Celine Helgemo
Sundhed

Da de havde sex, græd hun: "Jeg er færdig med at lade som om"

28. november 2023
af Ida Bergersen
Foto: Ida Bergersen
Selvom sanger Celiiin har lyst til at have sex, går hendes krop ofte helt i baglås.

Celine Helgemo på 28 år oplevede sit første vaginale traume som 16-årig. Hun var på familieferie i Tyrkiet, og hun prøvede ihærdigt at tage den tampon ud, som hun havde fået presset halvt ind i sig. Det medførte store smerter.

- Jeg forsøgte panisk at få tamponen ud, mens jeg grådkvalt spurgte, om min mor ville hente et bind.

Selvom Celine kæmpede med at få en tampon ind, tænkte hun, at hun nok skulle klare at have sex. Det lykkedes jo for alle andre, tænkte hun.

Men det gik ikke, som hun havde håbet på. Smerterne blev endda mere intense, da hun kom i en fast relation med regelmæssig sex.

- Jeg tror, at kroppen og huden blev udsat for chok, og det fik aldrig tid til at komme sig. Jeg husker specielt en hændelse på folkehøjskolen, hvor jeg ikke kunne være med til en middag, fordi jeg lå på værelset og rystede og græd af akutte smerter. Jeg var forvirret og bange, fordi jeg ikke vidste, hvad der skete. Men jeg var også lidt stolt, fordi jeg var en kvinde, der havde vild sex, siger hun.

Cecilie advarer om, at hun er en person, som taler meget, og at hun håndterer at tale om svære ting med et smil. Celine går under artistnavnet Celiiin og har blandt andet været med i det norske MGP.

https://imgix.femina.dk/2023-11-24/celine1jpg.jpg
VANDT MGP: Celine sammen med Astrid Smeplass i 2007. Foto: Sara Johannessen Meek / NTB

For nylig udgav hun sangen "Franske liljer" - som handler om de sundhedsproblemer, hun har levet med i så mange år.

"Pornoskadet"

Vild og rå i sengen – sådan syntes Celine, hun måtte og skulle være. Eller i det mindste se ud til at være. For det var, hvad hun havde set, når hun så porno.

- Jeg har måske været lidt mere interesseret i porno end gennemsnittet, siden jeg var i de tidlige teenageår, hvilket uden tvivl har ført til, at jeg har rykket mine grænser. Man kan nok kalde det pornoskade. Jeg blev en "poser" i sengen. Du lærer visse mønstre, både bevidst og ubevidst. Hvordan man fremstår, hvordan ansigtet skal se ud, lyde og bevægelser, fortæller hun.

Har du formået at lægge den fra dig?

- Det er nok ikke lykkedes helt endnu. Jeg skal aktivt arbejde for at lægge det væk, og det formår jeg at gøre måske 80 procent af tiden. Det er godt i forhold til tidligere, smiler hun.

Hun har en klar opfordring til andre, der mener, at sex skal være som i porno:

- Lad være med at lade som om, lad være med at have sex i stillinger, du ikke får noget ud af, lad ham ikke gøre ting mod dig, som du ikke kan lide. Lad ikke nogen trænge ind i dig, hvis du ikke er 100 procent tændt.

Må bevæbne sig med tålmodighed

Celine beskriver smerten under penetration, som om nogen tændte en lighter i skedeindgangen. Hvis hun bider tænderne sammen og er i det, kan smerterne gradvist forsvinde. Men det er bestemt ikke en langsigtet løsning.

- Det er her, de psykiske problemer starter - kroppen begynder at forbinde sex med smerte. Jeg har nu lært at stoppe, så snart det gør ondt. Tag eventuelt en pause, og start så igen med at tage det roligt. Og med det mener jeg meget helt roligt. Det kan betyde, at du skal bruge 30 minutter på at vænne dig til at have en penis i samme rum som dit nøgne underliv.

Bebrejder du dig selv?

- Ja, det gør jeg, siger Celine bestemt.

- Mange af de handlinger, der har ført til problemerne, har været mine handlinger. Men jeg har ikke vidst, hvad jeg har gjort.

https://imgix.femina.dk/2023-11-24/celine2_0.jpg
Foto: Foto: Ida Bergersen

Hun stopper op og tænker lidt. Tager en slurk af sodavandet foran hende.

- Det nytter ikke noget bebrejde mig selv - for jeg vidste ikke bedre. Det handler nok mere om, at jeg har dårlig samvittighed over for mig selv. Det er nemt at være bagklog.

Endte i en ond spiral

Celine har forsøgt at finde ud af årsagen til smerterne, som sandsynligvis er komplekse.

- Jeg har nogle dårlige oplevelser, som jeg ikke gider snakke om, og jeg tror, ​​det handler om, at jeg endte i en ond spiral, da jeg var helt ung. Hun led meget af urinvejsinfektioner, som hun fik antibiotika for.

