https://imgix.femina.dk/media/454520419d184bd599d0d18065f88186.jpg
Træning og kost

5 tips til super sunde røde spiser

25. oktober 2011
af Pernille Lewinsky Kofoed
Foto: All Over media
Farvestofferne i de røde frugter og grøntsager menes at forebygge forskellige sygdomme

1. Granatæbler er smækfyldt med C-vitaminer, men indeholder også polyfenoler - en type antioxydant, som har vist sig at mindske risikoen for en række kroniske sygdomme og beskytte mod bl.a. hjertekar- sygdomme og forebygge betændelsestilstande.
Sådan spiser du dem: Kernerne er friske, søde og let syrlige og smager rigtig godt i råkost og grøn salat eller som drys på yoghurt eller havregrød om morgenen.

2. Rødløg er særligt fyldt med gode kostfibre, B- og C vitaminer, kalcium samt quercetin - en antioxidant, der virker forebyggende på en række sygdomme, f.eks. astma og forkølelse. Siges desuden at styrke knoglerne, have positiv effekt på kredsløbet og forsinke ældning.
Sådan spiser du dem: Du kan f.eks. bage løgene i ovnen med olie og krydderier. Smager også godt rå i salater og wraps.

3. Rød peber (plus de øvrige medlemmer af peberfamilien) indeholder store mængder C-, A-, og B-vitaminer samt antioxidanter. Siges blandt andet at have gavnlig effekt på cellefornyelsen og beskytte mod UV-strålernes skadelige virkninger. Er desuden godt for kredsløbet.
Sådan spiser du dem: Spis dem rå som snack og i salat eller rist dem i ovnen, og overhæld dem med en lækker olivenolie, salt og peber og smuldret feta. Uhmm ...

4. Acai- og gojibær tilhører kategorien superfoods bl.a. takket være deres høje indhold af antioxidanter. Desuden indeholder de ud over B-, C- og E-vitaminer også sunde omega-3- og -6-fedtsyrer. Særligt på grund af deres høje indhold af antioxidanter siges bærrene at have en gavnlig effekt på immunforsvar, hud og hår og desuden mindske kroppens ældningsproces.
Sådan spiser du dem: I smoothies, salater og mysli, eller drys dem over yoghurt eller havregrød. Kan også bruges i cookies eller som snack.

5. Tomater er rige på den kraftige antioxidant lycopen samt kalium og C-, A- og K-vitaminer. Man mener, at tomater bl.a. nedsætter blodets kolesterol, er effektivt mod hjerte-kar-lidelser og visse kræftformer og desuden holder huden ung.
Sådan spiser du dem: Tilberedte tomater indeholder mere lycopen end rå, og da lycopenet optages bedre i kroppen, når du spiser dem tilberedt, kan det anbefales, at du koger eller bager dem.

4 tips til naturlige energidrikke

Sådan undgår du influenza

Sunde alternative til chips

Læs også