https://imgix.femina.dk/media/a458a2a81b6448fea5886abea2d0646e.jpg
Stil

Louise blev ny og smart

5. april 2009
af Silke Grane og Birgit Axelsen
Foto: Stig Lerche
Lad dig inspirere af modeserier i bladene, og stol på, at du kan bruge det meste

Fakta om Louise

  • NAVN: Louise Rehfeldt.
  • ALDER: 34 år.
  • BOPÆL: Råvænget I Birkerød.
  • BØRN: Tvillingerne Olivia og August på 2 år.
  • JOB & UDDANNELSE: Uddannet kontorassistent. Har boet en del i udlandet, bl.a. London og Malaysia, og arbejder nu som kundeservicekoordinator hos Rosendahl.
  • INTERESSER: Når der er lidt tid tilovers, går Louise til yoga, helst to gange om ugen
  • MIN STIL: Elsker jeans, men kan godt lide at skifte stil fra det rå til det feminine.
  • HØJDE: 168 cm.
  • VÆGT: 57 kg.
  • TØJSTØRRELSE: 36.
  • JEG SKAL FREMHÆVE: Mine flotte slanke ben.

.

LOUISES PROBLEM:
Vil gerne være mere modig - som i dag.

FEMINA FORESLÅR:
Du har en travl hverdag, lad dig inspirere af modeserier i bladene, og stol på, at du kan bruge det meste! Gå efter "hele sæt", hvor stilen føres igennem i både tilbehør, smykker og sko. Prøv dit tøj i ro og mag derhjemme, og undgå prøverum og stress.

SUPER MIKS
Blomster er der masser af på chiffonblusen til 800 kr. Vesten med blomstrede bånd koster 1.900 kr. Begge fra Muus. De stribede berberbukser er fra Rhino Republic til 499 kr., og sandalerne og tasken er fra Fly til hhv. 799 kr. og 1.099 kr.

MEGASIZE
Den syrénfarvede strikbluse i oversize er fra Saint Tropez til 399 kr., og de snowwashed leg-gings i stretch-denim til 299 kr. er fra Gina Tricot. Sandalerne er fra Lise Lindvig til 799 kr., og den lange halskæde med gult vedhæng er fra Gina Tricot til 129 kr.

ASYMMETRI I DET TYKKE HÅR
Louise har tykt, krøllet hår, der nemt vokser sig stort i stedet for langt. Derfor skal håret klippes asymmetrisk med udgangspunkt i nakken. Hårfarven gøres lysere for at give mere ro og samling, fordi der sker en del grafisk i klipningen. Men det gør håret nemmere at kontrollere og style. Frisør Sanne anbefaler serien Blonde Glam fra Redken, som er skræddersyet til det lyse hår pga. dens plejende effekt. Til hårvask anbefales Louise at bruge Blonde Glam Shampoo, efterfulgt af Blonde Glam Conditioner. Sanne føner håret glat med Blown Away 09, som er en føntørrings-gelé med varmebeskyttelse.
Blonde Glam Shampoo, 215 kr., Blonde Glam Conditioner, 235 kr., og Blown Away 09, 240 kr.

MAKEUP
Louises hud er normal og fugtes med Day Wear Plus, og en let concealer, Ideal Light Brush-On Illuminator, lægges under øjnene for at dæmpe skyggerne. Louises fine hud behøver kun en meget let foundation som Double Wear Light med høj holdbarhed. Oven på den lægges lidt løst pudder i T-zonen, og kinderne får frisk glød med ferskenfarvet blush. Mørkegrøn øjenskygge lægges i globelinjen og på det mobile låg, og oven på lægges en mintgrøn, der også lægges under nederste vippekant. En smal pensel fugtes og bruges til at lægge den mørkegrønne øjenskygge langs vippekanten som en blød eyeliner, mens vipperne får masser af sort mascara. Læberne får en fin gylden nuance med læbestift, derefter tegnes de blødt op med en brunlig blyant og får flot glans med rosa gloss.
Pleje og makeup: Day Wear Plus, 340 kr., Ideal Light Brush-On Illuminator, 205 kr., Double Wear Light/nr. 11, 285 kr., So Ingenious Multi Dimension Loose Powder/Light-Medium, 280 kr., Tender Blush/Peach Nuance nr. 421, 280 kr., Pure Color Eyeshadow/Camouflage og Sea Glass, 175 kr. pr. stk., Sumptous Mascara, 195 kr., Pure Color Crystal Lipstick/Crystal Ecru, 190 kr., Artist's Lip Pencil/Spice Writer nr. 08, 140 kr., og High Gloss/Rose, 145 kr.

Adresseliste

Estée Lauder, tlf. 3639 4400.
Plan B, Strandstræde 11, Kbh. K, tlf. 3393 3380, www.frisorplanb.dk
Muus, tlf. 7026 0240.
Rhino Republic, tlf. 8655 2020.
Fly, tlf. 4588 8904.
Gina Tricot, tlf. +46 33 799 19 00.
Lise Lindvig, tlf. 2091 6208.
Saint Tropez, tlf. 4976 2500.

Læs også