https://imgix.femina.dk/media/sondag/2012/10/42/loeb-langt/loeb-langt612x325.jpg
Træning og kost

Sådan bliver du klar til at løbe langt

20. oktober 2012
af SØNDAGs Sundhedspanel
foto: Pantherstock
Vil du også gerne skifte fem kilometer ud med de helt lange distancer, så får du et par gode begyndertips lige her

Er du også blevet bidt af den nye dille at løbe langt og måske drømmer du endda om at løbe et maraton.

Så er der lige nogle ting, du skal være opmærksom på, så du får større chance for at gennemføre et løb uden skader.

LÆS MERE: Er du endnu ikke helt klar på de lange distancer, så fortvivl ikke. Det er nemlig slet ikke spild af tid at holde sig til at løbe to kilometer. Læs hvorfor lige her.

Løbesko

Det lyder banalt, men gode løbesko er en af de vigtigste forudsætninger for at løbetræne, uden at risikere overbelastningsskader. Derfor kan det altid betale sig, at få lavet en professionel løbetest i en løbeforretning.

Træning

Det er vigtigt at løbetræne for at blive bedre til at løbe, men det er også vigtigt at udsætte kroppen for en anden form for træning et par gange om ugen. Prøv f.eks. at supplere med yoga, styrketræning med egen kropsvægt og løse vægte.

LÆS MERE: Er du i tvivl om, om du skal bruge lette eller tunge vægte når du styrketræner, så få svaret lige her.

Pilates er også godt eller svøm nogle baner i den lokale svømmehal. Samtidigt med at du holder pause fra at stødbelaste dine knogler og led, forbedrer du din generelle fysiske form ved at styrke dine muskler og mobilisere dine led.

Drop høje hæle

Imens du træner intensivt op til et løb, så drop hælene. Den mekaniske belastning ved at gå på høje hæle er for hård ved dine fødder, ankler, knæ, dine lægmuskler og akillessener og udgør unødvendigt stress på din krop.

Kilde: Top 25 Marathon Training Tips shape.com

Læs også