K_K
Krop & velvære

Det startede forrige sommer. Og jeg følte mig absolut ikke parat

15. januar 2024
Af Christina Forsberg
Foto: Unsplash
Kan man spise sig til færre gener i overgangsalderen? Måske. Man kan i hvert fald kramme sin krop indefra på flere måder, når hormonerne er i oprør. Dét lærte Christina Forsberg, da hun blev hedeturskursist på Kafé Kammas på smukke Fyn.

Det startede i mit sommerhus på Møn forrige sommerferie. Varmen, der bredte sig i min krop den aften skyldtes desværre ikke en ekstraordinær lun dansk sommer, men var de første tegn på begyndende overgangsalder.

Jeg var 49, så intet unormalt i det. En måned gik med de ukomfortable varmeudbrud, dårlig søvn og en tiltagende distræthed. Tilsat en særlig sensibilitet og nedsat tolerance over for alle omkring mig.

Jeg følte mig absolut ikke parat til at indtræde i denne fase af kvindelivet og trawlede stort set alt igennem, jeg kunne finde af artikler, blogs og bøger om emnet. Det resulterede i indkøb af diverse kosttilskud, som på magisk vis tog toppen af alle mine symptomer.

Eller – det kan jeg ikke videnskabeligt bevise, så det er bare noget, min indre urteheks godt kan lide at tage æren for.

I dag har jeg kun sporadiske hedeture – ikke svedeture, som jeg siden har lært af søde medsøstre, er langt værre. Min hjerne kan stadig føles blurry til tider, men ellers mærker jeg ikke de store tegn. INDTIL VIDERE – som de lidt mere pessimistiske medsøstre stilfærdigt nævner.

Jeg er vist heldig, kan jeg forstå, når jeg læser om og sammenligner med andre kvinders vidnesbyrd. For netop dét, altså læser om, er jeg så privilegeret at kunne gøre nu, fordi tiderne har ændret sig. Overgangsalder eller menopausen er ikke længere et tabu, men noget, der bliver både skrevet og talt højt om. Ja, sågar populære serier som ”House of Cards” og ”Borgen” havde kvindelige hovedrolleindehavere i overgangsalderen.

At det kan være generende for de hårdest ramte, til tider invaliderende, er der heller ingen tvivl om, og set i dét lys bliver der sandsynligvis ikke taget nok hensyn på hverken arbejdspladser eller i privathjemmene rundt om. Men det er en anden diskussion.

Alligevel rumsterer tankerne i hovedet på mig, da jeg en stille, tidlig morgen sætter kursen fra København mod Løgismose Skov på Fyn, hvor jeg skal deltage i et hedeturskursus på Kafé Kammas. Ifølge velkomstmailen skal jeg lære: Hvordan jeg mindsker hedeture, drageagtige arrigskabsudbrud og finder mig selv i en mere normalt svedende zen-form.

https://imgix.femina.dk/2024-01-10/9.jpg
Kamma Kronborg Heick og hendes mand Jakob åbnede Kafé Kammas på Sydvestfyn i 2022 - med udsigt over Helnæs Bugt, de små øer og Als. De bor lige ved siden af med deres to børn.
Foto: Christina Forsberg

Jeg og mine medkursister skal desuden: Lave mad, der krammer kvindekroppen og sjælen. Vi skal have fællesskab, grin og værktøjer til en overgangsalder fuld af overskud - og romtoddys til dem, der ikke mestrer en ordentlig hedetur.

Det lyder besnærende, jeg glæder mig ligefrem, og derfor kan jeg ikke lade være med at tænke på, at jeg virkelig håber, at de kvinder, der decideret lider i overgangsalderen, også sørger for at ”kramme deres kvindekrop og sjæl”. Måske har nogen omkring dem, der gør det for dem. Eller - ikke er bange for at tage hormontilskud. Lide skal ingen.

Jeg skruer op for musikken i bilen, suser over Storebælt og tværs over Fyn, til jeg rammer min destination. Nu skal min kvindekrop krammes, og hedeturene smides i Helnæs Bugt.

Hellere kål end havregryn

Med fri udsigt over bugten på en lille bakke ligger Kafé Kammas, og indendørs tager ejeren Kamma Kronborg Heick på 49 år imod sine kursister med varm te og rolig musik i højtalerne, mens vi lige tuner os ind på hinanden.

Vi bliver installeret i hvert vores rum i det nybyggede sommerhus længere nede på grunden og går tilbage til cafeen, som Kamma, der også er journalist og certificeret kostvejleder, siden sommeren 2022 har været den glade ejer af sammen med sin mand Jakob.

Hun oplevede selv overgangsalderen komme buldrende på en uge, da hun var tæt på de 48. Hedeture, ingen søvn, bihulebetændelse og migræne blev pludselig dagligdagen, fortæller hun, da vi alle sidder vel bænket om det store langbord.

