Kim
Sundhed

De vil have os til at tale om et fænomen, vi sjældent taler om - men som rammer alle kvinder

10. oktober 2023
Af Ida Bordorff Arendttorp
Foto: Ruba/Backgrid/Ritzau Scanpix
Kim Cattrall, Michelle Obama og Cynthia Nixon er blandt de kvinder, der forsøger at ændre narrativet omkring overgangsalderen ved at tale åbent om det.

Hedeture, dårlig søvn, uregelmæssig menstruation og sågar depression.

Det er nogle af de symptomer, der kan opstå i forbindelse med den kvindelige overgangsalder.

Selv om den er en helt naturlig del af en kvindes liv, kan det dog virke som noget, man helst ikke skal snakke for meget om.

Men det er det vi skal - også hvis det står til bl.a. Kim Cattrall, Michelle Obama og Cynthia Nixon. De mener, vi skal smide stigmatiseringen om det at blive ældre og tabuet om overgangsalderen på porten.

Derfor åbner kvinderne op om deres egne erfaringer med overgangsalderen – og opfordrer andre til at gøre det samme.

Kim
Foto: John Angelillo/Shutterstock/Ritzau Scanpix

Ifølge Sex and The City-stjernen Kim Cattrall er overgangsalderen på ingen måde skamfuld.

For hende er det endda opløftende at tale om, da det netop er en helt naturlig del af livets cyklus.

– Fysisk er det en del af, hvordan vi er lavet. Hormonelt er det sådan, vi er konstrueret. Kemisk er det sådan, vi arbejder. Som alt andet i naturen: Frøet bliver plantet, det vokser, det bliver til frugt, efter et stykke tid begynder det at ændre sig og ældes, og det er skræmmende, fortalte Cattrall til Cosmopolitan i 2014.

Med overgangsalderen kommer også en masse tanker ifølge Cattrall.

Man begynder nemlig at spekulere over, om man stadig er attraktiv og feminin – og hvad det næste kapitel af livet skal bestå af, som hun siger.

Det tror hun også er årsagen til, at overgangsalderen netop kan virke så skræmmende og derfor er tabubelagt for mange.

Men Cattrall har dog et ønske. Hun vil nemlig gerne appellere til, at flere kvinder tilegner sig viden om den periode i deres liv.

Michelle
Foto: Ritzau Scanpix

En anden kvinde, der også åbent deler ud af sine erfaringer fra overgangsalderen, er Michelle Obama.

Tilbage i 2020 åbnede hun i en podcast op om hedeture og nattesved allerede i 30’erne og om at begyndte at tage hormoner.

Hun fortalte desuden, at hun havde haft flere hedeture under sin mands præsidentperiode. Herunder én, imens hun var på Marine One og på vej til et arrangement med sin mand.

– Jeg var fint klædt på, på vej til et arrangement, og så var det bogstaveligt talt, som om der var nogen, der havde sat mig foran en ovn og skruet helt op, så jeg bare begyndte at smelte.

Barack Obama var dog helt uberørt af situationen, forklarer Michelle Obama.

Der var nemlig flere kvinder i hans arbejder stab, som var i overgangsalderen. Derfor var hans reaktion bare: “Åh, jamen, tænd for klimaanlægget”.

Cynthia
Foto: Shutterstock

For den anden Sex and The City-stjerne, Cynthia Nixon, har overgangsalderen været en befrielse.

– Friheden, der kommer af ikke længere at være fertil, er enorm.

Nixon har desuden fortalt, at hun gik igennem overgangsalderen på samme tid som sin kone, Christine.

Du kan læse om flere seje kvinder, der deler deres overgangsoplevelser her hos The Cut.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Læs også