Dansk stjernekok: Michelin-guiden er latterlig

Når Michelin Guiden i dag bliver offentliggjort og sløret bliver løftet for, hvilke restauranter der får lov at beholde deres prestigefyldte michelin-stjerne, hvem, der måske får en ekstra, hvem, der mister deres og hvem, der er heldig at få en ny, så er det en gammel tradition, der bliver holdt i hævd.

Den første Michelin Guide blev udgivet allerede i år 1900, men dengang var det ikke verdens ypperste gourmetrestauranter, der blev omtalt i den røde guide. Dengang var guiden, der er blevet til på initiativ fra dækgiganten Michelin, ment som en guide til bilister, og guiden blev delt gratis ud til alle, der købte en bil.

Formålet var blandt andet at få de kun 3000 biler i Frankrig ud på vejene, så bilerne kunne få slidt deres dæk, og ejerne dermed blev nødt til at få købt nye.

Første danske stjerne i 1984
Systemet med de prestigefyldte stjerner blev introduceret i 1930, og fra at være en guide, hvor bilisterne kunne se, hvor på deres færd, de kunne overnatte, tanke benzin og få et godt måltid mad, så er det blevet en guide ud i den ypperste madlavning.

I Danmark bliver der kun uddelt stjerner i København og omegn, og først i 1984 kunne Danmark bryste sig af en stjerne, der i guidens terminologi betyder, at det er en rigtig god restaurant i sin kategori.

To stjerner betyder, at restauranten er en omvej værd, mens det ypperste man kan opnå, nemlig tre stjerner er en restaurant der er værd at rejse efter.

Fem kriterier bestemmer stjernerne
Stjernerne uddeles kun på basis af den mad, som serveres. Og de inspektører, der bedømmer maden, er ikke hvem som helst. De har alle har en gedigen uddannelse på restaurant- eller hotelskoler, samt flere års erfaring fra branchen, ligesom de har gennemgået en seks måneders intern uddannelse, så de forskellige restauranter får den samme type bedømmelse uanset, hvilken inspektør der besøger den enkelte restaurant.

Fem kriterier vejleder inspektørerne i deres bedømmelse:
1. Kvaliteten på råvarerne
2. Håndværket - det vil sige smagen og tilberedningen
3. Personligheden - det vil sige, hvor godt det er lykkedes for kokken at finde sit eget udtryk
4. Noget for pengene
5. Kvalitet over tid - det skal være en lige fantastisk oplevelse, uanset hvornår man besøger restauranten

Alle michelin-inspektørerne er anonyme for at sikre, at de ikke får særbehandling, når de besøger de forskellige restauranter.

Kilde: Michelin.dk

Hvis du ikke har råd til at spise på Noma eller en af de andre stjernespækkede restauranter i København, så arbejder Michelin Guiden også med et udtryk, der hedder Bib Gourmand, der er god mad til rimlige penge. På Alive.dk kan du finde en liste over de Bib Gourmand-restauranter der er i København.

Man behøver ikke at besøge michelin-restauranten Noma for at sætte tænderne i deres nordiske mad. På magasinet Mad & Boligs hjemmeside kan du finde opskriften på Nomas glaseret kalvetunge og friteret kalvebryst med selleri.