https://imgix.femina.dk/media/article/sunde-bryster.jpg
Træning og kost

Din guide til sunde bryster

22. oktober 2015
af Karen Greve
Kilder: Overlæge Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse, Cancer.dk
Når det gælder sunde bryster, er det bedste, du kan gøre, at trække hovedet ud af busken og i stedet jævnligt se ned i bh-skålen. Her er i alt 33 fakta om brystkræft, du gerne vil kende!

Oktober måned kan være hård at komme igennem, når man er udstyret med et sæt ellers nydelige og praktiske bryster. Der er kampagner, indsamlinger, hjerteskærende historier, seje skaldede kvinder og lyserøde sløjfer overalt, og pludselig står vi alle sammen under bruseren og trykker ængsteligt på brysterne for at være sikre på, at der ikke er mistænkelige knuder i anmarch. Men det kan bedre betale sig at gå mere faktuelt til værks, når du gerne vil være på forkant med den hyppigste kræfttype blandt kvinder. Hvis du er opmærksom på dine bryster og véd, hvad du skal reagere på, er du godt hjulpet. Jo tidligere indsats, jo bedre, du ved ...

4 ting, du skal vide om ­mammografi

  1. Mammografi er en røntgenundersøgelse af dine bryster, hvor du på skift lægger hvert bryst mellem to glasplader. Pladerne presser brystet så fladt som muligt, og det er på ingen måde behageligt. Mammografien er værst, hvis dine bryster er ømme, så undgå så vidt muligt at booke tid lige før eller under din menstruation.
  2. Brystimplantater kan gøre det svært at gennemføre en ordentlig mammografi. Billederne kan være svære at vurdere for lægen, hvis implantaterne ligger, så de skygger for kirtelvævet. Måske en overvejelse, du lige skal have med, hvis du overvejer en brystforstørrende operation!
  3. Kvinder mellem 50 og 60 år bliver hvert andet år tilbudt en mammografi. Selv om du intet kan mærke i brysterne, er det vigtigt at gå til screening, fordi undersøgelsen kan afsløre forandringer i brystet på få millimeter, som du umuligt kan mærke selv.
  4. Du får besked om resultatet inden for 10 hverdage, når to røntgenlæger har tjekket dine billeder. Det er vigtigt at huske, at du godt kan have en godartet knude i brystet. Hvis dine billeder viser en knude, skal du til en mere omfattende mammografi og have taget en vævsprøve for at afgøre, om der er kræftceller på spil.

Camilla Kjems: Lad os knække cancer sammen!

3 gode nyheder at starte på

  1. Der er stort fokus på brystkræft som den hyppigste kræftform blandt kvinder, og det betyder meget forskning på området. Forsøg med ny medicin og mere skånsomme operationer er konstant i gang.
  2. Brystkræft har en god prognose. 96 procent lever efter et år og 85 procent efter fem år. I forhold til tidligere er det en udpræget succeshistorie. I 1947 blev under halvdelen af alle patienter med brystkræft raske.
  3. Ved de rutinemæssige screeninger af kvinder mellem 50 og 69 år får 95-98 procent at vide, at der ikke er fundet tegn på kræft.

5 risikofaktorer, du skal kende

  1. Kvindelige kønshormoner øger risikoen for brystkræft. Der er dog ingen grund til panik, hvis du spiser p-piller, for typiske p-pille-spisende kvinder er i 20’erne og 30’erne, og her producerer vi bunker af det kvindelige kønshormon østrogen. Kroppen er gearet til det. Hormontilskud i forbindelse med overgangsalder er en lidt anden snak, så sørg for at have det in mente – især hvis du scorer højt på nogen af de øvrige risikofaktorer.
  2. Sen førstegangsfødsel. Har du haft en langstrakt ungdom og gemt babytiden til sidst i 30’erne, skal du være ekstra opmærksom.
  3. Sen overgangsalder forøger din risiko, så hvis hedeture og hovedpine først rammer dig sidst i 50’erne, skal du til gengæld bekymre dig om brystkræft. Eller også skal du lade være. Du kan ­alligevel ikke gøre noget ved det. I modsætning til næste vigtige punkt på listen, hvor du selv har indflydelse på din risikofaktor.
  4. Mad og drikke i for rigelige mængder er skidt. Alkohol og overvægt har beviseligt betydning for udvikling af brystkræft. Især efter overgangsalderen.
  5. Du kan være arveligt disponeret for brystkræft. Det ved du naturligvis, hvis din mor eller mormor har haft brystkræft. Vær opmærksom på, at du også kan arve brystkræft fra din fars familie. Måske skal du som konsekvens screenes, før du bliver 50, måske er det ikke nødvendigt. Hvis din familiehistorie er fuld af kræft, så bed din praktiserende læge vurdere, om du skal have genetisk rådgivning og reelt har en højere risiko.
https://imgix.femina.dk/knaek_cancer_boks.png

