https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/engangsbilleder-2014/juli/saraqprim.jpg
Selvudvikling

Den lille havfrue: Et sikkert undervandshit!

18. juli 2014
af Lonnie Kjer
Foto: Søren Malmose
Orker man en vandet verden i Operaen? Kan man synge med et bistik på læben? Kan man knuselske en havheks og ignorere en brandalarm? Må man godt sammenligne musical og fodbold? Har Fredericia Teater gjort det igen? Ja. Skynd dig i Operaen. ’Den Lille Havfrue’ venter på dig.

Vejret var perfekt, rammerne lige så og forventningerne skyhøje i Operaen i aftes, hvor Fredericia Teaters 'Den Lille Havfrue - The Musical' havde premiere. Det var en nervepirrende omgang, og premierenerverne var ikke forbeholdt de dygtige folk på scenen. Det var også hårdt at være publikum.

For hvor meget kan egentlig gå galt på sådan en perfekt sommeraften med havfruer, H.C. og et - nå ja - hav af dygtige sangere og skuespillere på scenen, en perfekt scenografi og et eventyr, vi på forhånd ved, ender godt? Svaret er: Meget!

Blandt bistik og brandalarmer

Kort før showstart blev hovedrolleindehaver Christian Lund såmænd stukket af en bi på læben - og fik en allergisk reaktion, der truede med at smadre hav-festen, inden første spæde svømmetag var taget. Det skulle vise sig at være den mindste forhindring. Festens virkelige lyseslukker var Operaens alarmsystem, der sendte undertegnede ud af salen med benene på nakken efter første melding om, at vi skulle forlade salen. Efterhånden blev det en joke, da den for anden, tredje og såmænd da også fjerde gang forsøgte at spolere et par øjeblikke for 1600 feststemte, højtklappende og meget begejstrede gæster.

VM i musical

Dét lykkedes selvfølgelig ikke - tvært i mod - og det så heller ikke et øjeblik ud til at genere aftenenes stjerner på scenen. Med hævet læbe, ro og overskud sang Christian Lund sig da også sikkert og svinegodt gennem alarmer, allergiske reaktioner, sniksnak og evakueringstanker fra publikum. Dén mand synger, så selv et halvbrændende Operahus ville få svært ved at hive mig ud af salen.

Og Christian Lund - som Prins Erik - har selvfølgelig også fået skovlen under Ariel, spillet af Kristine Yde, som det hele drejer sig om. Hun er også både velsyngende, skøn, naturlig og elskværdig, men som så ofte før, er det ikke den altoverskyggende hovedrolle, der 'bare' trækker stikkene hjem. Den lille Havfrue er som et sammentømret tysk landshold, hvor ingen kan undværes, og ingen hiver pokalen hjem alene. Alle folk fungerer, synger godt, spiller godt, danser godt. Alting virker (ja, selv brandalarmen!). Smukt, smukt ...

På toppen af havet

Og der er tilsyneladende ikke langt fra Disney til Fredericia. Efterhånden er de vel nærmest blevet et makkerpar, og i går var ingen undtagelse. Vi kender sangene - og de er gode. Teksterne holder. Scenografi og kostumer findes ikke meget bedre, og i det hele taget køber man lynhurtigt undervandspræmisser, havfruer med - og uden - ben, mærkelige måger, snakkende krabber og elektriske, ondskabsfulde ål.

Vi gider godt, Gadborg!

Og det onde selskab var mere end velkomment i aftes. For på et tidspunkt bliver man småmæt af høje stemmer, pænhed, pastelfarver og glathed - og SÅ bliver det godt. Ind kommer 'Den lille havfrues' topscorer, holdets Thomas Müller - havheksen Ursula, spillet af Sara Gadborg. Hun alene er et besøg i Operaen værd.

Det kan godt være, det er taknemmeligt at spille den dumme kælling, når sukker og klichéer driver ned af væggene, men nej - det ville være unfair ikke at fremhæve hende, for hun er ganske enkelt ikke til at komme uden om. Gadborg er vidunderligt ond. Vi hader hende. Og gud, hvor vi elsker hende. Hun synger r….. ud af torskebukserne på de fleste - og så er hun sjov! Halleluja, for en havheks!

Ridser i lakken … på den gode måde

Du får, hvad du regner med, i 'Den lille havfrue'. En Peter Jorde som Kong Triton i yderst lækker og velsyngende udgave, f.eks. Og så får du lidt til. Et stykke med Anders Bircow, f.eks. Men alt det velkendte, lyden, stemmerne, måden at synge på - værs'go - dét er der. Også. For der er også lige dét, der bryder det lidt: Popsangeren Tim Schou som Tumle, børnenes ven. Max-Emil Nissen som krabbe-klangs-klingende hit. Og et par velplacerede voksen-vitser, der hænger i luften. De var tiltrængte, efter 100 - helt oplagte og lettere vandede - vitser.

Tillykke til Fredericia Teater, der endnu engang sætter dansk musicalliv på verdenskortet og understreger - at jo, vi har faktisk folk herhjemme, der kan løfte store forestillinger, så Disney og hvem som helst af de tunge drenge roligt kan inviteres med på en kigger.

I aftes fik vi lige lidt mere drama, end 'Den lille havfrue' og folkene bag fortjente. De sejlede succes'en hjem, professionelt og sikkert, men der er altså dømt kvajebajer fra den 'alarm-ansvarlige' i Operaen, hvis sådan en findes. Det var bare ikke godt nok. Dét var forestillingen til gengæld. Et femstjernet undervandshit.

Køb din billet på www.billetnet.dk
Læs mere på www.denlillehavfruemusical.dk

Medvirkende: Kristine Yde, Christian Lund, Peter Jorde, Anders Bircow, Sara Gadborg, Bjørg Gamst, Tim Schou, Max-Emil Nissen, Mads Æbeløe m.fl. Instruktør og koreograf: Lynne Kurdziel Formato, Scenografi: Anders D. Jensen og Jens Frausing, Digital scenografi og animation: Marie Jørgensen, Major Animation, Kapelmester: René Bjerregaard Nielsen, Kreativ producent: Søren Møller

Læs også