Fermenteret rødkløverekstrakt og den rette kost har taget toppen af alle gener, men svedeturene er taget til, så nu sætter hun lidt ekstra ind på justering af mad og kosttilskud.

De andre kursister er alle i overgangsalderen mere eller mindre voldsomt, nogle har, som jeg selv, ikke de store gener, men, fortæller Kamma, alle kvinder over 35 vil have glæde af at spise på den rette måde – for ”hvad vi gør i dag, har betydning senere”.

Hun understreger også, at der ingen løftede pegefingre kommer fra hendes side, udelukkende anbefalinger.

Hvad er så den optimale kost og livsstil - og hvad er det, der sker i kroppen i overgangsalderen? Jo, det holder Kamma en lille times oplæg om, efter at vi har ”walked the healthy talk” og nydt en helt igennem velsmagende og nærende frokost bestående af langtidskogt kylling serveret med gulerods-edamamespread, kålsalat og sprødt kyllingeskind.

I overgangsalderen stifter vi bekendtskab med ”De top TRÆLSE tre”: inflammation, ustabilt blodsukker og nedsat forbrænding. De er er uløseligt forbundet og får større spillerum, blandt andet fordi vi allerede fra 35-års-alderen bliver mindre effektive til at regulere vores blodsukker grundet faldet i østrogen.

Men ingen grund til at gå i sort, for ”De top TUNEDE tre” som er anti-inflammation, stabilt blodsukker og fut under forbrændingen er ligeledes uløseligt forbundet. Skruer man op for en af delene, følger de andre med i gevinst, siger Kamma.

Flere af mine medkursister er trætte af, at de bare skal kigge på en kalorie, og vupti kan de ikke lukke deres bukser. Det på trods af, at de ”spiser sundt.” Og her kommer Kamma med lidt af en øjenåbner, for hvis vi gik og troede, at havregryn og rugbrød kun er af det gode, må vi hellere tro om. Altså, hvis det er vægten og blodsukkeret, vi skæver til.

For nok er der gode, sunde kostfibre i begge, men hvis vi kigger på det antal kalorier, vi bruger på at forbrænde f.eks. rugbrød sammenlignet med den mængde kalorier, vi bruger på at forbrænde kål, ja, så er kål langt at foretrække.

Vi skal i det hele taget være varsomme med kulhydraterne i overgangsalderen, både fordi vi bliver mere insulinresistente, og fordi særligt sukker skaber inflammation i kroppen, der stort set er grobund for enhver sygdom. Hellere skrue op for fedtet, der er kroppens andet brændstof, anbefaler Kamma Kronborg Heick.

Det er tid til en lille pause, og da Kamma nævner noget med en snack, spidser de lækkersultne af os ører. Men den ”pulssnack”, hun omtaler, handler om at få pulsen op i et minut – det giver det samme kick som sukker, fortæller hun.

Vi trækker i stedet lidt luft udenfor, nyder den fredsommelige udsigt over bugten og griner lidt over en af hestene, der er stukket af og pludselig kan skimtes tæt på naboens hus. Fri og frejdig.

Kulmulen gav et kram

Vel bænket igen ridser Kamma seks værktøjer op, der kan medvirke til en behagelig overgangsalder med mere overskud.

Vi skal sørge for at få minimum 600 gram grøntsager om dagen – og kan med stor hormonel fordel udskifte f.eks. pasta og ris med kål. Her har Kamma et tip: ofte kan blomkålsris fås på tilbud i supermarkedet, og når resten af familien spiser ris, så erstatter man blot med blomkålsversionen.

Har man lidt sart mave over for store mængder kål, kan man starte i det små og huske at præparere kålen, f.eks. ved at kramme den med lidt dressing.

Det sunde fedt skal vi også have rigeligt af, det er blandt andet med til at smøre leddene, ligesom at protein er essentielt, og her kommer Kammas næste tip til alle os, der lovpriser vores morgen-A 38: Ved at tilføje en god skefuld skyr, er vi allerede bedre på vej.

Collagen er også vigtigt, det kan vi dels tage i pulverform, dels få ved at spise dyreprotein – straks tænker jeg på den langtidskogte kylling og det sprøde kyllingeskind fra frokosten og kan mærke, at min hud lige giver mig en high five.

Velsmag er en hjørnesten i det lækre overgangsalderkøkken, og det gælder om at give den gas med de fem grundsmage. Og – så slipper vi nok ikke for den pulssnack, for motion/styrketræning er stærkt anti-inflammatorisk, blodsukkerstabiliserende, øger forbrændingen, styrker knoglerne, hjælper peristaltikken, øger blodcirkulationen i huden og udløser lykkehormoner. Godt så.

