Ro
Krop & velvære

5 tips: Sådan finder du ro i en travl hverdag

Vi kender det alt for godt: Tre dejlige ugers ferie er slut, og nu venter hverdagens travlhed atter forude. Men med disse fem tips kan du lære at geare ned, finde ro og få mentalt overskud, når tingene går lidt for hurtigt.

5 tips til at finde ro i hverdagen

Det er utvivlsomt en omvæltning, når hverdagen igen sætter ind efter en lang ferie. Men det er faktisk muligt at tage noget af feriens ro med dig ind i hverdagslivet med disse fem tips fra forfatter og yogalærer Karen Pallisgaard.

Træk vejret – for alvor!

Langsomme, dybe ind- og udåndinger (helt ned i maven) aktiverer det afslappende parasympatiske nervesystem. Det vil sige, at det udløser afslapningsresponsen og beroliger nervesystemet. Når du har et dybt, roligt åndedræt, er det vanskeligt at føle spænding og stress. Du kan således selv påvirke din livskvalitet og finde ro gennem åndedrættet. Derudover er der også andre gode gaver i et sundt, fuldt åndedræt: Det renser kroppen og ilter hjernen og blodet – altså giver det energi. Når vi trækker vejret ind, fylder vi lungerne, og det nærer blodet i kroppen, som viderebringer liv til hver celle i vores krop og giver den mulighed for at regenerere.

LÆS OGSÅ: 3 veje til mere ro i dit liv

Fokusér

Vi har fået bildt os selv ind, at vi er smarte, når vi multitasker, men dybest set bliver vi mere ineffektive af det, og det dræner os på sigt. God, gammeldags koncentration er en sjælden ting i dag, men der er god grund til at genlære det for din mentale sundheds skyld. Det er nok også derfor, meditation er så populært i dag. Du kan meditere hvor som helst, når som helst, og det behøver ikke at foregå i skrædderstilling – det kan lige så vel opstå, når du tillader dig at glo ud i luften. Der er mange måder at finde fordybelse på, og det kræver bare én ting: At du kun fokuserer på den ene ting, uanset hvad du laver – farvelægger en mindful-malebog, går en tur, strikker en trøje eller noget andet, der gør dig glad.

Køb abonnement på femina her >

Sæt tid af til fællesskab

Forskning viser, at fællesskaber har en beroligende effekt. Sociale forbindelser er virkelig gode for os. Mennesker, der er socialt forbundne til familie, venner og andre fællesskaber, lever længere, er sundere og gladere end folk, der er mindre forbundne. Et godt forhold er ikke nødvendigvis altid happy-happy . Men dem, der kan regne med hinanden og har lyst til at være sammen, det er dem, der kommer længst og oplever størst lykke. Så sænk farten og tag dig tid til at finde fællesskab. Dyrk de relationer, der beriger dig, og lav noget dejligt sammen ude i den virkelige verden.

Sluk nu den telefon

Vores telefoner og evige updates kan være kilde til stress og manglende nærvær. Vi danskere bruger omkring to timer i gennemsnit om dagen på de sociale medier og nettet, og internetafhængighed er i dag en anerkendt mental forstyrrelse, og man snakker også om iPhone addiction disorder og iDisorder. Undersøgelser af internetafhængige og videospil-afhængige viser, at deres hjerner begynder at ligne alkoholikeres og narkomaners hjerner, og forsimplet sagt nedsættes hjernens evne til opmærksomhed og kontrol. Studier viser også, at 10-20 procent af hjernen skrumper i det område, der har ansvar for at processere tale, hukommelse, motorik, følelser og andre informationer. Så hvis du lidt for ofte tjekker din telefon eller får følelser omkring likes eller manglen på samme, kan det være, du bør styre din skærmtid lidt og leve lidt mere analogt og langsomt.

LÆS OGSÅ:Karen fik ned med stress: "Jeg bildte mig ind, at det jeg gjorde, var sindssygt vigtigt"

Nyd naturen jævnligt

Forskning har vist, at selv små doser natur kan virke beroligende på vores hjerne og krop. Så at komme ud i og tilbage til naturen er et fantastisk slow fix for dig, der vil have mere ro på. Earthing er et begreb for det at grounde og finde fodfæste i naturen, og i Japan praktiserer man shinrin-yoko, der betyder ”skovbad” og går ud på at opholde sig i skoven og suge dens stimuli til sig. For lidt tid i naturen kan faktisk gøre os dårlige: Nature deficit disorder (natur-mangel-syndrom, red.) blev først beskrevet af Richard Louv i hans bog ”Last Child in the Woods” fra 2005. Dette kan være medvirkende til adfærdsvanskeligheder, stress og depression.

 

Om Eksperten:

Karen Pallisgaard er journalist, forfatter og yogalærer. Hun har selv oplevet stress, så i dag sætter hun en ære i at leve langsomt.