På grund af antibiotikaen fik hun svamp, som krævede behandling med en svampekur.

- Der var en ond cirkel, som nok har været en medvirkende årsag. Det er vigtigt for mig at sige, at jeg ikke har en konklusion, men jeg har en masse spørgsmål. Der er hårdt brug for mere forskning, og derfor taler jeg højt om det her, siger hun.

Undersøgelser viser, at 70 procent af kvinder med kroniske mavesmerter har haft tilbagevendende svampeinfektioner og urinvejsinfektioner, som de har fået behandling for.

Brugen af ​​antibiotika ændrer bakteriefloraen i skeden, og svampebehandling med Canesten "piller" de øverste hudlag af, som gør slimhinden tynd og skrøbelig. Dette bliver hurtigt en ond cirkel.

Vaginisme og vulvodyni

  • 15-20 procent af alle kvinder udvikler vulvodyni og/eller vaginisme i løbet af deres levetid.
  • Vaginisme opstår, når musklerne i bækkenbunden og omkring skeden strammer sig, især når der føres noget ind i skeden (penis, tampon, bækkenundersøgelse og lignende).
  • Denne muskelspænding kan så forårsage smerte eller ubehag i hele skeden.
  • Vulvodyni (tidligere kaldet vestibulitis) betyder smerter i de ydre kønsorganer, altså vulva. Smerterne sidder ofte omkring skedeåbningen, men kan også dække større områder i vulvaen.

Kilde: Vulva.no

Lidt viden

Celine har aktivt forsøgt at få behandling for smerterne i årevis. De første år blev hun behandlet med østrogenpiller.

- Der manglede ikke østrogen i min 20-årige krop - østrogenpiller gives til kvinder i overgangsalderen, som har problemer med at blive fugtige nok. Det var ikke mit problem.

Celine er ofte blevet mødt af sundhedspersonale, som aldrig har hørt om vaginisme eller vulvodyni. Smerterne har været dokumenteret, siden hun var 18 år, men hun har aldrig fået en diagnose. Hun har formentlig både vaginisme og vulvodyni.

- I sidste uge var første gang en gynækolog sagde til mig: "Du har vaginisme, ja, det forstår jeg". Senest i januar i år så jeg en gynækolog, som ikke forstod det. Det er en absolut krise, at der er så lidt viden og forståelse for det i sundhedsvæsenet, siger hun.

Hvordan føles det?

- Det gør mig så ondt. En ting er, at jeg har fysiske smerter og gerne vil af med smerterne. Men jeg har så ondt af alle andre, der kæmper med det samme. Det er faktisk svært at tale om det uden at græde, siger hun, og man kan se, at hun forsøger at holde tårerne tilbage.

- Jeg tænker på alle de unge piger, der kæmper sig igennem smerten, og måske aldrig får et sundt forhold til sex og seksualitet på grund af det. Og så tænker jeg på ældre kvinder, som kommer fra generationer, hvor sex er tabu, og man ikke kan tale højt om det. Der er så mange traumer der, at jeg bliver helt udmattet, bare jeg tænker på det, siger hun.

Krævende at være åben

Hvordan er det at være åben omkring det her?

- Det kræver meget. Det har været meget mere skræmmende, end jeg havde forestillet mig – fordi det er så intenst og personligt. Men så længe jeg kan hjælpe én person, er det det værd.

Der har været mange tilbagemeldinger. Noget, der har overrasket Celine, er, hvor mange mænd, der har sendt hende beskeder og takket hende for hendes åbenhed.

- Det er vigtigt for mig at understrege, at det her ikke er en hadekampagne mod mænd - for de er også ofre for det her. At så mange tager kontakt viser, at det også er tabu for dem. Mange har det svært i deres forhold på grund af dette. Folk taler ofte nedladende om, at mænd er vilde dyr, der kun vil have sex, men sådan er virkeligheden ikke. Der er mange fine mænd derude, som bare gerne vil have det sjovt med deres partner, siger hun.

https://imgix.femina.dk/2023-11-24/celine3.jpg
Foto: Foto: Ida Bergersen

Nogle beskeder gør et ekstra indtryk, siger Celine. Især disse mænd, der er bekymrede for deres partnere.

- Der var en mand, der fortalte mig, at hans partner havde de samme problemer, og han takkede mig for, at jeg valgte at være sårbar og uperfekt, når det kommer til seksualitet. Det var dejligt, siger hun.

Besvær med relationer

Celine er single, men hun har et par forhold bag sig. Hun fortæller, at det har været meget svært, på grund af smerterne.

- Jeg havde konstant dårlig samvittighed, og følte mig som en byrde. Jeg følte, at jeg skulle tage mig sammen og presse mig selv til at gøre ting – hvilket kun resulterede i fysisk og psykisk smerte. Det bliver opfattet som meget uretfærdigt, og man føler sig som en fiasko, siger hun og tilføjer:

- Ikke desto mindre er det måske nemmere at være i et forhold med denne tilstand, da man er sammen med en, man stoler på og kommunikerer godt med, sammenlignet med at være single og møde nye partnere. Det fungerer ikke så godt, hvis du ikke har sikkerheden på plads.

