Curvy Kandi
Curvy Kandi

Vi tester: Høje hæle uden ømme fødder?

Kender du det, at du gerne vil gå i høje hæle men får lidt eller meget ondt i fødderne? Sikkert. Det gælder nok de fleste, men med lidt flere kilo på sidebenene - og andre ben, så kan det godt bliver til lidt ømmere fødder. Sådan er det i hvert fald for mig.

Før i tiden kunne jeg gå i stiletter dagen lang, sådan er det ikke helt i dag. Men jeg vil stadig gerne af og til, fordi jeg føler mig godt tilpas på hæle, selvom jeg bestemt også er glad for sneakers.
 
Så da jeg flere gange havde hørt om Roccamore, hvor kvinden bag, den danske designer Frederikke Schmidt, har udviklet nogle særlige såler ortopædiske såler, besluttede jeg mig for at teste, om de mon er lidt bedre end de høje sko jeg allerede har i skabet.
 
 

Kan høje hæle være behagelige?

Første gang jeg tog støvlerne på, var til en middag ude i byen. Da jeg trak i dem føltes det faktisk lidt som et par hjemmesko med den bløde sål og især puden under svangen ...UHM! Jeg sad selvfølgelig mest ned til middagen – men jeg tænkte, det var godt med en blid start. Støvletterne skal vel trods alt lige gås lidt til, ligesom andre nye sko, men jeg mærkede faktisk slet ikke, at det var et par nye sko, jeg havde på.
 
Næste dag var jeg på kursus hele dagen, hvor jeg sad en del ned. Men stod op et par gange i 15-20 minutter, uden at få ondt i fødderne.
 
Efter et par ’blide’ skodage gik jeg all-in tredje dag og cyklede på job uden skiftesko, som jeg ellers plejer at have med. I løbet af dagen skulle jeg en tur i Radio Nova til et interview, og der lånte jeg en kollegas bil, hvilket også gik fint i forhold til de høje hæle. Der plejer jeg faktisk også at skifte til flade sko, men dem havde jeg jo ikke med denne dag.
 
Tilbage på kontoret hævede jeg flere gang skrivebordet i løbet af dagen og stod op. Jeg plejer at smide mine hæle og stå i strømpefødder for at holde til at stå op i mere end nogle minutter, men det var ikke nødvendigt den dag.
 
Nu havde jeg fået blod på tanden og fjerde gang i støvlerne havde jeg dem på en hel dag på jobbet velvidende, at jeg skulle videre til middag ude i byen, hvor vi gik en god kilometer til restauranten og derefter gik en tur i byen og i Tivoli. Da jeg kom hjem og smed støvletterne, havde jeg gået knap 6 km og godt 8.000 skridt. Det er flere år siden, jeg sidst gjorde det på høje hæle.
 
LÆS OGSÅ: 27 lækre par vinterstøvler til dig
 

Konklusion

Jeg er vilde med disse sko og har besluttet at forære mig selv endnu et par og har bestilt et par rosa i Roccamores webshop. Man har jo næsten altid fortjent en lille gave ikke?
 
Giv et gaveabonnement i julegave! Vælg imellem 17 forskellige blade - f.eks. "Q - Kvinder med kurver". Klik her for at læse mere
 

Til sidst får du 3 sko-tips.

Ankelremme:
Flere af Roccamores sko har ankelremme og nogle stylister og kvinder mener, at en sådan rem skærer benet over, og at det derfor kun duer til tynde ben. Jeg har ikke tynde ben, men har andre sko med ankelremme – og jeg synes, det ser godt ud. Så har du lyst til en ankelrem, og synes det ser godt ud – så gør det.
 
Tynde hæle:
Tidligere har jeg holdt mig lidt tilbage med tynde hæle. Dels fordi jeg synes, det ikke altid klædte mig, og delt fordi det kan føles lidt ’vakkelvornt’. Men denne model, jeg testede, har ret tynde hæle, og det synes jeg både så godt ud og jeg gik helt sikkert i dem, så det er ikke sidste gang.
 
Bare ben og støvletter:
For et par år siden ville jeg havde forsvoret, at jeg ville trække i bare ben og støvletter. Eller for den sags skyld i glimmer-ankelsokker der stikker op af støvlerne og så stumpe-bukser (eller culotte, som det hedder, når de har brede ben). Nu går jeg jævnligt i begge dele. Fordi jeg synes, det ser godt ud og er smart. Har du samme lyst, så just do it!
 
Roccamore støvletter
NB: Vi fik stillet støvlerne til rådighed af Roccamore til denne test.
Læs mere om: