid.

Undersøgelsen er den første af sin slags i Danmark, som bekræfter, at hård sex er udbredt blandt unge - måske også mere end først antaget. Og det stiller nye krav til, hvordan der sikres samtykke, forklarer Tine Fuglsang, der er analysechef i Det Kriminalpræventive Råd.

– Vi har talt rigtig meget om samtykke de senere år, efter samtykkeloven kom. Men spørgsmålet er, om vi har taget de unges faktiske seksuelle vaner i betragtning, når vi har snakket om samtykke.

I undersøgelsen dækker “hård sex” over en bred definition af 15 former for hård sex, hvor flest opfatter kvælertag som hård og dominant sex, og færrest opfatter ”at rive tøjet af hinanden” som hård og dominant sex. Mellem de to yderpoler finder man blandt andet piskning, at bide, spytte og hive i håret, og fisting, hvor en hel hånd eller knytnæve føres ind i underlivet eller analt.

– Vi ved godt, at det er en ret bred definition. Men når vi kigger ind i nogle bestemte typer og kan se, at næsten halvdelen af de unge har erfaring med kvælertag, så stiller det nogle andre krav til samtykket, siger Tine Fuglsang og uddyber:

– Det stiller krav til, at man er ekstra opmærksom på, om den anden person er med på at gå så langt. Selvom der er en rigtig god samtykkeforståelse blandt de unge, så er samtykke noget, der skal sikres løbende. Det er altså ikke noget, man kun skal sikre inden, og så har du carte blanche til alt.

Ud af de 80 procent, der har erfaring med hård sex, så har 28 procent oplevet, at den seksuelle adfærd ændrede sig i en hård og dominant retning, så de ikke længere havde lyst til at fortsætte. Det gælder for langt flere kvinder (42 procent) end mænd (14 procent).

Selvom størstedelen af de unge oplevede, at den dominerende adfærd stoppede, da de enten verbalt eller kropsligt sagde fra, så fortsatte den hårde sex for hver femte, efter de havde udtrykt, at de ikke havde lyst.

Et fåtal turde ikke sige fra, fordi de var bange, men for en tredjedel skyldtes det, at de gerne ville undgå “en akavet situation”. Desuden svarer hver tredje i undersøgelsen, at det generelt er svært at stoppe sex, når man først er begyndt.

Jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv, hvorfor jeg ikke bare gik min vej den tidlige morgen i teltet. Da han første gang slog mig i ansigtet, og jeg så stjerner for mit indre, blev jeg alligevel og gennemførte samlejet, selvom jeg havde mistet lysten. Hvorfor?

Jeg blev seksuelt aktiv i tiden, før samtykkelovgivningen overhovedet var på tale. Det var en tid præget af grænseløshed, som journalist og forfatter Amalie Langballe tidligere har skrevet i et essay i Weekendavisen. Det handlede om at “nå ting”, som hun formulerer det.

Sexhistorier, der involverede uventede slag i ansigtet, knytnæver i underlivet og kvælertag til pusten næsten forsvinder, var på det tidspunkt ikke ualmindelige historier at dele med veninderne over McDonalds-menuer en søndag eftermiddag efter en saftig aften i byen.

Dét at få overtrådt sine grænser var en del af at eksperimentere, samtidig med at der var et særligt præstationspres både over for veninderne og over for ens sexpartner.

Som en millenial, der tilhører midtergenerationen klemt inde mellem Generation X, som ifølge journalist Ditte Giese “boller bedre og mere end deres lillesøstre og døtre”, og Generation Z, hvor “grænser er et vilkår under sex” ifølge klummeskribent Signe Bækkelund, så er det min oplevelse, at det for min generation af kvinder har handlet om at leve op til idealet om at være en stolt, sexpositiv og frigjort feminist. Jo flere seksuelle erfaringer, jo bedre.

Det har handlet om at generobre sin egen (frivole) seksualitet efter en tid, hvor kvindens seksualitet tog udgangspunkt i mandens begær efter teenagepigens uskyld, som journalist Anders Haahr Rasmussen for nyligt har skrevet om i et essay hos Information.

Hvor underligt det måske kan lyde i nogles ører, har jeg derfor heller aldrig tænkt på hændelsen i teltet som et overgreb, ligesom jeg heller ikke dengang følte mig som et offer - på trods af at jeg tydeligt mærkede, at mine grænser blev overtrådt.

Det ved jeg nu, at de gjorde, fordi jeg også har erfaret, at hård sex kan være forbundet med nydelse. Der er forskel, og den forskel handler om, at der er samtykke. Om tydeligt italesatte grænser, om stopord, tryghed og intimitet.

Derfor er Det Kriminalpræventive Råds undersøgelse vigtig, når vi taler om netop samtykke. Hver femte voldtægtsanmeldelse handler nemlig om sager, hvor ofret har oplevet, at deres seksualpartner under et igangværende samleje har skiftet til en voldelig eller hård og dominant adfærd uden deres samtykke.

Hvis man skal forstå, hvorfor og hvordan det går til - og hvordan det kan forhindres, skal man se på forskellighederne i, hvordan “almindelig” og “hård” sex forstås. For stort set alle typer hård sex gælder det, at der er flere kvinder end mænd, der opfatter handlingen som “hård”, fortæller Tine Fuglsang fra Det Kriminalpræventive Råd.

– Når der er de her forskelle, er risikoen større for, at det ender helt galt. Det, som den ene part opfatter som “helt almindeligt og ikke noget ud over det sædvanlige”, opfattes af den modsatte som grænseoverskridende og i værste fald som et overgreb, siger hun og uddyber:

– Forebyggelsespotentialet ligger derfor hos de gerningspersoner, der er uforstående overfor, hvorfor den anden part føler, at det er et overgreb.

Heldigvis har langt de fleste unge i dag ikke nogen uønskede erfaringer med hård sex, og det er vigtigt at understrege den positive historie og undgå at tage modet fra de unge, der kan føle, at de ikke gør det godt nok, slår Tine Fuglsang fast.

Rapporten viser dog også, at en tredjedel af de unge er meget enige eller enige i, at samtykke udelukkende er noget, der udtrykkes, før man har sex, fortæller hun.

– Vores overordnede budskab er, at et samtykke til sex ikke automatisk er et samtykke til hårde og dominante handlinger som eksempelvis kvælertag. Der skal et særskilt samtykke til - og det er personen, der tager initiativet, der skal sikre sig samtykke. Det er aldrig omvendt. Det er aldrig “hende, der bare skulle have sagt fra”.

Jeg kan ikke undgå at føle mig ramt af Tine Fuglsangs afsluttende pointe. Måske fordi jeg netop føler, at jeg burde have sagt endnu tydeligere fra den morgen på Roskilde Festival, end jeg gjorde. Jeg blev trods alt i teltet. Ville ikke skabe en såkaldt "akavet situation".

Men spurgte han om samtykke til at give mig lussingerne? Nej. Sagde jeg fra verbalt og kropsligt? Ja.

Først nu forstår jeg, at det ikke var mig, der skulle have sagt tydeligere fra. Det var ham, der skulle have spurgt. Samtykke handler ikke om at bære skylden for det, man ikke sagde, men om retten til at blive spurgt, før nogen krydser ens grænser.

Det er ikke nok, at vi lærer unge at sige fra, vi skal i endnu højere grad lære dem at spørge. Hver gang, hele vejen igennem.

Fordi et ja til sex er aldrig automatisk et ja til at blive slået i ansigtet. Det ved jeg nu.