https://imgix.femina.dk/media/1ed6e2546041441cbf6d52dc9a988656.jpg
Mad

Stegte ris

21. december 2011
af Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Ugens onsdagsopskrift er stegte ris Få opskriften her

Nem vegetarisk mad - og hurtig at lave, hvis du huskede at koge ris i går. Ellers er det alligevel nem mad, men læg 25 minutter til.

(2 personer)
200 g østershatte
olie til stegning
2 æg
1-2 tsk. sukker
2 fed hvidløg, hakkede
6 cm kinaradise, groftrevet
2 gulerødder, groftrevet
1½ dl (rå ris) grove ris, kogte
soja
½ bundt forårsløg, snittet
½ bundt koriander, grofthakket
50 g peanuts, grofthakkede

TILBEHØR:
limebåde
sød chilisauce

Pluk østershattene i grove stykker, kassér den nederste seje bund. Rist dem i olie på en stor pande, til de er let gyldne. Kom æggene på, og rør rundt som til røræg. Tilsæt sukker, hvidløg, kinaradise, gulerødder og evt. en smule mere olie. Lad det stege kort, og kom risene på. Lad det stege i yderligere 5-10 minutter. Smag til med rigeligt soja, og vend forårsløgene i.
Servér de stegte ris toppet med koriander og peanuts, og med limebåde og sød chilisauce til.

Stegte ris er en alle tiders ret at lave, hvis du skal have brugt dine rester. Prøv også med græskar, alle slags svampe, tofu, kylling, sukkerærter eller spirer

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

https://imgix.femina.dk/legacy/media/3a637732e39945498cf3a18d22646522.jpg
https://imgix.femina.dk/legacy/media/a5208f37d7f546368b3756266b63e457.jpg
https://imgix.femina.dk/legacy/media/5e1d17d57f6947ae9fccfb1dc1179403.jpg
https://imgix.femina.dk/legacy/media/099227df887547f5b367464981920d6e.jpg

Læs også