Pantherstock
Hår

Se frisurerne der gør dig 5 år ældre

Det er ikke ligegyldigt hvilken frisure, du kaster dig ud, i næste gang du skal et smut til frisøren. Den forkerte frisure kan lynhurtigt gøre dig 5 år ældre at se på

Langt, kort, page eller krøller? Der er intet så skønt som et frisørbesøg, men udover at koste dig mange hundrede kroner, kan de forkerte frisurer også lægge mindst 5 år til din alder.

Det fortæller kreativ leder ved Auster Academy, André Auster, til norske kk.no.

Mange kvinder har en tendens til at tro, at helt kort hår klæder dem bedre, når de når et stykke op i alderen, men det er en misforståelse, siger frisøren. I stedet handler det om at finde de frisurer, der passer til udseendet.

– Det er en sandhed, at når ansigtet - i takt med alderen - trækkes ned, så må håret op, siger André Auster.

Læs også: Stjernerne begår også frisurekiks. Se de værste her

Men du behøver ikke tage det alt for bogstaveligt – for eksempel vil en stram knold eller alt for stramme opsatte frisurer også lægge år til din alder.- En stram frisure vil ofte få dig til at se ældre ud, fordi det bliver for hårdt mod ansigtet, siger frisøren.

EN LÆNGDE LIGE OVER SKULDEREN

I stedet anbefaler han, at man laver en blød, opsat frisure eller lader håret hænge løst. Og så er der en bestemt længde, som frisøren anbefaler.

- Jeg synes ofte, at en længde lige over skulderen klæder de fleste kvinder, siger han.

Find den bedste frisure til din ansigtsform her

For at komme til at se yngre ud, skal du gå efter frisurer med en klipning, som flytter volumen opad og ikke ligger for lavt.

- Gerne med en masse bevægelse og et blødt pandehår, siger André Auster til kk.no.

 

Læs mere om: