https://imgix.femina.dk/media/89dbcaf3f6aa4a35b97a2eb20da007f5.jpg
Familieliv

Førstegangsforældre er usikre

5. marts 2009
af Marianne K. Holm
Hver fjerde, der bliver forældre første gang, føler, at de har brug for mere hjælp, end de får i dag fra sundhedsplejerskerne. De vil så gerne være de perfekte forældre, at de bliver usikre på hvordan.

"Gør jeg det nu godt nok?". Et spørgsmål der rammer de fleste, der får børn. Hver fjerde førstegangsforældre er meget usikre på, hvad de skal svare til det spørgsmål. Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Zapera har foretaget for Mama.dk blandt 481 nybagte forældre. 24 procent af de adspurgte førstegangsforældre føler sig så usikre på deres forældrerolle, at de gerne vil have mere hjælp.

Det er Sundhedsplejen i hver enkelt kommune, der står for de hjemmebesøg, som forældre får tilbudt, når et nyt barn er kommet til verden. En rundringning til kommunerne viser, at langt de fleste lever op til Sundhedsstyrelsens anbefaling, der siger, at nybagte forældre bør have minimum syv hjemmebesøg indenfor halvandet år efter fødselen.

Alligevel er der en stor gruppe forældre, som stadig er meget usikre på, om de gør det godt nok.

Forvirrede forældre
Det kan sundhedsplejerske Vibeke Samberg godt forstå:
- Man kan altid lige læse en bog til eller finde en anden holdning på nettet, og mange forældre læser og læser og ender med ikke at ane, hvilket ben de skal stå på, siger Vibeke Samberg.

Sutter kan for eksempel lige pludselig komme til at fylde utroligt meget.
- Jeg har mødt forældre, der var bekymrede for, at deres barn ikke ville bruge sut. De havde prøvet 20 forskellige sutter af på barnet, men barnet ville bare ikke have sut. I stedet for at gå ud og købe sut nummer 21, skulle man måske i stedet tænke 'ok, måske behøver mit barn bare ikke nogen sut, og hvad så? For det er tit sådan, at gode ammebørn ikke gider at sutte, og det skal de da have lov til at blive fri for, siger hun.

For meget jagt på viden
Det er Vibeke Sambergs fornemmelse, at specielt forældre med en lang uddannelse ender i et "information overload".
- De er så vant til at slå ting efter og lige få en anden mening med også. Det bruger de så i deres forsøg på at blive så gode forældre som muligt. Men de får alt for mange forskellige informationer, siger hun. Og så bliver det svært at vælge.

Det billede kan Birte Knudsen Nielsen fra sundhedsplejen i Hvidovre godt genkende:
- Jeg får rigtig mange spørgsmål om, hvorvidt det ene eller andet råd, som forældrene har fundet frem til er rigtig nok. Så selv om de søger og søger, så hjælper det ikke på usikkerheden, fortæller Birte Knudsen Nielsen, der har været sundhedsplejerske i 11 år.
Mange nybagte forældre har heller ikke meget viden om børn med hjemmefra. Alligevel afviser Vibeke Samberg teorien om, at det er de såkaldt nye familiestrukturer, der er med til at gøre forældrene mere usikre:

- Det er efterhånden nogle generationer siden, at kvinderne kom på arbejdsmarkedet, så den gamle familiestruktur, hvor man havde et godt kendskab til småbørn hjemmefra er for længst passé. Denne generations forældre er ikke den første uden det store kendskab hjemmefra, mener hun.
Birte Knudsen Nielsen mener, at selv om vores familiestruktur i dag ikke er nu, så er de værdier vi gerne vil opdrage vores børn ud fra meget forskellige:
- I dag handler det jo om det selvstyrende barn a la "Det kompetente barn" af Jesper Juul. De værdier er jo meget forskellige fra tidligere tiders mere håndfaste metoder, påpeger Birte Knudsen Nielsen som en mulig forklaring på den stigende usikkerhed.