4 symptomer, du skal reagere på

  1. Knuder i brystet kan skyldes meget forskelligt. Glatte knuder, der smutter mellem fingrene, skal du ikke bekymre dig om. Men knuder, der er mere hårde og uregelmæssige, kalder på et lægebesøg.
  2. Kommer der væske fra brystvorten? Det kan være tegn på brystkræft, især hvis væsken er blodig. Husk dog, at hvis du har ammet, så kan du have mælkerester i brysterne i flere år efter sidste ammetår. Det er fuldstændig normalt.
  3. Eksem på brystvorten, rødme og hævelser. Kløe, uregelmæssig rødme og ujævnheder. Hold øje med, om dine bryster forandrer udseende på nogen måde. Det kan være tegn på ondartede ­celler i mælkekirtlerne.
  4. Hævede lymfekirtler under armene. Normalt kan man ikke selv mærke dem, men hvis kirtlerne hæver, så rund din praktiserende læge. I modsætning til brystknuder kan lymfeknuder godt være glatte og smutte mellem fingrene.
2 nyheder fra forskningen
  1. På Herlev Hospital forskes der i immunterapi, der går ud på, at man tager celler ud af patienten, behandler cellerne, sætter dem ind igen, og dermed skulle de være i stand til at angribe kræftcellerne.

Brystkræft: Sådan undersøger du dig selv

3 positive ting om behandling

  1. Ikke alle bliver syge af kemoterapi. Der er bivirkninger, men ikke alle tilbringer tre måneder foran wc-kummen. Nogle går på arbejde under behandlingen.
  2. Træning har positiv effekt på kræftpatienter i behandling. En stor analyse har vist, at fysisk aktive patienter bliver mere positive, sover bedre og er mindre trætte.
  3. Kræftens bekæmpelse har udviklet en app, der holder styr på for eksempel medicin, lægeaftaler, spørgsmål og desuden kan fungere som en slags dagbog, hvor både humørudsving og sygdommens fysiske udvikling kan noteres.

3 myter, du ikke skal bekymre dig om (plus én på vippen)

  1. Stress giver kræft – nej! Der findes ingen beviser for, at stress og kræftceller har noget med hinanden at gøre. En kræftcelle er en biologisk mutation, og den kommer ikke via negative tanker og følelser.
  2. En stram bh giver brystkræft – nej! Kræft har ingenting at gøre med hverken blonder, bøjle, facon eller stroplængde på din brysteholder!
  3. Deodorant giver brystkræft – nej! Det er en vandrehistorie. Længere er den ikke. Det samme gælder i øvrigt mælk og barbering under armene. Ingen af delene skubber dig frem i risikogruppen.
  4. Brændt ristet brød med sorte kanter eller ovnristede kartofler med sort kant skal du til gengæld ikke spise overvældende mængder af. Der er et stof i de forkullede madvarer, som forsøg med dyr viser er kræftfremkaldende, men det er endnu ikke til at sige præcis, hvor store mængder der skal til at påvirke mennesker.

3 trin til færre bekymringer

  1. Brug den rigtige størrelse bh. Dit valg af brysteholder har ikke noget med kræft at gøre, men hvis du har en lidt for lille, for stor eller for dårligt støttende bh, så oplever du måske ømhed eller smerter, og den bekymring bør du spare dig selv for.
  2. Kend dine bryster. Hvis du ved, hvordan dine bryster normalt ser ud og føles, er der større chance for, at du hurtigt opdager eventuelle forandringer. Så selv om lægerne er holdt op med at opfordre til selvundersøgelse af brysterne, fordi flere store analyser har vist, at selvundersøgelse ikke ændrer prognosen, så skader det ikke jævnligt at tjekke de dele af brystet, der måske skal hejses lidt op for at se dagens lys.
  3. Hold dig ajour. Du har læst denne guide. Det var første skridt. Hvis du er i en risikogruppe, så hold dig orienteret om nyheder på for eksempel Cancer.dk. Du behøver ikke at svælge i sygdomshistorier, hvis det gør dig nervøs, men nøgtern information er godt. Det redder liv!

6 måder at ­minimere din risiko på

  1. Spar på drinksene. To til tre genstande alkohol om dagen forøger for eksempel din risiko for brystkræft med hele 20 procent!
  2. Hold din kampvægt, og skær især ned på det animalske fedt.
  3. Hold dig aktiv. Fysisk aktivitet beskytter dig mod angreb fra kræftceller.
  4. Spis varieret. Der er ingen grund til at gå amok i en bestemt slags grøntsag. Kål og broccoli er sunde og nærende, men der er ikke beviser for, at de forebygger kræft.
  5. Det er en fordel, hvis du ammer eller har ammet dine børn.
  6. Få dine børn tidligt (men her er der nok lidt flere faktorer end risikoen for brystkræft, du bør tage i betragtning).

Læs også