https://imgix.femina.dk/media/1f6c8ab8b11345448cf0ef6255f3aba0.jpg
Skønhed

Kvinder spilder penge på skønheds-produkter

11. januar 2011
af Julia Schmiegelow, alive.dk
foto: All Over Press
Når kvinder køber skønhedsprodukter går pengene ofte til spilde, da mange af produkterne ender ubrugte på toilethylden

Velduftende parfumeflakoner, skinnede lipglosses og creme ender ofte ubrugte på hylden.

-Vi elsker det her lækre" krims krams" og må bare eje det. Men der sker ofte det, at vi laver fejlkøb, da f.eks. den lipgloss, der ser skøn ud i butikken, ikke altid ser godt ud på os, når vi står hjemme foran spejlet, siger mode- og skønhedsredaktør på magasinerne In og Femina, Vibeke Nielsen.

667 kr. spildes om året
En ny undersøgelse bekræfter at kvinder køber skønhedsprodukter, de aldrig får brugt. Undersøgelsen er foretaget af det det internationale crememærke Créme de la La Mer. Den viser, at britiske kvinder i gennemsnit bruger 667 kr. om året på skønhedsprodukter, som aldrig bliver taget i brug, og det svarer til, at de engelske kvinder i gennemsnit har fem ubrugte skønhedsprodukter stående, når året er ude, skriver The Sun. I Danmark eksisterer der ikke tilsvarende tal for, hvor udbredt det er, at kvinder køber skønhedsprodukter, de ikke får brugt. Men ifølge brancheforeningen SPT, der repræsenterer producenterne af sæbe- og parfumeartikler, er køb af skønhedsprodukter steget markant de seneste år. Fra 5458 mio. i 2002 til 7248 mio. i 2009.

Få rådgivning
Ifølge Vibeke Nielsen kan løsningen for kvinder, der ofte har ubrugte skønhedsprodukter stående, at de søger professionel rådgivning, så de fremover undgår at lave fejlkøb.

- Der er mange muligheder for at få god rådgivning, og dem vil jeg først og fremmest anbefale man bruger. I stormagasiner og andre steder, der forhandler skønhedsprodukter, er personalet kvalificeret til at hjælpe én. Der er også mange steder, hvor det er muligt at få en makeover, og dermed vejledning i produkter og farver, der passer specifikt til én, siger hun.

Giv dig god tid
Det er ifølge Vibeke Nielsen også en god idé ikke at købe noget forhastet, men give sig god tid til at finde det rigtige. Blandt andet er det vigtigt at prøve produkterne, inden man beslutter sig.

- Det er f.eks. en god idé, at se en foundation på huden i dagslys eller prøve et par dufte ad gangen, lade dem udvikle sig på huden og derefter beslutte sig, siger hun.

Relevante links

https://imgix.femina.dk/legacy/media/01aa549cab494a98813db6aaca15c941.jpg
https://imgix.femina.dk/legacy/media/2e3e9d25b81e4689b5f460c56c5e6c5a.jpg
https://imgix.femina.dk/legacy/media/1a763f1cc4ca4ed298cf65f28b1d76c2.jpg

Læs også