Smerter
Sundhed

Tilstanden rammer hver tiende kvinde – nu kan forskere være tæt på et gennembrud

11. august 2023
Af Ida Bordorff Arendttorp
Foto: Annette Riedl/AP/Ritzau Scanpix
Forskere er nu tættere på et gennembrud indenfor den kroniske betændelsestilstand – endometriose end nogensinde før.

Er du én af de mange kvinder, som lider af endometriose, er der godt nyt.

Forskere fra hele verden er nemlig meget tæt på et gennembrud, hvad angår forståelsen af og behandlingsmulighederne for endometriose. Det skriver The Guardian.

Mediet oplyser, at der efter mange årtiers passivitet nu sker noget i endometrioseforskningen, som faktisk potentielt kan gøre en forskel.

Endometriose er en kronisk betændelsestilstand, hvor det væv, som slimhinden i livmoderen består af, også sidder uden for livmoderen.

Vævet kan typisk sidde i æggelederne, på æggestokkene, i bughinden, tarme eller urinblæren, hvilket betyder, at endometriose reagerer på samme måde som livmoderslimhinden og bløder derfor også, når kvinden har menstruation.

Det er årsagen til de voldsomme menstruationssmerter, da blødningen fra endometriose irriterer bughinden. Endometriose har også andre symptomer end voldsomme menstruationssmerter. Også smerter ved samleje, nedsat frugtbarhed og hyppige vandladninger er på listen, oplyser sundhed.dk.

Det er derfor en glædelig nyhed, at der den seneste tid er udgivet ny forskning på området.

Først udkom den største undersøgelse nogensinde af endometriose-genetik, som blev offentliggjort i Nature Genetics tilbage i marts i år.

I undersøgelsen fandt man frem til, at kvinder med endometriose kan være genetisk disponeret for overdreven inflammation, altså betændelse i kroppen, som påvirker endometriose, skriver The Guardian.

Nogle uger senere tiltrak forskere fra Sydneys Royal Hospital for Women international opmærksomhed, efter at de dyrkede væv fra forskellige typer endometriose og sammenlignede, hvordan de hver især reagerede forskelligt på behandlinger.

Herefter har også japanske forskere for nylig fundet frem til, at en almindelig form for bakterie – fusobacterium – kan være skurken, hvad angår væksten af ​​endometriose. Det betyder, at en fremtidig behandling måske kan være allerede eksisterende antibiotika – altså hverken hormoner eller et kirurgisk indgreb, som er de nuværende muligheder.

Forskerne arbejder nu videre på metoder til at kontrollere forekomsten af bakterien ​​fusobacterium hos kvinder med endometriose, så de kan planlægge en større undersøgelse, der tester, om antibiotika faktisk kan fungere som behandling.

Al den nye forskning har tilsammen også medført en ny forståelse af endometriose.

Frem for kun at være en sygdom i bækkenet, er der nu i højere grad tale om en helkrops sygdom, hvilket er en helt ny tilgang til endometriose, fortæller den gynækologiske professor Andrew Horne til The Guardian.

Underfinansieret

Endometriose rammer op mod hver tiende kvinde i den fødedygtige alder, men kun under to procent får stillet en diagnose i Danmark.

Langt de fleste kvinder med sygdommen får enten aldrig eller meget sent stillet en diagnose, og chancen for at blive diagnosticeret – og dermed komme i behandling – afhænger også af, hvor i landet man bor. Det viser et studie fra Aarhus Universitet fra 2022.

For kvinder, der ikke får stillet diagnosen, kan det have voldsomme konsekvenser og føre til forværring af sygdommen, forklarer Dorte Rytter, lektor i epidemiologi ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, til Ritzau.

Endometriose er generelt en sygdom, der ligesom mange andre kvindesygdomme, har lidt under en del underfinansiering. Penge til forskning har været små på verdensplan – på trods af at endometriose påvirker 176 millioner kvinder.

Og det er ikke kun forskning i endometriose, der er underfinansieret.

– Kvinders helbred har altid lidt under mangel på finansiering. Kvinders sundhed ses stadig som et lille speciale indenfor alle de andre specialer. Sådan burde det ikke være, men sådan er det desværre, fortæller den gynækologiske professor Andrew Horne også til The Guardian.

Dog er interessen i forskningen de senere år steget på grund af den øgede opmærksomhed omkring endometriose.

Til mediet fortæller den australske doktor og gynækolog Susan Evens, at hun er håbefuld og tror på, at vi snart anerkender, at kvinder ikke er lige som mænd. At kvinders symptomer også er værdige til forskning.

– Kvinders sundhed begynder at få mere opmærksomhed, og det er på tide, siger hun.

I Danmark har vi længe kendt til det høje antal kvinder, der lever med sygdommen og de konsekvenser, det medfører.

Alligevel er endometriose ifølge fagpersoner underprioriteret og underbelyst, hvilket betyder, at vi svigter en stor gruppe af kvinder. Vi har heller ikke på nuværende tidspunkt en national plan for, hvordan endometriose skal gribes an herhjemme.

Men der er håb forude.

Folketingets sundhedsudvalg afholdte i slutningen af maj en eksperthøring om netop endometriose, som forhåbentligt bliver startskud for en proces, der systematisk gennemgår måden, endometriose håndteres på i Danmark.

I den anledning har forskningsprojektet FEMALE fra Aarhus Universitet også udarbejdet et forslag til en national handlingsplan, som du kan læse her.

Handlingsplanen vil blandt andet sikre bedre oplysning om endometriose, flere diagnosticeringer – og forhåbentligt har vi også snart en helt ny behandlingsform på vej.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Læs også