Krop & velvære

Kosten som giver dig negle der ikke flækker

Ville du ønske, at du kunne gro lange, smukke og holdbare negle, men må sande, at de knækker, flækker og flosser så snart, de er få millimeter lange, så kan en kostændring måske hjælpe dig

Lige som langt hår er lange negle ofte et stort ønske for mange kvinder. Men for nogle af os trænger kroppen til lidt hjælp, før den kan skabe negle, der er stærke nok til at få den ønskede længde. 
 
Kim D’Amato, der er neglespecialist, samt JJ Virgin, der er klinisk diætisk, kommer med syv tips til, hvordan du kan spise dig til mere holdbare negle på skønhedssitet Beautyhigh.com. Det er især vitaminer og sunde fedtstoffer, som skal hjælpe dig mod de smukke negle.
 
LÆS OGSÅ: Har du gule negle? Tjek her hvad årsagen meget vel kan være
 

1) Padderok

Padderok er for mange haveejere ensbetydende med irriterende ukrudt, men den er genial for dine negle og dit hår. Der er nemlig masser af antioxidanter deri, og så er den fyldt med silica, der netop er kendt for sine gavnlige egenskaber over for hår og negle. Drik padderok som te, eller tag det som kosttilskud.
 

2) Kød fra græssende kvæg

Dine negle har brug for proteinet keratin, som især findes i kød fra kvæg, der har gået på græs. Det samme gælder fritgående kyllinger og ikke-opdrættede fisk. Så vælg dit kød med omhu.
 

3) E-vitamin

Cremer med E-vitamin er rigtigt gode til at genopbygge huden og neglene, så vælg en creme, som du kan smøre dine neglebånd og negle godt ind i hver dag. 
 
LÆS OGSÅ: Sådan plejer og lakerer du dine negle, så de bliver super smukke

4) Spis frø

Frø som fx chiafrø og hørfrø indeholder en masse sunde fedtstoffer, som er rigtigt vigtige for produktionen af sunde negle og sundt hår. Hørfrø skal knuses, før din krop kan optage fedtstofferne, så brug dem gerne i fx smoothies.
 

5) Og spis nødder

Ligesom frøene så er nødder også fulde af gode fedtsyrer. Derudover indeholder de masser af mineraler herunder kalk, som også har stor betydning for dine negles styrke.
 

6) Kost med biotin

Biotin er et B-vitamin som har stor betydning for væksten af både negle og hår. Så vælg at spise en kost, der er rig på biotin, hvis du gerne vil have fart på væksten. Søde kartofler og avocado indeholder bl.a. masser af biotin.  
 
Læs mere om: