https://imgix.femina.dk/media/c500982f271545a4affde209ee8765e9.jpg
Gravid

Sådan børnesikrer du dit hjem

31. august 2010
af Else Marie Lehman
Foto: PR
Når dit barn begynder at vende, rulle og kravle, er hjemmet med ét en hel ny verden, der kan udforskes, pilles ved og smages på. Det er typisk omkring fire- til seksmåneders alderen, at du skal til at tænke på at sikre dit hjem.

? Små fingre kan komme i klemme i døre og skabe. Børnelåse, der forhindrer barnet i at lege med skabslågerne, kan være en løsning.

? Stueplanter bør sættes i en højde, hvor de ikke kan nås, eller flyttes til rum, hvor barnet ikke har adgang.

? Al medicin, vitaminer og kosttilskud skal helt uden for barnets rækkevidde.

? Rengøringsmidler, vaskemidler, kemikalier og lignende skal opbevares i originalemballager på et sted, hvor barnet ikke kan nå det.


? Plastikposer kan både sluges og hives over hovedet, så de skal gemmes helt væk.

? Pejs og brændeovn bør afskærmes.

? Gulvlange duge kan hives ned, og hvis der er tunge, varme eller skarpe ting på bordet, kan de vælte ned over barnet.

? Elektriske ledninger skal gemmes eller fastgøres, og stikkontakter beskyttes af 'blindpropper'.


? Har jeres bolig trapper, kan trappegitre blive nødvendige for at undgå fald. Men husk stadig at lære barnet at kravle og gå på trappen, så det kan klare sig, hvis lågen en dag står åben.

? Sover barnet i sin barnevogn, skal I have fat i en sele, når det begynder at vende og rejse sig, for så kan det vælte ud af vognen.

? Vælg en stabil høj stol, som barnet hverken kan vælte eller falde ned fra.


? Undgå at alt bestikket ender på gulvet, blå babyfingre og hyl og skrig. Skuffesikring til 69,95 kr. for en pakke med syv styk kan være en løsning. (Babysam).

? Hvor kan man slå sig, hvis man kommer farende over et gulv, og der ligger et løst tæppe. Læg et skridsikkert underlag under tæpperne.

? Babys pilfingre kan nemt finde vej ind i en kontakt. Luk de åbne stik med en blindprop.

Læs også:
Sikkerhed fra fødslen
Sikker cykelhjelm

Læs også