
Derfor bliver man træt efter en orgasme

Foto: Colourbox
Derfor bliver du træt efter en orgasme
Når det går så hedt for sig i soveværelset, at ruderne dugger, og overboen må skrue op for fjernsynet, er der formodentlig ingen af de elskende, der tænker på søvn. Men så snart seancen er overstået, bliver den før så energiske knirken af fjedre meget tit afløst af snorkelyde. Hvad er det i en orgasme, der gør, at man bare bliver sendt på en så effektiv tur mod drømmeland?
Læs også: 7 former for orgasme, du kan opnå (link fjernet)
- Der sker jo selvfølgelig en masse fysiologiske ting, når man dyrker sex og får en orgasme - pulsen stiger, og musklerne omkring kønsdelene trækker sig sammen. Men der sker også nogle ting i hjernen, eksempelvis med blodgennemstrømningen i forskellige områder., siger hjerneforsker og overlæge Troels Kjær fra Neurofysiologisk Klinik på Rigshospitalet til videnskab.dk
Ingen forskel på mænd og kvinder
Derudover udløser en orgasme også en masse endorfiner - også kendt som kroppens eget morfin, fordi de virker smertelindrende, afslappende, udløser behag og gør os trætte.
- Endorfiner bliver frigivet under fysisk anstrengelse og er det, der kan gøre os høje, når vi dyrker sport. Men endorfinerne er nok også den væsentligste grund til, at vi bliver trætte efter en orgasme,« forklarer Troels Kjær.
Og selv om nogle kvinder måske vil være uenige, er der ifølge ham ikke grundlag for at mene, at der er forskel på, hvor trætte mænd og kvinder bliver efter en orgasme.
- Alle signalstofferne findes både hos mænd og kvinder, og jeg har ikke kendskab til videnskabelige studier, der viser, at der skulle være en forskel.«
Trætheden er en naturlig del af et nydelsesforløb
Hjerneforsker og professor Morten L. Kringelbach fra Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab (CFIN) på Aarhus Universitet - og tilknyttet Department of Psychiatry på Oxford Universitet - har skrevet flere bøger om sex, blandt andet bogen 'Den nydelsesfulde hjerne'. Han mener heller ikke, at der skulle være nogen forskel på mænd og kvinders træthedsniveau efter en orgasme, skriver videnskab.dk
-Både for mænd og kvinder følger alle former for nydelse typisk et cyklisk forløb - hvad enten det handler om mad, stoffer eller seksuelt samvær. Forløbet starter med begær efterfulgt af nydelse, hvorefter mæthed og tilfredshed sætter ind - typisk efterfulgt af træthed, forklarer han og uddyber, at det er grunden til, at mange får lyst til at tage en lur efter frokost.
Læs hele artiklen og bliv meget klogere på trætheden efter orgasmer på videnskab.dk
Hvor godt kender du din orgasme? Læs artiklen her
Sådan lærer du at flirte. Læs artiklen her
Sådan spotter du en løgner. Læs artiklen her
Se hvad moden dikterer til foråret. Vi giver dig tendenserne her