En sidste ting, Kamma anbefaler, er faste. Hun kalder det cellernes Ctrl + Alt + Delete og nævner forskellige måder, man kan afprøve det på.

Lidt øre i hovedet af den nemt forståelige og interessante information er det tiltrængt med en lille tur ned til bugten i det begyndende aftenmørke, inden vi skal deles på hold og selv stå for tilberedningen af aftenens tre retter på menuen. Dog under grundig supervision af Kamma, der til daglig selv laver alt mad i cafeen til gæsterne.

Jeg kommer på forret- og dessertholdet, og det er en drøm at lave mad i et stort cafekøkken, hvor vores knækbrød snildt kan fylde to plader i ovnen. Selve menuen er også lidt af en drøm, viser det sig.

Mit hold serverer stegt palmekål med råsyltede rødbeder, ristede hasselnødder, gedefeta og kørvel, kerneknækbrød - og til dessert skyr-flødeskum med ristede mandelflager og passionsfrugtsirup. Det andet hold står for hovedretten, der består af stegt kulmule med blomkålspuré, bagte løg og brunet rosmarinsmør – og retterne får mig til at udbryde ”umhhh” så mange gange, at det bliver bemærket.

Jeg er ikke i tvivl. Min krop bliver i dén grad krammet af middagen, og så var det ikke engang svært at tilberede den. Jeg sidder lidt og tænker: ”hvor svært kan det være”? Hvorfor dog spise anden mad, når denne åbenlyst gør mig så godt tilpas?”

Det kommer bag på mig, at Kamma kender alt til dét. Indimellem falder hun også i de hurtige, knapt så hormonvenlige retter, men hun sørger altid for at komme på ret kurs igen, når tiden og overskuddet igen er der.

Vi taler blandt andet om søvn under middagen, og jeg nævner, at jeg elsker at være sent oppe, så jeg kan læse og hygge mig, gerne til midnat. De andre kigger lidt skeptiske på mig, og jeg tænker i mit stille sind, at det også bliver hyggeligt at komme ned og få læst i den roman, jeg har medbragt og fordøje information, udsigt og formidabel mad.

Men inden aftenen bryder op, tænder Jakob bålfadet udendørs, mens Kamma serverer romtoddyer. Den springer jeg over, men fortryder lidt, da jeg hører, den er lavet af kvalitets-Earl Grey, god rom, kokossukker og kanelstang. Det lyder nu lækkert.

Da vi har sagt godnat ved 20-tiden, går jeg en tur i mørket, inden jeg skal tilbage og være natterider. Men jeg får knapt åbnet bogen, før jeg mærker trætheden og må kapitulere. Jeg når dog at tænke, at det er utroligt, jeg ikke savner en aftensnack – ikke den til pulsen, men af den søde slags – og sender en kærlig tanke til mit stabile blodsukker.

God morgenstart

Jeg har sat uret halvanden time før, vi alle skal mødes og gå morgentur i Løgismose Skov, for hvis ikke jeg får mine to store kopper stærk morgenkaffe, så vil ”drageagtige arrigskabsudbrud” ikke være på grund af hormonkaos, men koffeinabstinenser.

Turen er smuk, og det føles saligt at vække kroppen med en rask gåtur. Jeg og et par andre skal have os et koldt dyp i Helnæs Bugt – og hvis ikke jeg var vågen før, bliver jeg det nu.

Desto mere tiltrængt er det at gå op i morgencafeen og se det veldækkede morgenbord, Kamma har tryllet frem. Scrambled eggs, kalkunbacon, kålsalat, gnavegrønt, kerneknækbrød, fuldfed ost, gulerodsspread’en fra i går, kefir-skyr med æblemums, hasselnøddesmør og frisk æble.

Det smager igen fortrinligt, og da vi siger farvel alle sammen, er det med den bedste fornemmelse i kroppen. På alle måder.

På vejen hjem kører jeg forbi en Netto, og som om Kamma sad kærligt guidende på ryggen af mig, er det en god pesto, kål, kylling, nødder, fløde og svampe, jeg fylder i kurven til aftenens middag.

Jeg nynner lidt under tilberedningen, og da min voksne søn kommer forbi, spiser han med velbehag tre portioner - helt uvidende om, at det er mad, der er ment til at kramme hans mors krop. Men tilsyneladende også hans 21-åriges.

Bliver jeg ved med at spise sådan? Nok ikke. For jeg er stadig glad for både sød lakrids og smørbagte kager, men alligevel er det som om, der har sneget sig nogle flere gode hormonvenlige vaner ind. Mere protein, tjek. Færre kulhydrater, tjek. Masser af kål, tjek.

Pulssnacken har jeg stadig til gode. Men livet er jo også langt endnu.

Vil du lytte til femina? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Læs også