https://imgix.femina.dk/media/ffeb9e9344d94e2d9e2978a75fe475d3.jpg
Se, lyt & oplev

The Lovely Bones – overvågning fra himlen

11. marts 2010
af Rikke Rottensten
”Ringenes herre”-instruktøren Peter Jackson er i en helt anden afdeling med filmen The Lovely Bones. Men springet fra det filmisk overdådige til det mindre og psykologiske går helt fint

Filmen handler om teenageren Susie, der bliver myrdet en sen eftermiddag på vej hjem fra skole. Og det er hende selv, der fortæller om det.

Filmen foregår, mens hun opholder sig i en venteposition i himlen. Der, hvor de døde er, når de endnu ikke har givet helt slip på fortiden og dem, de har ladt tilbage. Hvad unge Susie ikke har.
Dels blev hun revet væk fra sin første kæreste - helt ukysset, men meget forelsket - dels ser hun sine forældres sorg, og sidst, men slet ikke mindst er der morderen, som går rundt i fuld offentlighed og når som helst kan slå til igen.

Så "The Lovely Bones" bliver både en psykologisk krimi og et tragisk drama med et overnaturligt twist. Saoirse Ronan spillede Keira Knightlys betydningsfulde lillesøster i "Soning", og hun tager endnu et stort skridt fremad med rollen som Susie. Susan Sarandon som besværlig, fordrukken og alt for klartseende bedstemor er også værd at bemærke.

(4/6 F'er)

Se også:

A Single Man er superlækker
Alice in Wonderland
Kate Winslet på plakaten i hele marts

Læs også