https://imgix.femina.dk/media/9ebc43692d784cbc89957cb3142f0b77.jpg
Kærlighed og sex

Lyt til dig selv når du skændes

23. december 2011
af Annette Aggerbeck
Foto: Gitte Sofie Hansen
Du skal først og fremmest lære at lytte til din egen krop og derefter din partner for at få en konstruktiv diskussion

Sådan undgår i ødelæggende skænderier:

1. Vær realistisk - det lykkelige ægteskab uden skænderier findes ikke.
2. Sæt hver dag tid af til at få snakket sammen
3. Husk, at du begår lige så mange fejl som din partner.
4. Når du tør indrømme dine egne fejl, vil din partner også være mere imødekommende.
5. Det er aldrig for sent at vende tilbage og sige undskyld.
6. Se på, hvad der ligger under, når det irriterer dig, at din partner aldrig sætter i opvaskemaskinen - det handler ofte om noget andet.

Skænderier i ny og næ er ikke til at undgå, selv om man lever i nok så lykkeligt et forhold, og derfor kan I lige så godt se at få lært at skændes på en mere konstruktiv måde. For man kan faktisk gopdt lære at skændes på en god måde.

Lyt og se hvad der ligger bag
Når man stædigt bliver ved med at forsøge at tryne partneren for at få ret, udarter skænderierne sig til opslidende magtkampe. - Det gode skænderi handler om, at man lytter til hinanden og sørger for at finde ud af, hvad der ligger bag det sagte - ofte er det ikke det, at éns partner ikke har taget opvasken, det handler om, men snarere, at man ikke får sit behov for f.eks. nærhed dækket, siger Psykoterapeut Lone Plannthin Lund.

Din krop ved når der er noget galt
- Det kan være angstprovokerende at skulle tage stilling til, hvad det er for behov man ikke får opfyldt, når situationen begynder at spidse til. Øv dig i at være opmærksom på din krop - kroppen véd godt, hvornår der er noget galt, og det gør den, allerede før tanken om det er opstået. Hvis man har behov for at trække sig under skænderiet for at finde ud af, hvad det er der foregår inde i én, kan man aftale at tage en timeout, siger Lone Plannthin Lund.

Læs mere

"Imago - kærlighedens terapi" af Jette Sinkjær Simon, Dansk Psykologisk Forlag.
"Kærlighed er ikke for kujoner" af Birgit Weber, Borgen.
"Kæmp for kærligheden" af H. Markman, S. Stanley og S. Blumberg, Høst & Søn.

Lær at skændes ordentligt

4 veje til det gode skænderi

Læs også