https://imgix.femina.dk/media/billeder/2013/juli/kaffeprim.jpg
Træning og kost

Kaffe er godt for psyken

29. juli 2013
af Lonnie Kjer
Foto: All Over
De bedste kopper på dagen mordvirker ikke bare blodpropper og reducerer risikoen for at udvikle kræft. Nyt studie viser, at den efterhånden helt frikendte bønne også nedsætter risikoen for at begå selvmord.

Der var engang, hvor man forbandt kaffe-drikkeriet med noget usundt. I hvert fald hvis man drak for meget af drikken, der er danskernes foretrukne. Sådan er det ikke længere. Hvis man ellers holder sig til et moderat forbrug på et par kopper om dagen, er det tilsyneladende ikke bare uskadeligt, men ligefrem gavnligt for sundheden.
Og nu viser ny undersøgelse, at et par kopper om dagen nedsætter risikoen for selvmord med 50 procent, skriver videnskab.dk og upi.com.

Kaffe modvirker depressioner
Det er amerikanske forskere, der står bag nyheden, og de baserer deres tal på en kæmpe undersøgelse af over 100.000 kvinder og mænd. Her viste det sig, at koffeinet ikke bare stimulerer centralnervesystemet, men også virker som en form for antidepressivt middel, fordi det øger produktionen af neuro-tranmittere i hjernen - dopamin, noradrenalin og serotonin, der er et signalstof i hjernen, som påvirker blandt andet humøret,

Kaffe … med måde
Selvom forsøget og resultaterne er godt nyt for kaffeelskere, anbefales det ikke deprimerede mennesker at runde gevaldigt op på kaffeindtaget. Det kan give bivirkninger og ikke nødvendigvis den ønskede effekt af koffeinet. Og der er ingen grundt il at drikke mere end to-tre kopper dagligt ift. at mildne de tunge tanker, for et forbrug på mere end det har kun en ringe effekt, skriver altså videnskab.dk.

Læs også