Siden pigerne var små, har de gjort en særlig ting, når de samles om aftensmaden

1.

Jeg sørger for at have det lyst om dagen og mørkt om natten. Det er vigtigt, at hjernen forstår, at der er forskel på dag og nat, hvis man skal have en stabil døgnrytme.

Det betyder blandt andet, at jeg cykler til og fra arbejde hver dag, og hvis det er i vintermånederne, hvor det er mørkt både om morgenen og om eftermiddagen, går jeg ud i løbet af dagen for eksempel for at hente frokost eller stille mig ud på svalegangen foran mit kontor med en kop kaffe for at få lidt lys.

Hvis jeg ikke får nok lys om dagen, går det ud over min nattesøvn. Jeg får sværere ved at falde i søvn, er mere træt om dagen og bliver i dårligt humør. Desværre får man ikke lys nok ved at sidde ved et vindue. Men til gengæld skal der ikke så meget udendørs lys til. Bare det at stille sig fem minutter i hoveddøren og kigge op mod himlen er bedre end ingenting.

2.

Jeg får min nattesøvn. Jeg går i seng klokken 23 næsten hver dag og i hverdagene også gerne klokken 22.30. På den måde når jeg at sove nok, hvilket vil sige 7,5 time for mit vedkommende, inden jeg skal op.

Jeg sover ikke al den tid, jeg ligger i min seng. Når man bliver ældre, er det naturligt at vågne flere gange om natten. Det gør jeg også. Det vigtige er bare, at man ikke bliver for vågen, for så er det svært at falde i søvn igen. Derfor tænder jeg ikke lyset, hvis jeg for eksempel skal op og tisse.

At jeg sover det, jeg skal, betyder, at jeg tit vågner af mig selv om morgenen, men jeg sætter alligevel mit vækkeur for en sikkerheds skyld.

3.

Jeg spiser aftensmad hver dag med min familie, hvilket vil sige min mand og vores to piger på 15 og 17 år. Det, at vi på den måde mødes, skaber et roligt anker i mit liv.

Siden pigerne var små, har vi gjort sådan, at vi under maden skiftes til at fortælle en god og en dårlig ting, der er sket i løbet af dagen for os hver især – og det kan godt bare være noget med, at man cyklede i regnvejr.

Det gør, at der kommer nogle ting frem, der måske ellers ikke ville være kommet frem, og samtidig er det sundt for ungerne at høre, at der også sker dårlige ting, når man er voksen. Fordi maden er et samlingspunkt, betyder også, at det ikke er helt tilfældigt, hvad der bliver serveret, så det er hjemmelavet og rimelig sundt.

4.

Jeg er lige begyndt at synge i kor. Og det er så dejligt! Koret hedder Aveny T-koret og er et amatørkor, hvor vi synger danske viser, højskolesange og en enkelt gospelsang. Det er en oase for mig.

Jeg har i mange år primært fokuseret på at passe børn og job og se lidt venner, men det her gør jeg kun for mig selv. Det er kun halvanden time om ugen, men jeg glæder mig, inden jeg skal derhen, og jeg er glad, mens jeg er der, og når jeg kommer hjem.

Der er noget kropsligt ved det at synge. Det er ikke motion, men det gør alligevel noget godt. Der sker noget med åndedrættet, og det føles godt i kroppen. Og så er det også en fed fornemmelse at stå sammen med 40 damer, lytte til dem og sammen få noget til at lyde godt. Det er godt for mit mentale helbred.

5.

Jeg holder fri. Jeg har et travlt job, og hvis jeg ikke havde en familie, ville jeg nok arbejde hele tiden, fordi jeg ville blive helt suget ind i det, og så ville jeg nok blive lidt mærkelig eller gå ned med stress på et tidspunkt. Så det, at jeg holder fri, er med til at holde mig ”sane”.

Når jeg holder fri, kan jeg godt lide at lave ting, hvor mit hoved får en pause. Det vil sige, at jeg strikker eller går i vores lille bitte drivhus, hvor jeg dyrker grøntsager, eller også har jeg gang i hobbyprojekter som at male en skammel. Noget som ikke er arbejde, og hvor jeg ikke skal skrive på en skærm.

Artiklen blev udgivet i Psykologi 02, 2024.