Meget høje krav
Begge sundhedsplejersker synes, at forældre i dag stiller meget høje krav til sig selv:
- Forældrene vil jo gerne være så utroligt perfekte, og det får altså skuldrene helt op om ørene på dem, fordi de bliver nervøse, beskriver Birte Knudsen Nielsen
Vibeke Samberg ser en tendens til, at forældre i dag tror, de skal være lige så perfekte som familierne i reklamerne.
- Der var engang en mor, der spurgte mig, om man skulle skifte sengetøjet hver dag. Jeg spurgte hende, hvordan hendes eget sengetøj så ud, og om hun skiftede dét hver dag. Det gjorde hun ikke, men hun havde jo set i fjernsynet, hvordan det hele altid så så perfekt ud.

Stressede og rastløse børn
For børnene kan det have langtrækkende konsekvenser, hvis deres forældre er meget usikre på deres rolle.
- Børnene bliver stressede og rastløse, forklarer Vibeke Samberg.
Derfor gælder det om at tro så meget på sin egen formåen som forældre, at man er i stand til at vælge.

- Det vælter ind over os fra alle sider med forskellig information. Derfor skal vi kunne sige 'Stop, nu er det nok'. Jeg anbefaler tit, at man finder én person, man synes lyder fornuftig og holder sig til den person. Det vil ofte være sundhedsplejersken, men det kunne også være den praktiserende læge.
Birthe Knudsen Nielsen ville også gerne opfordre forældrene til at søge lidt mindre, men hun tror ikke rigtig på, at det kan lade sig gøre:
- Vi kan jo ikke sætte tiden i stå. Og nu lever vi jo i en tid, hvor man kan søge et begreb på Google, og så kommer der 40 forskellige svar, siger hun.

Stol på dig selv
Birte Knudsen Nielsen kunne derfor godt tænke sig, at forældrene lærte at stole mere på deres egen sunde fornuft:
- Man kan for eksempel være usikker på, hvorfor ens barn ikke vil amme hver fjerde time, hvis man har set et sted, at det bør børn. Men nu er børn jo meget forskellige, og barnets alder spiller også ind på, hvor tit det skal have mad. Men hvis barnet spiser og ellers er sund og rask, så er det jo nok fint nok, det man gør.

Det synspunkt bakker Vibeke Samberg op om:
- Når jeg skal hjælpe forældre med at bruge deres mavefornemmelse, så spørger jeg dem tit: 'Hvad tænker du selv, der kan være galt?' - og så bevæger forældrene sig typisk ud i en lang redegørelse over alle de observationer og overvejelser, de har gjort. Tit sker der jo det i dialogen, at bedst som man fortæller for den anden, så bliver man selv meget mere afklaret med, hvad det egentlig er, det handler om, forklarer Vibeke Samberg, og fortsætter
- Jeg siger til forældrene, at det er en proces, at blive forældre. Der er ingen, der er de perfekte forældre dag ét. Alle forældre er igennem en periode med tvivl og overvejelser, det er en del af processen, men for nogle er processen længere end andre. Og nogle forældre får børn, der er lettere at tolke end andre, forklarer hun.

Tal om det
Birte Knudsen Nielsen opfordrer forældrene til at sætte ord på deres problemer og snakke med andre om det:
- Hvis nu man er usikker på om man skal putte olie i badevandet eller ej, så hjælper det at snakke med andre forældre om det, for eksempel i en mødregruppe. Det er, når forældrene selv får sat ord på det og snakket med andre, at jeg ser deres skuldre falde ned igen, afslutter Birte Knudsen Nielsen.

Læs også:
Hvor mange besøg har du ret til?
Har du fødselsdepression?

Det sagde de nybagte mødre
24 procent savnede flere besøg af deres sundhedsplejerske det første år
59 procent syntes, at deres sundhedsplejerske levede op til sin støttende og rådgivende rolle
55 procent har tillid til sundhedsplejerskens råd om, hvordan man skal amme
38 procent har tillid til sundhedsplejerskens råd om, hvordan familien skal leve med et lille barn
33 procent har tillid til sundhedsplejerskens råd om, hvordan man skal leve som mor

Om undersøgelsen
Der er gennemført 481 interview af kvinder i alderen 20-40 år fordelt over hele Danmark, og som har børn i alderen 0-2 år. Undersøgelsen er gennemført som online interview i web-panel. Analyseinstituttet Zapera har foretaget dataindsamlingen på vegne af Forældre & Børns website mama.dk. i perioden 25. august - 1. september 2008.

Læs også