Kl. 7.30 ringede politiet og spurgte, om hun var den nye ejer. De havde været nødt til at sparke døren ind
26. oktober 2023Det skulle egentlig have været en festdag – dagen, hvor Sarah Lassen skulle overtage nøglerne til sin nyindkøbte lejlighed. I stedet blev det lidt af en mareridtsstart på tilværelsen som boligejer.
– Jeg blev vækket af min telefon, der ringede klokken 07.30. Det var politiet, som spurgte, om det var mig, der var den nye ejer. De havde været nødt til at sparke min dør ind, fortæller hun.
Varmt vand fossede gennem loftet, videre ned langs væggene og landede i den voksende vandpyt på gulvet. Limen, der før holdt tapetet fast til væggen og køkkenets finérlåger sammen, begyndte at give op flere steder.
Et vandrør var sprunget og lejligheden totalskadet.
– Jeg var virkelig ked af det, for jeg havde glædet mig sådan til at gå ind i en voksenæra, hvor det kun var mig i min helt egen lejlighed – uden roomies eller gamle kærester, husker Sarah.
Held i uheld
Det engelske ordsprog “a blessing in disguise” – en velsignelse i forklædning – er måske meget passende at bruge, når snakken falder på det sprungne vandrør.
Hvad der først virkede håbløst og uoverskueligt blev i stedet vendt til noget positivt.
– Det tog noget tid, men på et tidspunkt gik det op for mig, at vandskaden måske godt kunne være en god ting, siger hun.
Hvem & hvad
- Sarah Lassen, 30 år og arkitekt ved Over Byen Arkitekter.
- Lejlighed beliggende på Nørrebro på 60 m² med lille altan.
Oprindeligt var planen nemlig ikke at lave det store om i lejligheden – i hvert fald ikke til at starte med, fordi budgettet helt enkelt ikke var til det.
Men da alt blev ødelagt i vandkaosset, var en totalrenovering pludselig på tapetet.
– Og så gav det bare rigtig god mening at gøre det, som jeg gerne ville have det, smiler Sarah, der nu har fået en lejlighed med nyt køkken, anderledes rumfordeling og rene linjer – præcis som hun ønskede.
Obsessions og cravings
Langs væggen står en brun lædersofa med mørke plamager de steder, hvor siddende bagdele, hvilende arme og lænende rygge har opholdt sig i mange timer.
Sådan købte Sarah den – godt brugt – for så var den gået til, som hun siger.
– Jeg kan godt lide materialer, der patinerer pænt. Det værste materiale er hvidt laminat, fordi det hverken fortæller noget eller ældes med ynde, konstaterer hun.
Ud over en kærlighed til materialer, er der også andre ting i indretningen, der går igen.
Rispapirlamper i forskellige former, frugtkeramik i gule nuancer og abstrakt kunst, der får selskab af antikke relieffer. Og så er der farven blå.
– Da jeg flyttede ind i lejligheden, var jeg helt obsessed med lyseblå. Jeg får ind imellem nogle bolig-cravings, og så nørder jeg dem i noget tid, siger hun og påpeger, at det også er alt med måde.
– Jeg kan stadig rigtig godt lide både lyseblå, rispapirlamper og stenrelieffer, men jeg tror, at jeg har nået grænsen for hvor meget, der skal ind i mit hjem. Så må jeg finde en ny craving i stedet.
Tre tips til stilen
- Lad en farve gå igen på tværs af rum og detaljer i interiøret – hos Sarah er farven blå.
- Indret med store rispapir-lamper i skulpturelle former, der skiller sig ud i hjemmet.
- Brug højden, og skab rolige linjer ved at lade opbevaringsplads såvel som gardiner gå hele vejen fra gulv til loft.
Denne artikel blev udgivet i femina uge 42.
Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: