hele Ugens madplan

Alle artikler om hele Ugens madplan

Indholdet fortsætter under annoncen

Madplan – så er der styr på aftensmaden!

Er du også gået død i de samme hverdagsretter? Vi kender det alle sammen alt for godt. Efter en lang dag på arbejdet, børn der skal hentes og myldretidstrafik, der skal overstås, kan det være svært at holde hovedet koldt. Med en madplan kan du bevare det kreative overblik nede i supermarkedets kølediske.
Spagetti med kødsovs, kylling i karry, lasagne eller bare en rugbrødsmad? Når aftenens menu skal sammensættes, har de fleste af os nok en tendens til at gøre brug af en håndfuld sikre (og måske lidt kedelige) retter fra baglommen. For der er sjældent tid til at tænke i nye kreative anretninger, når hverdagen hurtigt spiser sig selv op og man har et par trætte og sultne børn med på armen i supermarkedet.

Få en madplan med varierede og velsmagende retter

Det kan derfor være en rigtig god idé at lave en madplan. Med en gratis madplan fra FEMINA får du masser af ny inspiration til aftensmaden. Du sparer både penge og tid, da de velsmagende retter allerede er bestemt for dig. Det eneste du skal gøre er at købe de forskellige fødevarer ind. Når du følger de spændende opskrifter i madplanerne, spiser du så vidt muligt efter årstidernes sortiment af frugt og grønt, hvilket som oftest også er et billigt og sundere valg.

Masser af grøntsager

En madplan er en nem og overskuelig måde at spise flere grøntsager på. I FEMINAs gratis madplan finder du masser af varierede opskrifter. Der kan være en eksotisk risret på menuen den ene dag, en mør bøf den anden og en lækker bagt torsk den tredje dag. Alle retterne i madplanen er hverdagsmad, der er billig og let at gå til, og som ikke tager alverden af din tid i køkkenet.

Du undgår madspild

Når du følger FEMINAs madplan er der i opskrifterne også tænkt på at undgå madspild. Madspild er generelt et stort problem. Ifølge bevægelsen Stop Spild af Mad, smider vi i Danmark hvert år over 700.000 ton mad ud. Og vi har hyppigst madspild omkring vores aftensmad. Hos Stop Spild af Mad råder man også forbrugerne til at lave madplaner, så man har styr på hvilken mad, der skal laves hvornår. Derved får man også et større overblik over hvilke fødevarer, man har liggende i køleskabet. Og på den måde få det spist, før det bliver for gammelt.    

Gode råd til madplanen

·         Sæt en time af om søndagen til at forberede din madplan til den kommende uge.

·         Kig i tilbudsaviserne og dan dig et overblik over hvilke varer, der er på tilbud hvor, så du kan købe dem billigst muligt.

·         Køb så meget ind som muligt først på ugen, så du slipper for at rende fortvivlet rundt i supermarkedet hver dag.

·         Du behøver ikke at følge madplanen slavisk og du kan også sagtens bytte rundt på dagene.  

Finder du en madplan, du gerne vil bruge, får du opskrifter til en fornyet, sund og velsmagende aftensmad til en hel hverdagsuge. Hvis ikke andet står anført, er opskrifterne kreeret, så der er mad til fire personer.

Bon appetit og god fornøjelse med madlavningen!