slankekur
Pantherstock
Kost & motion

Slankekur: Find den der passer til dig!

Trænger du til at tabe et par kilo, eller vil du kickstarte en ny og sund livsstil? Så læs med her, hvor du får et overblik over hvilken slankekur, du kan vælge. Fra suppekure og stenalderkost til juice og pulver - du bestemmer selv, hvilken slankekur, du vælger

Drømmer du også om at gå på slankekur og smide de sidste 3-4 kilo, der står i vejen for at få drømmekroppen? Eller er du ude i den helt store livsstilsændring og trænger til at kickstarte dit vægttab med en slankekur?

5-10 KILO MINDRE - HVILKEN SLANKEUR?

Sidste sommer lavede FEMINA en stor undersøgelse om slankekur, hvor vi spurgte 1.037 kvinder om deres forhold til deres krop. 75 procent af undersøgelsens hovedsagelig normalvægtige kvinder svarede, at de gerne ville tabe sig fem til 10 kilo.

Der findes mange forskellige tilgange til dét at tabe sig og til forskellige former for slankekur. F.eks. er nogle glade for at melde sig ind i et slankefællesskab som f.eks. Slankedoktor eller Vægtvogterne, mens andre trives bedre i mere frie rammer omkring deres slankekur, hvor de selv kan tilrettelægge deres slankekur med en pulverkur, kostplan eller slankeopskrifter.

Er du mest til at følge din egen plan, findes der masser af forskellige slags slankekur, som alle sammen indeholder forskellige regler for, hvad du må spise. Her har vi listet nogle af de mest populære former for slankekur, så kan du finde den slankekur, der passer bedst til dig:

 

Kålsuppekuren - Renée Toft Simonsens berømte slankekur – med opskrift og ugeplan

Kålsuppekuren er en fedtforbrændingssuppe på basis af kål. Du må spise alt det, du vil af kålsuppen, og derudover må du supplere med en række specifikke madvarer. Efter syv dage bør du kunne mærke en effekt ved denne slankekur.

Klik her for at komme til kålsuppekuren

 

LCHF-kuren

LCHF er en forkortelse for Low Carb High Fat, og er en slankekur, der handler om at spise færre kulhydrater og mere fedt.  Det betyder, at man sammensætter sine måltider med masser af grøntsager, kød af god kvalitet og fedt fra smør eller olie. Derudover spiser man fede mejeriprodukter som fløde, græsk yoghurt 10 %, creme fraîche 38 % - og så en lille smule nødder og bær. Til gengæld spiser man ikke sukker, stivelse og kornprodukter - og det er både de almindelige typer og de glutenfri.

Klik her for at læse mere om LCHF slankekur

 

Stenalderkost/palæokost

Stenalderskostens principper som slankekur er bygget op omkring den kost, som var tilgængelig for stenaldermennesket. Dvs. at man går tilbage til det oprindelige og spiser enkle uforarbejdede råvarer, som bær, nødder, grøntsager og kød.

Klik her for at læse mere om stenalderkost/palæokost

 

5:2-kuren

5:2-kuren går i al sin enkelhed ud på at spise normalt i 5 dage, for derefter at holde 2 dages let faste. På de to fastedage må man ikke spise mere end 5-700 kalorier. 5:2 slankekur er designet til dem, der gerne vil leve sundt og måske tabe sig, men også gerne vil leve livet, spise godt og ikke gider at stresse over hele tiden at overvåge, hvad man putter i munden.

Klik her for at læse mere om 5:2-kuren

 

80-20 kuren

Konceptet er ganske simpelt: Vælg det sunde 80 procent af tiden, og drop reglerne de sidste 20 procent. 80-20 er ikke en kur, men en form for livsfilosofi, hvor du lever sundt størstedelen af tiden. De sidste 20 procent af tiden har du mulighed for at skeje ud, for eksempel hvis du bliver inviteret på en lækker middag hos vennerne, hvis du skal i byen eller til juleaften. Men det skal ikke kun handle om maden, for du kan også tænke 80-20-reglen ind i dine sovevaner, træningsvaner og dit stressniveau. Hvis du skal leve efter 80-20-reglen, kræver det, at du har forståelse for, hvad der er sund livsstil, og hvad der er udskejelse. Derfor giver det mening at nulstille med en kur, hvor du lever 100 procent efter reglerne i en periode, så du ved, hvad dine 80 sunde procent skal indeholde i tiden efterfølgende.

Klik her for at læse mere om, hvordan du kommer i gang med 80-20-kuren her og få gratis opskrifter, der passer til kuren

 

Juicekur

En juicekur nærer og renser din krops celler og hjælper med at skabe balance i den. Du følger typisk kuren i 3-15 dage og vil bagefter følge dig friskere og bedre tilpas. I udrensningsperioden lever du kun af juice, vand, grøn te, men følger du kuren korrekt, vil du ikke føle dig sulten. Når kuren er slut indfører du gradvist almindelig kost igen. Kuren kan også afhjælpe problemer som træthed, forstoppelse, hovedpine, maveproblemer, dårlig ånde, som kan være symptomer på ophobede affaldsstoffer i kroppen.

Klik her for at læse, hvordan du kommer i gang med juicekuren samt få gratis opskrifter på juice

 

Pulverkur som slankekur

Med en pulverkur som slankekur blander du ganske enkelt pulveret i kolde eller varme drikke, og det erstatter et måltid. Det kan lyde vitaminløst, men pulverkure som Nupo indeholder den rette energisammensætning i forhold til kulhydrater, protein og fedt og dækker også dit behov for vitaminer og mineraler. Ideen ved denne slankekur er naturligvis, at du indtager færre kalorier, end du forbrænder, og derved taber dig. Mange vælger at drikke et glas om morgenen i stedet for ostemaden eller ægget og ellers spise fornuftigt resten af dagen.

Klik her for at læse mere om pulverkure
 

 

Læs også om slankekur:

5 slanketricks, der altid virker

Slankekur - så nemt taber du 3 kilo