https://imgix.femina.dk/media/6e1c3a6ef5484d05bb7ee1a4dde2d090.jpg
Kærlighed og sex

6 gode råd til netdating

14. september 2011
af Isa Lindbæk
Foto Sara Lindbæk, IllustrationerJE:SU
Det er langt fra alle, der er lige ærlige, når det kommer til netdating. Det er let at lyve om sig selv i cyberverden – her er 6 gode råd til forhåbentlig at undgå de værste overraskelser!

1. Vær selv ærlig
Vær det gode eksempel ved at være ærlig. Selvfølgelig skal du ikke fortælle, at du har sure tæer og har svært ved at komme op om morgenen, men forsøg at holde dig tæt til sandheden. Bliver du først taget i en løgn, er det stort set umuligt at genoprette skaden på tilliden.

2. Foto er et must
Du bør insistere på at se et foto, før du etablerer kontakt med en anden datingprofil. Der er meget få gode grunde til ikke at have sit foto liggende ude på datingprofilen, men mange dårlige. Er man single og kærestesøgende, så burde det ikke være noget problem med foto.

Læs også: Netdating - sådan får du succes

3. Se mere end ét foto
Du kan langt bedre bedømme udseendet, hvis du har set to eller tre fotos. Det er desuden også en god sikkerhedsforanstaltning, for hvis fotoet i datingprofilen er af en helt anden person, er det som regel svært at fremvise mere end ét foto.

4. Brug din sunde fornuft
Find balancen mellem tillid og fornuft. Skriver en netdate kun til dig i arbejdstiden, kan det skyldes, at han ikke har computer derhjemme, men det kan også betyde, at han bor sammen med en anden og derfor ikke har mulighed for at skrive om aftenen.

Læs også: Find rundt i datingjunglen

5. Drik kaffe på neutral grund
Hvis du mener, du har fået kontakt til en person med potentiale, så aftal at mødes på neutral grund. De indtryk, du kan få på bare et par timer, overstiger hurtigt alle andre indtryk, du har fået gennem jeres skrevne korrespondance. Stol mest på din mavefornemmelse.

6. Hvis han ikke vil mødes?
Ifølge sociolog og forsker på området, Casper Radil, kan det være et advarselstegn, hvis en person bliver ved med at udskyde at mødes i virkeligheden. Måske kan vedkommende ikke leve op til sin profil, eller måske er han stadig involveret i et andet forhold og ønsker kun at sondere terrænet.

Læs også