suppe
Træning og kost

Ny madtrend: Drik dig sund med suppe

12. oktober 2015
Af Pernille Lewinsky Kofoed, FEMINA/MOVE, Aller Media
I øjeblikket er kødsuppe den sidste nye superfood i USA. Men hvad går denne nye madtrend egentlig ud på? Og hvad skulle en kop varm suppe kunne gøre godt for?

Herhjemme har særligt rawfood og palæo-kost været populært gennem det seneste års tid, men vender du blikket mod USA, som ofte på madfronten er firstmovers og kendt for deres anderledes eller til tider særprægede madtrends, skyller en helt ny bølge ind over landet.

Her er sidste skud på madstammen, nemlig bone broth – eller sagt på godt gammeldags dansk: bouillon. Og den skal laves på masser af ben – gerne af den økologiske slags. Men hvorfor er det pludselig blevet en sundhedstrend at drikke varm bouillon? Her er din nye yndlingskur, hvor der også er plads til kage. I årevis har vi vænnet os til fastfood-kulturen, hvor mad bare er noget, der skal gå hurtigt og nærmest overstås. Som en modreaktion har vi de seneste år set realfood-bevægelsen i blandt andet USA, hvor mantraet er, at du er, hvad du spiser, samtidig med at det er en samlebetegnelse for en række diæter, herunder GAPS diet (mavediæt, der skulle genopbygge tarmens balance, red.), palæo og andre former for helende mad. Altså mad, der menes at have en helbredsfremmende og sygdomsforebyggende effekt på vores krop og således kan gavne vores sundhed. Move spurgte Jane Faerber, kostrådgiver med speciale i LCHF og palæo og blogger på Madbanditten. Ekspert: Sundhed er også at droppe løbeturen og lave ingenting. Næringsrigt, men ikke vidundermiddel Ifølge fortalerne for den flydende madtrend er der ikke bare tale om et gammelt husmorråd om, at suppe varmer og er godt mod forkølelse. En undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Chest viser, at der tilsyneladende ikke er grænser for kødsuppens positive egenskaber. Ud over at den virker effektivt mod influenza, skulle den være et fantastisk middel mod alt, lige fra fordøjelsesbesvær og ledbetændelse til barnløshed, rynker og søvnbesvær. – Nu tror jeg ikke, suppe er noget vidundermiddel, men suppe kogt på masser af ben er utrolig næringsrigt. Foruden vitaminer, herunder D-vitamin, indeholder bouillon og suppe masser af mineraler som magnesium, kalk, fosfor og kalium i en form, der er meget letoptagelig for kroppen, og som blandt andet er med til at styrke og opbygge knoglerne. Suppen indeholder også glucosamin, der findes naturligt i kroppens bindevæv og stimulerer bruskcellerne til at producere kollagen, hvilket hjælper med til at bevare ledbrusken, forklarer Jane Faerber. Her er 25 webshops, du skal kende – se hele listen her. – Samtidig indeholder ben og knogler kollagen, som bliver til gelatine ved kogning i lang tid, og netop gelatine er meget proteinrigt og indeholder aminosyrerne prolin og glycin, som menes at virke blodsukkerregulerende, stressreducerende og antiinflammatorisk. Er dit tarmsystem belastet af stress, forkert kost eller andet, virker gelatinen desuden helende og genopbyggende på tarmens inderside, og en god tarmfunktion er med til at øge næringsoptaget fra den mad, du spiser. Samtidig understøtter det en god fordøjelse, og da en sund fordøjelse er udgangspunktet for et stærkt immunforsvar, betyder det, at du sjældnere bliver syg, lyder det fra kosteksperten. Her er syv områder, hvor bouillon booster: Fordøjelsen: Gelatine i bouillon siges at beskytte slimhinden i fordøjelseskanalen og dermed gavne tarmene. Og aminosyrerne hjælper med at nedbryde den mad, du spiser. Immunforsvaret: Særligt bouillon lavet på kylling skulle virke effektivt mod luftvejsinfektioner, da det reducerer inflammation og virker styrkende på immunforsvaret. Knogler og led: Glucosamin og chondroitin, som findes i knogler, anses for bruskbeskyttende stoffer, der holder leddene sunde, reducerer ledsmerter bl.a. betændelsestilstande og gigt. Hår og negle: Det høje indhold af kollagen og gelatine i bouillon kan styrke hudens rynker og medvirke til at gøre håret glansfuldt samt styrke hår og negle. Knogler og muskler: Bouillon kogt på ben har et højt indhold af forskellige mineraler, der er med til at holde musklerne ved lige og desuden styrke og reparere knoglerne. Søvnkvaliteten: Bouillon indeholder aminosyren glycin, som virker beroligende og får dig til at falde til ro og dermed sikre bedre søvn. Smertetolerancen: Aminosyrerne glycin og prolin bidrager til at bekæmpe inflammation i kroppen og modvirker hævelse, smerter og ømhed i blandt andet led og muskler.

Læs også