Er du så åben over for en kæreste?

- Næ, siger hun og rynker lidt på næsen.

- Jeg tager det roligt. Det er ikke ligefrem verdens bedste kontaktannonce, siger hun og griner hjerteligt.

- Jeg er bange for, at folk vil betragte mig som "hende, der ikke kan have sex". Men sådan er det ikke. Hvis jeg finder en god person, finder vi ud af det sammen. Måske er jeg nemmere at have med at gøre for nogle, da jeg er ret bestemt på, hvad jeg vil og har brug for. Jeg er færdig med at lade som om, siger hun.

Går i baglås

Celine har en drøm om at kunne få et helt normalt sexliv – uden smerter.

- Noget af det sværeste ved det her er skelnen mellem hoved og krop. Da jeg efter mange år forstod, hvordan sex egentlig burde være, havde kroppen været i den forkerte tilstand i så mange år, så selvom jeg virkelig gerne vil have sex, går kroppen i baglås.

At føle, at dit hoved og din krop ikke samarbejder, er sindssygt frustrerende. Smerterne er ikke konstante – de kommer i bølger, forklarer den 28-årige.

Meget handler om, hvem hun er sammen med, kommunikationen mellem dem og eksterne faktorer som stress. Hun beskriver nogle perioder som forfærdelige, mens andre har været helt fine.

Har du selv gjort noget, der har haft en effekt?

- At sætte grænser for mig selv. Hvis der er noget, jeg ikke kan lide, skal jeg ikke stå i det i 10 sekunder for den anden person, for så holder jeg ikke de næste 10 sekunder. Det bliver bare tabt-tabt. Det tog mig et par år at finde ud af det. Og det kræver til gengæld en partner, der er villig til at forsøge at acceptere, at det ikke altid lykkes.

Hun har også forsøgt at lægge "poseren" væk.

- Jeg har forsøgt at bekymre mig mindre om, hvordan jeg ser ud, og fokusere mere på, hvordan det føles.

Græder af glæde

Celine ville ønske, hun kunne afslutte med at sige, at hun har det godt nu – at hendes underliv er sundt. Men sådan er det ikke. Hun kæmper stadig med, at musklerne er så stramme, at det er svært at få noget derind, og de brændende smerter er ofte til stede.

Det kan være smertefuldt at sidde, hun kan pludselig få kramper, og hun kan ikke altid have det tøj på, hun ønsker. Ofte kan hun ikke bruge en tampon. Hun skal planlægge sex og afklare det nøje med en eventuel partner.

- Det er et mentalt cirkus uden sidestykke, fordi det opleves som et frihedsberøvelse. Jeg kan være meget, meget glad et øjeblik, men så snart en berøring fører til smerte, er det en fuldstændig nedlukning, og elendigheden melder sin ankomst, siger hun.

Ikke desto mindre er Celine håbefuld for fremtiden. I sommers oplevede hun et særligt lyspunkt: For første gang nogensinde havde hun sex uden smerter.

- Jeg oplevede at græde under penetrerende sex. Og det var ikke på grund af smerte, men af ​​ren glæde. Og det fortæller mig, at der er en vej ud af dette mareridt. Og det vil jeg fortsat lede efter, med eller uden sundhedsvæsenet på holdet.

Lidt forskning

Anne Lise Ordning Helgesen forsker i vulvasygdomme. Det har hun tidligere fortalt om i KK:

- Der forskes generelt lidt i disse forhold, og de undersøgelser, der findes, er ofte svære at evaluere. Det er ikke bevist i undersøgelser, at nogen af ​​de behandlingsmuligheder, der tilbydes for vulvodyni, har en overbevisende god og sikker effekt, men det er vigtigt at tilpasse al behandling individuelt og ofte med en tværfaglig tilgang, siger hun.

Forsker og psykolog Linn Myrtveit Stensrud har tidligere fortalt til KK, at mange patienter har et nogenlunde ens sygdomsforløb. Det starter normalt med smerter i slutningen af ​​teenageårene, når du går til læge.

- Disse kvinder går ofte til forskellige læger, som ikke tror på dem, eller ikke har nogen behandling at tilbyde, fordi de ikke kan finde ud af, hvad der er galt med dem. Mange føler, at de ikke bliver taget seriøst, og at de tager tiden af ​​sundhedspersonale med lidelser, der ikke eksisterer. Mange mennesker hører, at det er psykologisk, og begynder at tvivle på sig selv.

Desuden siger hun: - Selvom det kan føles håbløst, og der kan gå flere år, før man oplever bedring, vil langt de få det godt.

Denne artikel blev første gang bragt af kk.no. Dette er en oversat version.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:


Læs også