Gulerodsboller med birkes
Brød og bagværk

Gulerodsboller med birkes

14. november 2011
af Susanne Palmqvist
Foto: Anders Schønnemann
Bollerne er bagt med bløde kerner i form af kogt perlebyg og gode fibre fra gulerødderne. De er lækre som frokostboller eller madbrød, men kan også spises som morgenmad med ost. De kan fryses, så bag bare en stor portion, nu du er i gang


(10 stk.)
1½ dl perlebyg
3½ dl vand + 1 dl mælk
2 tsk. salt
½ spsk. flydende honning
evt. 2 tsk. stødt koriander
25 g gær
1 dl mørkt øl
2-3 groftrevne gulerødder, ca. 175 g
ca. 400 g øko-hvedemel (f.eks. fra Søris)

DRYS:
blå birkes

Skyl perlebyggen i en sigte. Kog den i en blanding af vand og mælk i 16 minutter. Sluk, og lad det køle lidt af. Rør salt, honning og koriander i. Lad blandingen blive håndvarm (37° eller lavere), og rør gæren i. Rør øl og revne gulerødder i og derefter melet, lidt ad gangen. Det er forskelligt, hvor meget mel dejen kan tage, men den skal være ret klistret og sej at røre. Drys mel over, og dæk dejen med film. Stil den koldt i 2-3 timer, gerne i køleskab.
Vip dejen ud på bordet. Brug en stor ske dyppet i mel, og sæt dejen på en plade som store boller. De må gerne være lidt uregelmæssige i faconen. Pensl med vand, og drys med masser af birkes. Lad dem hæve i 20 minutter. Bag dem på nederste rille i en 210° varm ovn i 25-30 minutter.

Prøv også: Hjemmelavet knækbrød>>

RELEVANTE LINKS

https://imgix.femina.dk/legacy/media/dff557496ba24a3a8ef885cb697b5f62.jpg
https://imgix.femina.dk/legacy/media/9e4bd514300241d3ac14627b42b23e5e.jpg
https://imgix.femina.dk/legacy/media/0ff1799f47b34135b53518d23c84c568.jpg
https://imgix.femina.dk/legacy/media/eb93916d5bd04ad0bc5d9a282885d812.jpg

Læs også